Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
11193Visninger
AA

5. IV

Justin's synsvinkel:

Jeg var ved at pakke mine ting sammen på hospitalet, fordi lægerne nu havde sagt, at jeg var frisk nok nu. Den person jeg savnede aller mest, havde været her for tre dage. Det var kommet helt bag på mig, da hun var kommet stormende med torne i hovedet og rifter alle steder. Men det havde på en måde også, gjordt mig rolig. Så vidste jeg da, at hun virkelig savnede mig. 

Jeg forlod hospitalet uden et eneste blik tilbage.. Der var intet ved det, jeg ønskede at mindes..

Da jeg trådte ind af døren til Patties hus, kom mor mig løbende i møde.. Jeg krammede hende kærligt, men den person jeg allerhelst ville se, var ikke nogen steder at se..

"Hvor er Clara?" spurgte jeg, og kiggede rundt endnu engang.

"Åh, det jeg ked af.. Hun er i skole.. Det er første gang efter flodbølgen.." sagde hun, og smilede opmuntrende til mig. Jeg nikkede, og var allerede på vej ud af døren. Jeg var bare nødt til at se hende, så snart det var muligt. Jeg vidste hun ikke brød sig om, når jeg overraskede hende på skolen, men jeg havde på fornemmelsen hun ville være ligeglad denne gang..

Jeg stilte mig lænet op af hendes skab, og med foden på skabslågen. Jeg følte virkelig jeg ventede i lang tid, før den skide dør gik op.. Det var lige før, jeg havde tænkt mig at gå ind i klassen og hente hende.. Men så gik den endelig op. Piger og drenge strømmede ud. Da pigerne så mig begyndte de straks at skrige. Jeg ignorerede dem, der stilte sig op, og ligefrem stirrede på mig.

Hvor var hun?

Endelig kom pigen ud jeg havde ventet på. Hendes hår var ret uglet, og hun havde sine solbriller på. Selvom hun ikke ligefrem så godt ud -misforstå mig ikke, men hun havde bare haft sine bedre dage..-, så kunne jeg ikke lade værre med at smile.. Jeg havde sådan savnet hende. Hun kiggede lidt op, og et øjeblik lyste hendes øjne op. Så blev de tomme. Hun løb mod udgangen i fuld fart, og snart var hun ingen steder at se. Hvad skete der lige der? Jeg fattede ikke en brik.. Hvad var det, jeg ikke havde fået med?

 

Clara's synsvinkel:

Jeg spurgtede hjemad, da jeg ikke havde nogen cykel.. Jeg havde set ham igen! Men ikke rigtigt.. Det var ligesom forleden, da jeg så ham ude i haven.. Jeg fattede ikke, hvad der gik af mig. Måske var jeg, at blive sindsyg. Men han havde set så forfærdelig ægte ud denne gang.. Et øjeblik havde jeg troet på, at han måske faktisk var der.. Men det var han jo ikke. Det kunne jeg jo regne ud. 

Jeg åbnede forpustet døren til mit værelse, og ville falde om i min seng.. Men.. Han sad her. Altså Justin. Et skrig undlod mine læber, og jeg skulle til at stikke af. En hånd greb fat i min. Jeg vendte mig forskrækket om.. Men hvordan? Hvis han ikke var rigtig, ville han jo ikke kunne tage fat i mig. Jeg stirrede på vores hænder. Han flettede sin hånd ind i min.  

"M..men... hvordan..? De..det.. kan.. ikke.." stammede jeg forvirret og skræmt.

"Shhhh.. Jeg er her nu." sagde han, og trak mig ind til ham. Jeg lukkede øjnene. Hvis det her var en drøm, ville jeg nyde den så længe det varede. Men var det en drøm?

"Drømmer jeg?" spurgte jeg ham forundret. Han grinte lidt, og kyssede mig på kinden. Det føltes ikke som en drøm..

"Clara? Er du okay?" 

"Er det virkelig dig?"

"Ja.."

"Så er jeg okay." hviskede jeg, og trykkede mine læber mod hans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...