Go to hell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 apr. 2013
  • Opdateret: 23 aug. 2013
  • Status: Igang
Jay er navnet, vil du vide mere? Jamen værsgo! Mobning er en del af min hverdag, sådan er det bare, det er ikke engang noget jeg er ked af, for jeg kan ikke huske hvordan min verden var uden.
Jeg tror ikke på kærlighed, og kommer aldrig til det, kærlighed findes kun på sukkersøde flim, og discount eventyre.
Jeg er mig selv, til kanten og lidt til, kun for at bevise at folk ikke kan tynge mig ned med hårde ord, og slag.

- Det smukke cover er lavet af Sappe -

7Likes
13Kommentarer
725Visninger
AA

3. Kapitel 1

"Hey drenge" råbte jeg da jeg smækkede døren efter mig.

"Jay er i huset" Hvinede en glad Niall, før han overfaldt mig i et tæt kram, jeg grinede lidt af ham

før jeg gengældte krammet, han trak sig væk og lod de andre drenge komme til.

"Hvad så? Det er længe siden vi har hørt fra dig" sagde Zayn med et lusket smil.

"Ja jeg har haft lidt travlt" Sukkede jeg, mens tårerne kæmpede i mine øjne om tanke om den sidste uge.

"Vil du stå der hele dagen?" spurgte Liam grinende, jeg kiggede op på ham, og så at jeg stadig stod i gangen, mens alle andre havde smidt sig på sofaen.

Har jeg nævnt at jeg er verdens største Sofa fan!

Jeg elsker seriøst sofaer mere end jeg elsker de der varme lakrids slikke pinde, man kan få i tivoli!

(Ingen dirthy mind...)

Uden at svare, løb jeg forbi Liam, og smed mig oven på Harry og Zayn, som udstødte et lille støn.

"Flyt dig, du er tung!" beklagede Harry sig, jeg grinte og puffede til ham.

"Siger du jeg er tyk?" spurgte jeg med fornærmet stemme, og kiggede chokeret på ham.

"Ja!" råbte han, og før jeg kunne nå at sige 'Fem - barberede - kalkuner' lå jeg på gulvet, og hylede som en baby, da Harry begyndte at kilde mig.

"Sli-ip mig" fik jeg fremstammet mellem grinene.

"Be pænt om det" svarede han, og grinet var let at høre i stemmen.

"søde Ha-arry, vi-il du ikke nok slippe"

Jeg pustede tungt ud, da Harry endelig fjernede sig fra mig,

"Du er en ond ged" svarede jeg, før jeg satte mig ned ved siden af Louis, da han var den eneste der idet mindste prøvede at holde latteren inde.

"Hvad ser vi?" spurgte jeg, selvom jeg egentlig var ligeglad.

"Et eller andet reality program" blev der svaret, men jeg havde min opmærksomhed på telefonen der lå i min hånd.

Tårerne samlede sig i mine øjne, og jeg gjorde intet for at stoppe dem.

Skærmen var sløret for mine tåre, men jeg kunne stadig se det tydelig billede af mig, der var trykket op af væggen, af Jack.

De havde optaget det, de havde fucking optaget det, et hulk forlod mine sammenpressede læber.

Jeg mumlede et 'undskyld mig' før jeg smed mobilen mod væggen, og løb de sidste få meter ud til toiletet, og smækkede døren efter mig.

Jeg gled langsomt op af døren, og foldede hænderne rundt om mine knæ, inden jeg gav tårerne frit fald.

Jeg havde aldrig skåret i mig selv, min hud var fin og ren, bortset fra den lange flænge som Jack havde skåret i min hofte.

Men nu var fristelsen stor, jeg stod med det blanke stykke metal i hånden, og beundrede det, beundrede måden det skinnede på når lyset fra lampen ramte det rigtigt.

Harrys p.o.v.

vi kiggede alle måbende, på døren som Jay havde smækket efter sig, Louis var den første der rejste sig op, og gik over til de sørgelige rester der engang var hendes telefon.

"virker den stadig?" spurgte Liam, der nu var gået over til Louis, mens vi andre havde blikket klistret fast til den lukkede dør, hvor små hulk kunne høres indefra.

"Ja den virker stadig, længe leve Nokia" hvinede Louis.

Hans øjne blev større og større jo længere tid de fokuserede på skærmen, og i et kort øjeblik var jeg bange for at de ville trille ud af hoved på ham, og lande foran vores føder.

"Hvad sker der?" hørte jeg mig selv spørge, Louis kiggede op, og selvom han ihærdigt prøvede at skjule det, var de små tårer nemme at se i øjenkrogen.

"Louis?" denne gang var de Niall der også havde rejst sig, efterfulgt af Zayn.

Men Liam rev hurtigt mobilen til sig og gemte den i bag lommen, jeg kunne se at han sank en klump.

"Vi skal få Jay ud derfra" Han stemme rystede voldsomt, men kraften bag, var ikke til at overse.

Niall sparkede til døren, og ømmede sig hver gang, selvom han vidste at det ikke ville hjælpe, men hans rationelle hjerne var sikkert koblet af, og han ville gøre alt for at få hende ud.

Mens Liam og Louis stadig havde lidt fornuft tilbage, løb de ned for at hente noget værktøj at dirke låsen op med, Zayn beroligede Niall.

Og jeg? Jeg sad bare helt forstenet og kiggede på hele sceneriet som var det en film der kørte for øjnene af mig, jeg kunne ikke gøre andet end at være publikum, og vente og se hvordan filmen ender.

"Gider du hjælpe Hazza, eller vil du sidde og glo" snerrede Zayn.

Jeg kiggede op på ham, og det var som om jeg vågnede.

Uden at svare, løb jeg hurtigt over til ham,

"Jay! åben døren" intet svar.

Jeg råbte igen, men lige meget hjalp det, jeg kiggede opgivende på døren,

"Ryk dig" Råbte Louis, og skubbede mig væk med hoften, og bøjede sig ned over låsen, kort efter kom Liam, og det var nemt at se han havde grædt, lange spor af tårer pyntede hans røde kinder.

Louis fik dirket låsen op, og Niall næsten sparkede døren ind, jeg klemte øjnene sammen ved det syn der mødte os.

En græde færdig Jay lå på gulvet blusen trukket helt op så det kun dækkede hende bryst, og et langt ar banede sig vej på hendes hofte, ved siden af hende lå et barber blad som hun havde revet ud fra det lille hvide toilet skab, men bladet var stadig blankt og der var ingen spor efter blod.

"Undskyld" hviskede hun, og jeg fik kramper ved hendes stemme, så svag og uskyldig.

Liam løftede hende op i brudeform og bar hende ud, mens vi andre bare stod og prøvede at fordøje det der lige var sket.

Liam havde fået lagt hende i seng, og nu sad vi alle ude i stuen, og kiggede opmærksomt på Liam, der traskede hvileløst rundt.

"Liam for helvede hvad er der sket?" råbte Zayn, der havde tabt selv kontrollen.

"Ikke noget" svarede han, selvom vi alle kunne se at han løj.

"Hvad mener du med ikke noget?" Denne gang var det Niall, han rejste sig op og gik med tre korte skridt over til Liam, som stod med hoved bøjet, og kiggede ned.

Hans blik var fæstnes til jorden.

"Bare nogen.." Han stoppede, han ikke vidste hvordan han skulle fortsætte.

"Nogen drenge problemer" afsluttede han, og knyttede næverne, som gjorde det ondt på ham at sige.

Vi nikkede alle, selvom vi vidste der lå mere bag.

En grådkvalt stemme skar igennem luften, og alles blikke blev drevet mod den smukke rødhårede pige, der stod i døren.

Et glimt af panik lagde sig over hendes ansigt, og døren blev hurtigt smækket i.

____________________________________________________________________________

Første kapitel! Yaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaay...

Håber det giver et indblik på hendes hverdag, og hendes væremåde, beklager kapitlet er så kort, men det var bare for at få movellaen i gang.

Skriv hvad i synes der skal ske, der er jo trods alt ikke nogen movella uden læsere!

Der kommer et nyt kapitel i næste uge, og jeg lover at publicere regelmæssigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...