I promise we will Meet again - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2013
  • Opdateret: 5 apr. 2013
  • Status: Færdig
Caitlin Wood er navnet på den forældreløse 17-årige pige. Hun så dem dø af sult foran hende. Hun så hendes søster tage sit eget liv. Med tabet af de mest betydningsfulde mennesker i hendes liv, forsætter hun livet som den fattige tøs fra Ghana. Selvom hendes liv var blevet forvandlet til et helvede og hun savner dem så ufatteligt meget, kæmper hun videre og prøver ikke at skænke dem en tanke, selvom det er umuligt. Derfor gemmer hun sorgen bag hendes selvsikre facade. Men en ting er sikkert, hun bliver aldrig lykkelig eller glad igen. Men da det berømte boyband One Direction pludselig en dag dukker op på hendes skole bliver hendes hverdag pludselig ændret og mærkelig følelser bliver vækket til live. Hvordan vil det gå?

27Likes
57Kommentarer
3523Visninger
AA

22. We need to talk.

"Så.. hvad synes du om London indtil videre?" spurgte Louis og satte sig ned overfor mig. Jeg løftede det ene bryn og kiggede ned i bordet, "jeg har ikke set så meget endnu." sukkede jeg. 

"Det er jo også klart, Louis, tænk dig om!" sagde Zayn og begyndte at rydde rundt i hans hår, så det kom til at sidde på en sjov måde. "Eeey!" udbrød Eleanor, som stod henne ved Niall og lavede mad, "Zayn.. er du klar over hvor lang tid, jeg har brugt på at sætte hans hår? Gud, han havde morgenhår i morges." 

"Sikker på det var morgenhår?" drillede Zayn, "ikke bollehår?" 

Bollehår? 

Louis sendte Zayn et streng blik, hvilket bare fik ham til at grine. "Det ved vi bedre end dig," sukkede Eleanor og vendte sig om til køkkenbordet igen og forsatte med det hun gjorde før. 

"Så.. du har ikke set noget som helst af London endnu?" spurgte Zayn og kiggede undrende på mig. Jeg rystede på hovedet og sendte ham et svagt smil. "Jamen, så vil jeg da vise dig London imorgen babe, hvad siger du til det?" En god fornemmelse kørte op gennem mig, "klart!"

"Hvad så?" spurgte Liam, mens han blik flakkede mellem mig og Zayn. "Jeg har bare en lille date med prinsessen i morgen, jeg skal vise hende London." forklarede Zayn med et stort smil.

Date?

"Date?" spurgte Liam og kiggede forvirret på Zayn, som bare trak på skulderne, "man kan vel kalde det dét man vil." 
"Det er måske ikke for godt Zayn, kan det ikke være på lørdag istedet for i morgen?" 

Hvorfor først lørdag?

"Hvorfor først lørdag?" spurgte mig og Zayn i kor, hvilket fik os til at skære en grimasse til hinanden og derefter bryde ud i grin. "Fordi 'prinsessen' her skal først lige-" 

"Hej Harry!" udbrød Louis højt og sprang op fra stolen, "hvor har du været man?" 

Mit blik flakkede hen på Louis, som jeg så fulgte hans blik, hen på sjovt nok Harry som stod i døren. Hans blik var .. tomt og jeg kunne ikke sætte finger på, hvilket humør han var i. En dårlig fornemmelse kørte op gennem mig. Hvad er der galt med ham? Hvorfor er han sådan? Og hvorfor er det egentlig han har ignoreret mig de seneste par dage? 


Vi skal snakke, og det er snart. 

Som altid kiggede han overhovedet ikke på mig, mens han gik over til Niall og Eleanor. Jeg fulgte enhver bevægelse han lavede, da han begyndte at rydde i køleskabet efter et eller andet. Og ud tog han en nutellabøtte.


Hvad skal han med den? 

"Her." mumlede han lavt og rakte den til Niall, der bare kiggede forvirret på ham, og tog så imod den. Sig mig, hvorfor giver han nutella til Niall? Hvorfor ikke mig? Oh gud.


"Så.. hvad siger du til det?" 

Der må være et eller andet galt. Et eller andet der gør ham på. Jeg har en mistanke om det er mig. Måske er han blevet bange for mig, sid-

"Caitlin?" 

Siden han så mine sår.. Eller ar. Jeg vidste dét jo! Jeg vidste han ville tro jeg var sindssyg! Hv-

"Caaitlin?" 

Hvis jeg bare aldrig havde taget ham med i svømmehalen. Hvis jeg aldrig var begyndt at cutte, så var det hele meget anderledes, og han ikke behøvede at undgå mig.. For det gør mig så fandes trist. 

"Caitlin?!"

Jeg var jo taget til London for at være sammen med ham. Kun ham - det skulle havde været os to. Caitlin Wood og Harry Styles som skulle leve sammen lykkeligt til dagens ende. Eller livets ende, eller hvad fuck man nu siger.

"Caitin forhelvede!"

Men sådan er det ikke.. det sker kun åbenbart de de godnathistorier min mor fortalte til mig inden jeg skulle sove, dengang jeg var lille. 

"Seriøst... Cait?" 

Jeg savner hende.. Hun ville havde hjulpet mig hvis hun var her. Hun ville havde vist hvad jeg skulle gøre. Hun havde altid sagt at hun altid ville være der for mig. Hvor er hun så nu? Jeg mangler hende. Jeg har ikke sådan haft brug for hende så meget, som jeg har nu. Og nu er hun her indengang. Hun ligger begravet under vores mark hjemme i Gahna. 


"CAITLIN!"

"HVAD?!" udbrød jeg højt og kiggede irreteret på de personer, som havde råbt mit navn i kor. Og det viste sig at være Liam, Louis og Zayn. "Seriøst, wow, du var helt væk." mumlede Zayn og kiggede forvirret på mig. Jeg sukkede lydløst, "det sker nogle gange.." mumlede jeg lavt. 

"Vi har virklig prøvet at komme i kontakt med dig, men du sad bare og stirrede hen på køleskabet.. Er der noget galt?" spurgte Liam forvirrende. Jeg kiggede hen på ham med et løftet øjenbryn og nok et alt for snobbet blik, "nej." sagde jeg kort og kiggede ned i bordet. Liam kiggede hen på Louis der bare trak på skulderne. 


Mine øjne begyndte langsomt at prikke, da jeg kiggede hen på Harry der som altid kiggede et andet sted hen end på mig. Hvorfor gør han det her imod mig? Hvorfor tog han mig med til London, hvis han alligevel skal være sådan der? Tog han mig med, fordi han gerne ville se mig på den her måde? En som kan bryde sammen hvert sekund. 

Jeg skulle aldrig havde taget med.


"Oh my gard!" udbrød Eleanor pludselig og gav mig et elevatorblik, hvilket fik mig til at se undrende på hende. "Er det.. Liams tøj du har på?" spurgte hun overrasket og holdt sig for munden. Hvorfor er hun såd.. hvem har gjort noget ved det her tøj?! 

"Søde, har du ikke selv noget tøj?" 

Sig mig, hvor vil hun hen med det her? Kunne hun ikke regne ud, at en pige fra Gahna nok iiiikkkeee har råd til sådan noget dyrt designer tøj, som hun går i? Gud. 

Jeg rystede langsomt på hovedet og kiggede flovt ned i gulvet. Hun er sikkert ude på at gøre mig tilgrin eller sådan noget. 

"Det.. nej, bare nej." 

Hvad?

"Vi skal SÅ meget ud og shoppe imorgen, ingen tvivl, ingen spørgsmål, ingen nej. Det skal vi. Du har intet valg, men at se sådan en smuk pige som dig gå rundt i .. drengetøj.. Nej." 

"Oh.." sagde jeg mundlam og kiggede overrasket op på hende, som bare stod med et stort smil klasket på læberne. "Så skal vi ud og købe en ny garderobe til dig... Iiiiih, jeg glæder mig!" sagde hun og begyndte at hoppe mens hun klappede i hænderne. 

Hyper pige.

Så meget Louis kæreste. Det er så tydeligt. 

Haha. 

"Det lyder da hyggeligt," sagde Louis og rev hende ned på hans skød. "Jeg fornemmer du vil fortrække at låne mit kreditkort?" han kyssede hende i håret. "Du kender mig," fniste hun og drejede han andsigt rundt, så de var front til hinanden, og pressede deres læber sammen. 

Mit blik fløj hen på Harry, der bare sad og stirrede på dem. 

Hvorfor kan det ikke være os to, lige nu? Nej, jeg må snakke med ham. Og det skal være nu

 

15 likes for nyt kapitel! 

Og det skal lige siges at Louis er den eneste af drengene der har en kæreste. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...