Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10836Visninger
AA

4. III

Jeg fik et enkelt blik af mig selv i spejlet på hospitalets toilet. Med et gisp vendte jeg hovedet mod spejlet igen, og nær studerede mit ansigt. Der var små klumper af jord i mit hår, og mit ansigt var fyldt med rifter. En smule blod løb ud fra den ene rift. Jeg skyllede mit ansigt med vand, men det gjorde det kun en smule bedre. Der var vel intet at gøre. 

Jeg fik at vide af damen ved skranken, at han lå på nr. 172, men at han ikke måtte have besøg. Jeg nikkede til hende, men sørgede så for at komme væk fra hendes blik. Jeg sneg mig hen til elevatoren, og skyndte mig mod nr. 172.

Da jeg stod ude foran den hvide dør, bankede mit hjerte hurtigere og hurtigere. Min arm rystede da jeg trak håndtaget ned. Ikke en lyd kom over mine læber, da jeg så ham. Slanger løb over alt rundt på hans krop, og han så umådelig sårbar ud i den hvide hospitals trøje. Jeg tror ikke, at han hørte mig komme ind. Men han fornemmede det. Det er jeg sikker på. Han vendte ansigtet mod mig, og en lille del i hans tomme øjne lyste op. Jeg kunne ikke holde mig tilbage, og sprang hen til ham. Han kyssede blidt mine læber, og jeg mærkede det stikke i mine øjne. Jeg havde savnet ham så meget, at det gjorde ondt. At mærke hans hjerte banke som mit, gjorde mig så lettet, at jeg et øjeblik mistede pusten. Han trak sig fri, og strøg mig over håret.

"Hvad laver du her? Du må slet ikke være her." sagde han stille og trist. Jeg kiggede lidt væk. "Og hvad er der sket?" spurgte han, og strøg fingerne hen over riften på min kind.

"Ikke noget" mumlede jeg bare, og lagde hovedet ind til hans brystkasse. Det var en underlig stilling, jeg sad i. Min knæ lå på jorden, men resten af min krop var lænet ind mod Justin i sengen. 

"Du bliver nødt til at gå." sagde han pludselig. Han lød forfærdelig trist. "Du kan ikke blive her" 

"Hvorfor?" peb jeg, selvom jeg udmærket var klar over det. Han havde brug for ro. Men hjalp jeg ham ikke med det? Jeg fik ham i det mindste til at slappe af. Eller måske var det omvendt?.. Måske var det ham der, fik mig til at slappe af. Måske var jeg bare egoistisk, og tænkte ikke på andre end mig selv. Justin tog fat i min hånd, og hans fingre fandt den lille skinnende sølvring. Han smilte en smule, hvorefter han puffede blidt til mig. Jeg rejste mig, og vendte mig om for at gå igen. Det stak i mit hjerte, da jeg lukkede døren efter mig. 

 

 

Jeg lå med lukkede øjne på tæppet, da et højlydt "Ahem" lød. Jeg åbnede øjnene en smule, og tog hånden op for at skygge for solen. Pattie stod med armene i siden, og stirrede anklagende på mig.

"Har du besøgt Justin?" spurgte hun, og borede øjne ind i mine øjne. Jeg sukkede for mig selv, og vendte mig om med ryggen til hende. "Clara! Det har du bare ikke gjordt vel?" udbrød hun. Jeg holdte øjnene fokuseret på et blad på jorden. 

"Jeg savnede ham bare." svarede jeg til sidst. Hun sukkede, og satte sig ved mig. 

"Det gør vi alle."

"Nåh" sagde jeg, og stak høretelefoner i ørerne. Pattie opdagede det ikke, og blev ved med at snakke ud i den blå luft. Jeg hørte ikke et ord, af det hun sagde. "Nothing Like Us." fyldte min krop. Jeg kiggede op mod huset, og satte mig op med det samme. Justin stod der, med solen skinnende i ryggen. Han havde et smil plantet på sine læber. Jeg tog høretelefonerne ud igen, og kiggede væk et øjeblik. Da jeg rejste mig, og kiggede, var han væk. Jeg stirrede forfærdet på stedet, hvor han havde stået. 

"Clara, hvad er der?" lød Patties stemme. Jeg faldt sammen, på tæppet, og lagde hovedet ned i tæppet. Det havde været syner. Han havde slet ikke været dig. Og ville han nogensinde det?

__________________________________________________________________________________________________________________

I må meget gerne kommentere eller like :D

Mange tak til alle jer læsere. Der er allerede 31 fave.., og der var 45 på 1'eren. Er super glad for at der er så mange, der vil læse videre! :D

Hvad tror i der sker videre? Hvad syntes i om Clara? Kan i sætte jer ind i hendes savn og tanker om Justin? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...