Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10872Visninger
AA

10. IX

Jeg kunne se et smil spille på Justins mundvige, og han skulle lige til at kysse mig, da vi blev afbrudt.

"Hallo!! Hvad med mig?" råbte Mia irriteret nede fra vandet. Justin kyssede mig hurtigt på kinden, og hjalp så Mia op. Plaskvåde Mia. Da Mia var kommet op og stå, gik det op for mig, at hun faktisk så ret skræmmende ud. Men også sjov. Virkelig sjov. Jeg kunne ikke lade værre med at grine. Justin sendte mig et virkelig irriteret blik, og jeg stoppede straks. 

"Måske i skulle tale om det på et andet tidspunkt?" forslog Justin. Mia nikkede, og vadede ind mod landet. Jeg skulle til at gå efter hende tilbage, men Justin standsede mig. 

"Hvem er hun?" spurgte han. Overraskende nok virkede han vred. Han gav slip i min arm, og jeg følte mig kold. Det gik op for mig, at jeg aldrig havde fortalt Justin om hende. Men jeg havde heller ikke behøvet det, da vores venskab ligesom var stoppet den dag med telefon samtalen.

"Ikke nogen speciel."

"Ikke nogen speciel?" gentog justin vantro. "Tror du jeg er idiot?"

Jeg trak på skulderen, og smilte. "Måske lidt."

"Clara helt er ærligt! Hvis man er sammen, fortæller man hinanden alt!" 

"Ligesom du fortalte mig om Selena?" gav jeg ham igen, og lukkede med det samme munden på ham. Jeg gik tilbage mod huset, og denne gang holdte han mig ikke tilbage.

 

Jeg havde egentlig ikke lyst til at sove med Justin, fordi så ville han helt klart hive alt ud af mig. Så jeg pakkede de vigtigste ting sammen, og skulle til at gå. Men jeg mødte Justin i døren. Han kiggede forvirret på min taske. Og såret. Jeg kunne ikke klare at se ham sådan, og ville gå forbi ham. Han holdte mig overraskende nok ikke tilbage, selvom han altid plejede at gøre det. 

"Undskyld Clara. Jeg ville jo ikke gøre dig ked af det. Jeg ville jo bare hjælpe." mumlede han trist. Jeg smilte lidt til ham.

"Det ved jeg. Det er bare lang tid siden, at jeg har været hjemme og sove. Pattie savner mig sikkert." sagde jeg, og lænede mig frem for at kysse ham. Han tog tasken fra mig, og stillede den på gulvet, så han kunne lægge armene rundt om mig. Kysset var ret heftigt, og et af de bedre. Justin skubbede mig mod dørkarmen, og hans tunge udforskede min mund. Jeg mærkede hans hånd på min røv, og følte hvordan, den bevægede sig længere op under blusen. Jeg skubbede ham væk, og skyndte mig at tage tasken over armen, og løb hjemad. Jeg tror, at jeg hørte ham kalde. Det var første gang, at Justin havde hentydet til mere end at kysse. Jeg følte mig klar, men jeg var hunderæd. Jeg havde fået at vide, at den første gang gjorde ondt..

Pattie smilte til mig, da jeg trådte ind af døren. 

"Ej hvor dejligt. Kommer du endelig hjem?" spurgte hun. Endelig. Det irriterede mig en smule. Pattie fandt straks en ekstra tallerken frem, og jeg gik op med tasken på mit værelse. Jeg satte mig i sengen, og tog en dyb indånding. Det var faktisk lidt befriende ikke, at skulle sove med Justin efter det kys. Jeg rørte let ved ringen på min finger, og lod den dreje rundt om fingeren. 

"Kommer du ned, og spiser?" råbte Pattie nedefra. Jeg rejste mig, og gik ned for at spise.

 

Justin's synsvinkel:

Jeg var egentlig ikke sulten, men ringede stadig efter en købe pizza. Huset virkede tomt uden hende. Jeg skammede mig over, at være gået over stregen. Dagen idag passede bare slet ikke ind til, at man skulle gøre sådan nogen ting. Jeg havde tænkt på det i et stykke tid, men jeg ville først snakke med hende om det. Jeg ved godt, at sådan nogle snakke, kan gå hen og blive ret akavet. Men hvis hun ikke er klar, så er hun ikke klar. Det ringede på døren, og jeg skyndte mig ud, og åbne i håbet om, at det var Clara. Men det var selvfølgelig pizza buddet. Jeg følte mig stadig ikke sulten, og gik i stedet hen til mit hemmelige sted, eller faktisk Clara og jegs hemmelige sted. Jeg tændte lyskæden, og lagde mig i hængekøjen. De milliarder af stjerner lyste klar på himlen i dag, og jeg lå stille, og kiggede på dem, da jeg hørte skridt. Til min store overraskelse var det Clara.

"Åh undskyld. Jeg vidste ikke, at du var her." undskyldte hun, og vendte sig om igen.

"Nej! Vent Clara!" udbrød jeg, og fløj op af hængekøjen. Hun var begyndt at løbe tilbage, og jeg satte efter hende. Jeg var hurtigere end hende, og fik fat i hendes bluse. Men vi havde begge for meget fart på, og vi rullede ned i sandet sammen. Vi endte med at ligge helt tæt med hovederne vendt mod hinanden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...