I promise we will Meet again - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2013
  • Opdateret: 5 apr. 2013
  • Status: Færdig
Caitlin Wood er navnet på den forældreløse 17-årige pige. Hun så dem dø af sult foran hende. Hun så hendes søster tage sit eget liv. Med tabet af de mest betydningsfulde mennesker i hendes liv, forsætter hun livet som den fattige tøs fra Ghana. Selvom hendes liv var blevet forvandlet til et helvede og hun savner dem så ufatteligt meget, kæmper hun videre og prøver ikke at skænke dem en tanke, selvom det er umuligt. Derfor gemmer hun sorgen bag hendes selvsikre facade. Men en ting er sikkert, hun bliver aldrig lykkelig eller glad igen. Men da det berømte boyband One Direction pludselig en dag dukker op på hendes skole bliver hendes hverdag pludselig ændret og mærkelig følelser bliver vækket til live. Hvordan vil det gå?

27Likes
57Kommentarer
3478Visninger
AA

6. Too close Harry ..

"Vi finder hende jo aldrig," lød det nervøst fra Niall, som nok var træt af at havde gået i så lang tid. Jeg ville ikke give ham ret, selvom han på en eller anden måde havde ret. Men jeg ville ikke stoppe, vil ikke miste håbet. Jeg skal finde hende! 


Der er noget galt, og jeg vil så gerne hjælpe hende. I den korte periode jeg har kendt hende har jeg allerede fundet ud af hun er en helt fantastisk person. Hun fortjener ikke den sorg hun går og bærer på. Jeg vil hjælpe hende.

Men vi havde ledet i omkring en time. Mig og Niall gik sammen, Louis gik med Liam og Zayn ventede ved bussen, hvis hun måske gik tilbage til den. Klokken var omkring de elleve stykker og vi var nok alle sammen godt trætte. Det var bum mørkt og man kunne ikke se noget som helst. Bortset fra vores gule skær fra vores lommelygter. 

Så smarte kom vi var, havde vi lommelygter i bussen. Men det kom nok ikke som nogen overraskelse. Fordi vi havde bogstaveligt alt i den bus. Det er sindsygt. 

"Harry, vi kan ligeså godt opgive det." sukkede han igen og stoppede op. Han så alvorligt på mig med løftet øjenbryn. Jeg rystede blidt på hovedet og gengældte hans alvorlige blik. Hvad mente han med det? Ville han bare .. give op?

No fucking way! Hun kunne muligt finde hjem! Hun sidder sikkert et eller andet sted og skriger efter hjælp. Helt ærligt - vi kan ikke bare opgive det her! 

Og nu tænker i nok; hvorfor er du så opsat på at finde hende? 

Fordi hun er min veninde og ingen fortjener det der. Bestemt ikke dét. Jeg ville ønske jeg kunne give min omsorg til alle mennesker hernede, men det er bedre med én eller ingen. Er det ikke sådan man siger det? 

Eller .. det er det ingengang.. ? 

Det er også ligemeget. 

"Jeg gør altså tilbage Harry.." sagde han lavt, "jeg er træt og sulten." 

"Det kan du sgu da ikke bare Niall!" udbrød jeg højt, "er du kla-"

"Så blev ved med at led Harry!" udbrød han og svang med armene. "Men-" 

"Nej okay Niall!" sagde jeg vredt, "bare gå!" 

Han mumlede et eller andet og vendte så ryggen til mig og begyndte så at gå tilbage mod bussen. Vi var ikke så langt fra den faktisk. Vi havde bare gået i en stor omkreds om den, for at være sikker på vi ikke også farrede vild. 

Jeg sukkede efter ham og begyndte bare at gå videre. Længere ind mod byen. Fuck om jeg farer vild, jeg skal finde hende. 

Caitlins synsvinkel:

Det med bare at gå var nok noget af det dummeste jeg nogensinde har gjort. Jeg aner ikke hvor fuck jeg er, eller jo, jeg er nok i Gahna på en eller anden fucking mark, og hvordan jeg er endt herude skal i ikke spørge om.

Hvorfor gik jeg overhovedet? Det her gør det jo ikke ligefrem bedre. Ja undskyld mig .. Men hvor uklog har man lige lyst til at være. 

Jeg begravede mit hoved i mine hænder. Tårrende løb ned af mine kinder og jeg frøs som en sindssyg - men det er jeg van til. Men selvom jeg var van til kulden, virkede den bare meget værre nu, og hvorfor er det så typisk? 

Hvorfor hader du mig gud? Jeg har jo ikke ligefrem gjort noget lort eller sådan noget. Helt ærligt - hjælp mig Gud. 

Please.. vil du ikke nok? Bare få en elle-

"Caitlin?!" lød det pludselig fra den bekendte hæse stemme lidt væk, "Caitlin, er det dig?" 

Jeg løftede mit hoved nok til jeg blev blendet af noget gult lys som skar i mit andsigt. Jeg lukkede øjnene hurtigt. Aw, hvad skulle det til for Harry?

Vent.. Harry?

Hvordan vidste han? Hvorfor? 

Åh gud, tak Gud. <3333

"Harry?" spurgte jeg lavt, men åbenbart højt nok til han kunne høre det. For straks blev et par arme lagt omkring mig og trukket mig ind til ham. "Caitlin, er du okay?" spurgte han og begyndte at kærtegne min ryg. Jeg nikkede svagt, selvom det var løgn. Jeg var ikke okay, jeg havde det af lort og hvis jeg bliver siddende her dør jeg sgu nok af kulde. Hvorfor skal det være så kold præcis idag? 

"Hvorfor løb du egentlig?" spurgte han efter lidt stilhed, hvor han bare havde vugget mig frem og tilbage. Jeg trak - så meget jeg kunne - på skulderne og skævede. "Og sandhenden?" spurgte han bekymret. 

Okay Caitlin. Du .. du kan godt stole på ham.. Ikke?

"Jeg havde bare ikke lyst til at snakke om familie.." 

"Hvorfor?" 

"Fordi.. Harry.. Jeg så dem dø foran mig." 

"Du.. hvad?" 

"Jeg så mine forældre dø af sult foran mig, jeg så min egen søster hænge sig.." 

"Det mener du ikke.." sagde han lavt og trak sig ud fra mig, så han kunne kigge mig dybt i øjnene. Jeg nikkede langsomt og kiggede ned i jorden. Tårrende pressede på, men de rendte allerede ned af mine kinder i forvejen. At skulle sige det, højt, var noget af det værste. 

"Det.. det er jeg ked af Caitlin." sagde han lavt og lagde sin hånd ovenpå min. "Det gør ikke noget Harry, det vidste du jo ikke." fastslog jeg lavt, selvom jeg ikke lagde skjul på usikkerheden i min stemme. 

"Kom her," sagde han og trak mig ind til ham igen. "Vi må hellere se at komme hen til bussen igen." 

Jeg nikkede bare langsomt og lod ham trække mig blidt op. Søvn og varme kunne jeg godt bruge ligenu.

 

***

 

Jeg slog forvirret øjnene op. Jeps, forvirret. Forvirret over hvorfor jeg lå så godt, forvirret over hvorfor jeg ikke frøs som en sindssyg, som jeg plejede og hvorfor der var en tilpas varme.. Også slog det klik; jeg sov inde i bussen. 

I en bus - det troede jeg aldrig nogensinde jeg skulle gøre i hele mit liv, men ja. 

"Er hun vågen?" lød det lavt fra enten Zayn eller Niall. 

"Det tror jeg," svarede Liam, eller sådan noget. 

"Det var også på tide." lød det højt fra Niall og pludselig begyndte han og rydde rundt i køkkenet. Jeg satte mig op i sengen - nej, sofaen - og kiggede forvirret rundt. Jeg mødte alle deres 5 blikke som kiggede bekymret på mig. "Godmorgen Caitlin." lød det frisk fra Louis. 

Jeg nikkede bare til ham og sendte ham et svagt smil. "Hvordan går det?" 

Han fik et puf i siden af Liam, som bare kiggede alvorligt på ham. Louis trak bare på skulderne og lænede sig tilbage i sofaen, altså sofaen overfor mig, som Liam og Harry også sad i. Zayn og Niall stod oppe i køkkenet og jeg havde en hel sofa for mig selv, fordi jeg fyldte så meget. Hæhæ. 

"Jeg forventer du er sulten Caitlin." lød det fra Niall som stod med ryggen til. Jeg bed mig i læben, men tøvede ikke før jeg svarede ja. Jeg var altid sulten, for mad har jeg aldrig fået noget af - det ved i jo godt. 

"Jeg laver nutellamadder til dig." 

Jeg grinede bare som svar. Han kendte mig alt for godt. 

Mit blik gled over på Harry og straks strømmede alle minderne ind fra igår. Den måde jeg havde bedt gud om en ville komme og redde mig, også kom Harry. Og vi sad der, midt på en mark og ved at dø af kulde, hvor han delte sin kropvarme og holdte mig i hans vidunderlige favn.

Føj egentlig.

Alt den nærkontakt, og jeg kender ham overhovedet ikke. Hvad sker der for det? 

Og hvad fuck alt i helvede sker der for jeg fortalt ham det

Jeg kender ham jo forhelvede ikke! 

Jeg lader aldrig folk komme så tæt på ham, så hvorfor...? 

Han sendte mig bare et charmende smil, hvilket sendte en varm fornemmelse op gennem mig. Jeg fatter stadig ikke hvad der sker, fordi sådan noget er aldrig sket siden jeg mødte Harry. Det er noget åndsvagt noget. Og hvad er det egentlig? 

"Må jeg låne toilettet?" spurgte jeg forsigtigt, selvom jeg selv synes det var et akavet spørgsmål. Normalt når jeg skulle tisse brugte jeg mit gravede hul omme bag huset, hvor jeg havde udsigt til min fantastiske søster.

Og jeg ved jo ikke hvordan et toilet fungerer. Jesus. 

"Du ved nok hvor det er," sagde Louis med et smil på læberne, "og med glæde." tilføjede han.

Jeg sparkede dynen af og rejste mig op. Et skrig fløj ud af mine læber, hvilket nok kom bag på os alle. "Hvem.. hvad fuck.. Hvorfor har jeg det her på?" 

Jeg kiggede ned af min hud. Jeg plejede ikke at gå med undertøj, for en bh har jeg aldrig ejet i hele mit liv. Hvem har så.. hvordan ... hvorfor? 

"Vi skulle jo give dig nattøj på," begyndte Harry usikkert.

"Også... ja.. også tænkte vi jo også at det var ret upassende at gå rundt uden nogen.. du ved.. støtte. til.. du ved." forsatte Louis og kløede sig akavet i nakken. "Så vi.. ja." 

Jeg løftede det ene bryn og kiggede alvorligt på ham. "Har i så..?" 

"Liam har kun set dig.. ja." skyndte Harry sig og sige.

Jeg kiggede overrasket på Liam som bare sad og sendte mig et beroligende blik. "Bare rolig, jeg klædte dig af ude på toilettet. Og desuden så har jeg en kæreste. Jeg ville ikke have Harry skulle gøre det, fordi så ville han ba-"

"Jeg tror nok hun skal på toilettet nu," vrissende afbrød Harry Liam. Han sendte ham et forvirret blik, som bare blev gengældt fra Liam med et drillende smil. 

Hold kæft hvor akavet.

Liam har fucking set mig fucking nøgen

Nøgen.

Nøgen.

Idioter. 

Jeg sukkede højlydt og gik gemmen bussen for at komme på toilettet. Okay, hvis jeg ikke tager fejl, så er det noget med at man sætter sig ned på det og i ved.. tisser. Også hælder man vand derned for at få tisset til at gå væk.

Eller er det ikke noget med at man trykker på et eller andet, så vandet automatisk skølles væk..? 

Oh my gard. Jeg finder jo aldrig ud af det her. Jeg må vel bare.. forsøge mig frem. 

 

***



Et bedre cover er stadig på vej. Har det bestilt fra en anden, så venter i spænding på hun er færdig med den. Men lavede bare en hurtigt, bare sådan :P Ved godt den ikke blev særlig god og alt det der shit, men ja. xx
Undskyld for det lidt kedeligt kapitel og slutning nok ikke var så fangene. Men den skal nok blive spænende. Lover xx
- Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...