Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10827Visninger
AA

6. V

Justin havde sin hånd placeret på bagsiden af min ryg, og stod smilende, og talte med personerne foran os. Vi var lige ankommet til prisuddelingen, og ventede på at gøre vores entre. Jeg var iført en lang stropløs hvid kjole med et lilla skær. Den sad stramt fra toppen og ned til hofterne, hvor den derefter var flyvende. Justin havde et hvidt jakkesæt på, og matchede min kjole med lyse lilla butterfly. Jo. Jeg ville mene vi så godt ud sammen i aften. Mit hår havde en stylist -som Justin havde overrasket mig med- lavet samt min meakup. Jeg fulgte ikke rigtig med i samtalen, men kiggede på de andre gæster. Der var så mange forskellige personer jeg kendte fra film og sådan noget. Jeg opdagede bla. One Direction. De havde som sædvanlig matchende tøj på, og stod med de sødeste drenge smil på. Mon de virkelig var sådan inden under huden? Søde og uskyldige.. Jeg tvivlede stærkt på det. 

Katy Perry stod i en grøn kjole, og grinte over noget Rihanna, hviskede til hende. Gæsterne kendte hinanden på mange forskellige måder. Jeg følte mig udenfor på en underlig måde. Jeg var ikke en del af det på samme måde. Jeg var her bare. Bare pga. Justin. Den omtalte person skubbede mig smilende rundt i mængden.

"Hvad tænkte du på med den kjole?" spurgte han fuldkommen alvorligt. Jeg kiggede overrasket op på ham. Syntes han den var grim? Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige. Men så opdagede jeg glimtet i hans øjne. "Alle kigger på dig." sagde han, og gav mig et blidt klem i siden. Jeg grinte. Når var det, det han mente. "Robin Williams ligner en der kan æde dig -levende!" drillede han. Jeg gav ham en albue i siden, men kiggede hurtig hen på Robin. Til min lettelse kiggede han ikke på mig. Jeg kunne se Justin grine for sig selv.

"De blikke Kim Kardishian sender dig, er nu heller ikke ligefrem helt udskyldige." gav jeg ham igen. Han smilte, og kyssede mig på kinden. Jeg lagde mærke til hvordan folk, sendte os nysgerrige blikke. 

"Men jeg må indrømme. Du gør det godt!" sagde han sødt. "Den kjole fremhæver virkelig dine øjne."

Jeg rødmede, og jeg kunne se på Justin, at det var lige, hvad han ønskede. 

"Så er det os." sagde han, og puffede mig mod den røde løber. Kamera folkene sad klar bag deres linser. Jeg genkendte sjovt nok ham den ene fra kanoen. Jeg sendte ham et dræberblik, og jeg kunne se, at han rykkede sig en smule skræmt tilbage.

 

Justin's synsvinkel:

Efter prisuddelligen tog vi til afterparty hos Selena. Clara var ikke meget for det, og jeg forstod hende godt. Men efter som jeg forsikrede hende i, at jeg ikke ville dumme mig, så havde hun taget med til sidst. Og jeg havde tænkt mig at holde mit ord. Jeg ville ikke svigte hende. Hun så virkelig godt ud i aften. 

Selena's fest foregik i hendes baghave. Og med baghave mener jeg, at hendes baghave er kæmpe stor! Hun havde en swimmingpool, bar, og så meget andet man har til en rigtig fest. Ikke at det kom bag på mig. Sådan her så de fleste kendis fester ud. Vi tiltrak os ret meget opmærksomhed Clara og jeg. Folk vidste godt, at hun var min adoptiv søster. Noget andet var, at hun var min kæreste.. 

 

Et godt stykke tid ud på aftenen var Clara som sædvanlig blevet væk. -Det skete altid for os. Jeg kiggede rundt, og ledte efter hende. Hvor var hun? Jeg opgav, og satte mig ned på en høj barstol.

"Bare giv mig et eller andet" mumlede jeg ligegyldigt til bartenderen. Hun nikkede, og begyndte at tage noget forskelligt ned fra hylderne. Jeg kiggede ud over haven. Hvor var hun? Jeg kneb øjnene sammen. Skikkelsen lignede Clara på mange måder. Lille. Spinkel. Langt hår. Da jeg så lyset der reflekterede på noget skinnende på hendes finger, var jeg sikker. Det var hende.

Hun dansede tæt med en eller anden random fyr. Jalousien ramte mig som et slag. Jeg gik fra baren, for at kunne se lidt bedre på dem. Fyren havde nu placeret hans hånd på hendes røv. Det blev simpelthen for meget, for mig. Ude af mig selv gik jeg mod fyren. Jeg tænkte slet ikke, da jeg sendte en knytnæve gennem luften... 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...