Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10879Visninger
AA

15. XIV

Justin's synsvinkel:

Jeg var midt i madlavningen, da det ringede på døren. Selvom jeg kendte Clara ud og ind, blev jeg altid en smule nervøs, når jeg skulle være sammen med hende. Måske var nervøsitet en forkert beretning. Jeg var mere... ja spændt. For spændt var vel et godt ord, ikke?

Jeg gik ud, og åbnede døren, og smilte sødt til Clara. Hun gengældte med et knapt så sødt smil, og maste sig forbi mig. Jeg sukkede, for jeg vidste, at hun ikke var i godt humør. Men det var klart, jeg havde ikke været særlig sød mod hende i morges. Hun ville helt klart tale ud om tingene, og jeg var bare skredet. Det var også den mest skræmmende tanke om idag, for jeg vidste, at vi var nødt til at tale sammen. Clara vidste det også, for så snart hun havde sat sig på barstolen, rømmede hun sig.

"Vi skal tale.." sagde hun bestemt, og lagde armene over kors. Jeg nikkede svagt, og tog lasagnen ud af ovnen. Det var faktisk en købe lagsagne, men det skulle hun jo ikke vide vel. "Har du lavet mad?" udbrød hun både begejstret og vantro. Jeg nikkede igen, og smilte. Hun nikkede anerkende, og stirrede på maden. "Så meget du har ændret dig.." sagde hun lavt. Jeg tror mest det var til hende selv, men jeg hørte det tydeligt. Det var som et slag i maven. Hvad mente hun med, at jeg havde ændret mig?

"Dækker du bord?" spurgte jeg opsat på et mindre alvorligt emne. Hun hoppede af barstolen, og fandt tallerkener frem. Jeg satte maden på bordet, imens hun fandt bestik. Vi lavede alle ting i stilhed, hvilket var ubeskriveligt ubehageligt. For der plejede ikke være stille mellem os..

 

Jeg syntes min mad smagte godt, og var faktisk ret stolt. Clara tog en bid i munden, og skar en grimasse.

"Det her er en købe lagsagne." sagde hun, og prøvede at lade være med at smile. "Sig mig prøver du at imponere mig ved ligefrem at snyde mig?" 

Jeg rødmede, og kiggede på lagsagnen. "Det var jo et forsøg værd ikke?" 

"Sikkert.." mumlede hun grinende. Jeg var glad for, at jeg kunne få hende til at grine. Der var igen stille mellem os, og vi sad begge to, og stirrede på maden. Indtil Clara brød stilheden.

"Jeg er så ked af det, Justin. Jeg har fortrudt så meget, at jeg slog op. Jeg var et fjols!" indrømmede hun, og kiggede ærligt på mig. Jeg greb hendes hånd, der lå på bordet, og knugede den. 

"Hør Clara.. Efter igår, efter det med mine fans. Det er ikke sikkert for dig, at være min kæreste." sagde jeg, og smilte hurtig til hende.

"Det lige meget Justin. Jeg vil gå gennem ild og vand for dig. Forstår du ikke, at jeg vil gøre alt for at blive din kæreste igen?" spurgte hun. Hun gjorde det ikke nemt for mig. Lige nu havde jeg allermest lyst til, at trække hende ind til mig, og kysse hende som aldrig før. Men ikke tale om.. Overhovedet!

"Det samme vil jeg for dig, Clara. Men.."

"Ikke noget men, Justin! Er det fordi, du ikke kan lide mig?" spurgte hun med store forvirret øjne. Hun forstod åbenbart alvorligheden i det her.

"Hvordan kan du overhovedet sige sådan noget? Selvfølgelig kan jeg lide dig! Men jeg gør kun det her for dig egen skyld!"

"For min skyld?" hun rejste sig op, og jeg gjorde det samme. Det slog gnister i atmosfæren. "Tror du, at det er godt for mig, at græde mig i søvn hver nat!" udbrød hun vredt. 

"Det er bedre end, at få dødstrusler hver dag!" sagde jeg irriteret. 

"Vel er det ej! Jeg vil gøre alt for dig, Justin." hun sagde det sidste meget lavt, og faldt så tilbage i stolen. Jeg gjorde det samme.

"Alt?"

"Alt."

"Så forstå at vi ikke kan være sammen.." sagde jeg, og prøvede at fange hendes blik. Da det endelig lykkedes var det fuldt med sorg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...