Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10826Visninger
AA

16. XV

Clara's synsvinkel:

Hvordan kunne han selv tro, jeg kunne forstå det? Jeg rystede svagt på hovedet.

"Det kan jeg ikke Justin." hviskede jeg uden grund egentlig. Jeg kunne lige så godt have råbt det op i ansigtet på ham, men det virkede ikke som tidspunktet.

"Kom" mumlede han, og rejste sig. Jeg gik efter ham ind i stuen, og satte mig ved siden af ham i sofaen. "Kom herhen" bad han. Jeg flyttede mig over til ham, og lod ham lægge armen om mig. Hans duft og tryghed fik mig til at føle mig godt tilpas. Han strøg mig over håret, og pressede blidt sine læber mod min kind "Du må fo..." begyndte han, men jeg afbrød ham ved at vende mit ansigt mod ham. Jeg pressede hurtig læberne mod hans, så han ikke kunne sige noget. Først strittede han imod, men efter lidt tid gav han efter. Han kyssede mig langsomt og blidt, samtidig med hans fingre lavede cirkler på mit lår. Efter lidt tid trak jeg mig fri, og smilte.

"Hvordan skulle jeg kunne forstå, at man kan undvære det?" spurgte jeg ham, og hvilede hovedet på hans brystkasse. Han grinte kort, og var stille i hvad føltes som evigheder. Jeg troede, at han ville forstå mig nu, men istedet skubbede han mig lidt væk.

"Du bliver nødt til at forstå!" sagde han, og lød overraskende nok vred.

"Nej du skal forstå Justin! Vi er skabt for hinanden!"

"Det tvivler jeg ikke på" indrømmede han. "Men du fortjener bedre.."

Jeg sukkede. "Der findes ikke bedre."

"Selvfølgelig gør der det." mente han. Jeg rystede på hovedet, og løb derefter ovenpå. Jeg faldt sammen i sengen. Jeg græd ikke, for det ville være spildte tårer. Jeg var ikke vred. Jeg var bare rystet. Måske ville han mig bare ikke? Jeg kiggede op, og i døren stod Justin. Han sukkede højlydt, og satte sig på kanten af sengen. 

"Hvis der ikke findes bedre.." begyndte hans. Jeg kiggede overrasket op. "Så ja.. så kan vi måske godt være sammen.." afsluttede han, og sendte mig et lille smil. Jeg satte mig hurtigt op, og sendte ham et kæmpe smil tilbage. Jeg skulle lige til at kysse ham, men han standsede mig ved, at lægge sin finger på mine læber. "Men hvis der sker dig noget, er det slut. Okay?" han kiggede alvorligt på mig. Som svar pressede jeg læberne mod hans. 

 

Det kunne ikke være bedre. Alt var perfekt idag. Jeg gik ind i skolen, og havde ikke skænket Mia en tanke. Indtil jeg trådte ind i klassen. Hendes kind var stadig en smule rød efter slaget igår, og jeg mærkede mine kinder blive røde. Måske kunne jeg bilde folk ind, hun også havde slået mig, hvis de så på mine kinder, når de var røde? Jeg kunne da håbe…Mia stirrede vredt på mig. Hun sad sammen med de såkaldte "De 3 bitches". Det kom ikke som den store overraskelse for mig. Jeg kunne ikke skrive med Justin, for jeg havde glemt min mobil. Jeg havde sagt til ham, at han skulle huske at hente mig, da han satte mig af her til morgen. Han havde svaret "Hvordan skulle jeg, kunne glemme dig?". Så havde han kysset mig farvel, og jeg var gået alene ind i skolen. Nu savnede jeg min mobil så frygteligt, og det der med farvede sedler, havde Justin forlængst stoppet. Jeg kiggede håbefuldt i mit penalhus efter en gammel en, jeg måske havde glemt at tage en ud. Til min store skuffelse lå der ikke nogen. Nej for de lå alle i en æske på mit værelse. Den æske jeg havde været ved at smide ud af vinduet, da Justin og jeg havde skændtes en af vores mange gange. Det var faktisk skræmmende, hvor tit vi skændtes. Vi blev vel begge utrolig hurtig sure, og var nok også ret jaloux. Og selvfølgelig ville vi begge have ret.. Ikke noget, jeg ville indrømme. Det var pinligt, at man ville have ret. Det virkede så egoistisk, men det var også noget, de fleste mennesker var. Vores lærer kom ind, og meddelte, at hun havde en god nyhed. Det mindede mig om, at sidst hun havde en god nyhed, var det at Mia var flyttet ind i klassen. Jeg begyndte langsomt at frygte denne nyhed. Og det havde jeg også god grund til. Utrolig god grund faktisk..

___________________________________________________________________________________________________________________

Mit internert er nede for tiden, så det var et held i fik et kapitel idag. Når men ellers, håber jeg i kunne lide det <3 <3 Som sædvanlig, tusinde tak alle læsere <3

 

Og øvbøv lockout er slut :((

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...