I promise we will Meet again - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2013
  • Opdateret: 5 apr. 2013
  • Status: Færdig
Caitlin Wood er navnet på den forældreløse 17-årige pige. Hun så dem dø af sult foran hende. Hun så hendes søster tage sit eget liv. Med tabet af de mest betydningsfulde mennesker i hendes liv, forsætter hun livet som den fattige tøs fra Ghana. Selvom hendes liv var blevet forvandlet til et helvede og hun savner dem så ufatteligt meget, kæmper hun videre og prøver ikke at skænke dem en tanke, selvom det er umuligt. Derfor gemmer hun sorgen bag hendes selvsikre facade. Men en ting er sikkert, hun bliver aldrig lykkelig eller glad igen. Men da det berømte boyband One Direction pludselig en dag dukker op på hendes skole bliver hendes hverdag pludselig ændret og mærkelig følelser bliver vækket til live. Hvordan vil det gå?

27Likes
57Kommentarer
3476Visninger
AA

7. Confused

"Hvad er klokken?" udbrød jeg pludselig og satte mig med et sæt op i sofaen, som bare resulterede til mit hoved dunkede en smule. "Den er halv et.. hvorfor?" spurgte Liam undrende. 

Fuck! 

"Jeg kommer forsent i skole!" Jeg bed mig usikkert i læben og rejste mig fra sofaen, som vi havde sat i hele dagen og bare slappede af vi så film, noget inde i fjernsynet. 

"Oh," lød det fra Louis som så usikkert over på Zayn. "Du kan jo umuligt nå det nu, dét er jeg ked af.." 

Jeg bed mig i kinden og overvejede om jeg skulle gøre sur eller ej. At pjække har aldrig været mig. Jeg har aldrig gjort det - og havde aldrig tænkt mig det. Mine forældre - suk - har altid været imod det, så det har jeg også. Men jeg kan jo alligevel ikke nå det nu. 

Med et suk satte jeg mig ned i sofaen igen. Et smil gled over Harrys læber af en eller anden sjov grund. "Jeg er sulten!" brokkede Niall og sprang op fra sofaen, så Zayn landede med et bum ned i sofaen, fordi de nærmest havde lagt over hinanden. Ret bøsset 

"Jeg laver nogle nutellamadder." 

Jeg forguder altså Niall, har jeg sagt det? Nutella er det fucking bedste! Hvis i ikke har smagt det, så er der seriøst noget galt med jer. 

Jeg sendte bare Niall et stort smil, som fik ham til at grine, før han smuttede over i køkkenet, som faktisk var i det samme rum. Men ja.

Jeg synes stadig det er ret urealistisk og .. mærkeligt at jeg sidder sammen med dem. Jeg mener.. hvorfor lige mig? Jeg forstår det stadig ikke. Jeg er jo som sagt ikke noget 'vildt' og er mega kedelig. JEG FORSTÅR DET IKKE! 

Men jeg skal bare holde kæft og nyde det, for når den uge er gået skal jeg vende tilbage til min klamme hytte hvor der intet toilet er.. eller nutella.

"Ej Caitlin, det vidst-"

"Det er okay Liam, det er okay." Jeg sendte ham et svagt smil som han gengældte.

"VI HAR IKKE MERE NUTELLA!"

Hvad?

HVAD?

FUCKING HVAD?!?!?!

Jeg sprang op fra sofaen og kiggede overrasket på ham, "Niall, det mener du ikke?" 

Og efter 2 sekundter brød han sammen af grin. Et sjovt grin, han havde et meget sjovt grin. "D-du skulle havde set di-it andsigt! HAHA!" 

"Jaja, hvor er du sjov." vrissede jeg og satte mig ned i sofaen igen. Idiot, man spørger ikke med nutella. aldrig. 

 

***


"Fodbold?" 

"Ja Caitlin, fodbold." 

"Hvad er det?" 

"Sådan noget hvor man skyder en bold ind i et mål." 

"Er det sjovt?"

"Mega!"

"Hvorfor?" 

"Hvorfor ikke?" 

"Jamen, det er jo bare en bold som skal ind i et mål.. hvad er der sjovt ved det?" 

"Man skal også forsvare sit mål."

"Det gør det jo ikke sjovere?" 

"Jeg tror bare du skal være dommer Caitlin.." 

"Dommer?" 

"Ja dommer." 

"Hvad er det?" 

Louis sukkede højt og langt, mens han stadig holdte øjenkontakten. 

Hvad?

Helt ærligt. Fodbold, det lyder som sådan noget kedeligt noget. Det er jo bare en bold, som skal sparkes ind i et mål. Hvad er der sjovt ved det? Og hvad fanden er en dommer? Det lyder som en stol af en slags.. 

"Jeg tror bare du skal.. kigge på." sukkede han og klappede mig på skulderen. Jeg nikkede langsomt og bed mig i underlæben. "Hey Caitlin," lød det fra min højre side, "hvilket hold er du på?" 

"Hold?" 

"Ja altså, er du sammen med mig, Niall og Liam eller er du sammen med Louis og Harry?" 

"Jeg er ikke sammen med nogle?" 

"Hvo-" 

"Jeg er singel..?" 

Og der brød Zayn sammen af grin. Okay, hvad nu? Hvad er der galt med folk idag? Amen helt ærligt. 

"D-det var ikke d-d-et jeg mente.." sagde han mellem grinene og tog sig til maven. Var det virkelig så sjovt? Og helt ærligt.. hvad mente han ellers? Jeg har ingen kæreste, har aldrig haft og skal aldrig have en. Selvom jeg gerne vil, men helt ærligt se på mig, men fanden gider at være sammen med sådan en grim en, som mig? 

Ingen.

"Hvad mente du så?" spurgte jeg forvirret, han rystede bare på hovedet og gik hen til Liam, som stod ude midt på dét de kaldte deres 'bane'. Af en eller anden sjov grund havde de nogle 'mål' som de kaldte det i deres bus. Altså sådan nogle små plastisk nogle. 

Ja, jeg forstår det heller ikke. 

De begyndte at snakke om noget, som jeg overhovedet ikke forstod. Sig mig, er de ude på at gøre mig forvirret idag, eller hvad? De snakker om alt muligt med hvem der skal være midtbanespiller, og hvad fuck i helvede er det? 

"Tæl hvergang der er en der scorer Caitlin!" råbte Niall og gik hen til en af målene. 

Score ? 

Hvad?

"Hvad?" spurgte jeg højt, altså så højt at han kunne høre det.

"Det betyder at .. hver.. øh." begyndte Niall og kiggede forvirret på Harry, som bare rystede på hovedet og bagefter forsvandt han som et lyn ind i bussen. Oh, er jeg virkelig så grim at se på? 

Ej okay, de der nutellamadder gør et eller andet ved mig, og noget siger, at jeg har spist formange. Omkring 32, no joke. Det er utroligt så meget nutella de har, og ikke mindst brød. Sygt. 

Og gard jeg drak noget hvid stas bagefter, noget de kaldte mælk. 

De har altså mange sære ting altså. 

Men man blev faktisk ret - mega sindssyg meget - tørstig af at drikke nutella, og det hjalp ved at drikke mælk. Smart ikke? Jeg synes det er meget smart. 

"Okay Caitlin," lød det pludselig bag mig, hvilket fik mig til at springe lidt op i luften af forskrækkelse. Gud Harry, prøver du på at dræbe mig? 

"Se, det her er en blyant, sådan én skr-" 

"Harry, jeg ved godt hvad en blyant er," sukkede jeg, "hvor dumt tror du lige jeg er?" 

Han tøvede en smule, hvilket fik mig hurtigt til at sige; "bare lad vær med at svare på det." 

Han smilede svagt og blev så alvorlig igen, eller han prøvede ihvertfald. "Hver gang bolden, den runde ting som Louis har i armene, kan du se den? Ja dén. Hver gang den kommer ind  i et mål skal du lave en streng. Altså når bolden kommer ind i målet til højre, det mål Niall står i, skal du have en streg der. Kan du se? Der.. ja, og når bolden kommer ind - kan du godt huske hvad en bold er?..... Godt... Når bolden kommer ind i det mål Louis står i, så skal du lave en streg der. Okay.. forstår du?" 

Jeg løftede bare begge øjenbryn, jeg forstod det godt - for jeg er jo ikke dum vel? Men helt ærligt.. Jeg følte mig som en 5 årig som skulle lære hvordan man spiste med kniv og gaffel. 

"Jeg forstår det godt," sagde jeg kort. 

"Flot smukke," svarede han lavt og gik så med faste skridt hen mod Louis. 

Se, der gjorde han det igen! Smukke - stop så.

Og hvorfor kan jeg nu ikke få mit smil tørret væk?! Amen seriøst, den dreng gør seriøst et eller andet helt fuckt ved mig, og jeg ved ikke hvad jeg skal synes om det..

 

***

 

VÆRSGO FILIPPA! 
- Husk og like, hvis i synes den fortjener det. ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...