I want you. [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 mar. 2013
  • Opdateret: 19 mar. 2013
  • Status: Igang
Evangelin lever et meget hårdt liv, i hus med sin kæreste Matt. Hun bliver mishandlet, og misbrugt, og er ikke i stand til at sige fra, da det bare vil komme til at gøre ondt på hende. Hun har været sammen med Matt i 3 år, og har måtte leve under hans magt. Men hvad sker der, da en verdens berømt bandsanger flytter ind ved siden af, hører hendes skrig, og tager kontakt til Evangelin? Vil han kunne hjælpe hende, og hvad sker der?

32Likes
27Kommentarer
1628Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Harry

 

Endelig får jeg båret den sidste flyttekasse ud fra flyttebilen, og får båret den ind i stuen,  hvor jeg stiller den på det splinterskinnende trægulv. Jeg kan godt lide gulvet. Det får faktisk rummet til at se helt stort ud, end hvis det fx var et gulvtæppe. Den sorte lædersofa, somjeg har insisteret på at tage med, hjemme fra min gamle lejlighed, står midt i rummet, og helt skævt.

Alligevel kaster jeg mig op i den, og flader ud, ligesom jeg altid plejer. Dsv er drengene her ikke i dag, så jeg har ingen at kunne skubbe ud. Jeg griner lidt ved tanken. Drengene. De skal snart se mit nye hus. Ingen lejlighed mere. Hus. Med have. Jeg smiler over mit køb. Mine tanker bliver distreherede af noget. Et blink, så jeg vender blikket op mod lampen. Den blinker, ja faktisk næsten hver 5 sekund, hvilket jeg finder ud af, efter at have kigget på den i et stykke tid. Det gør også, at rummet bliver helt mørkt i de sekunder, den ikke lyser. Det minder mig forresten om, hvad klokken dog kunne være, hvilket jeg hurtigt får svar på, ved at kigge på mitarmbåndsur. 23:06. Har jeg virkelig været så lang tid om at flytte ind?

Jeg farer op af sofaen, da en lyd trænger ind i mine ører. Jeg ser mig om i rummet, men beslutter mig til, at lyden kommer ude fra. Lidt efter er den væk, men jeg er stadig forfærdet. Det lød virkelig voldsomt. Ikke bare som et 'for sjov skrig'. Nej, tvært imod. Jeg bider mig i læben, da jeg kommer til at kigge ud af vinduet, og over på naboens hus. Lyset i et værelse er tændt, og to mennesker befinder sig der. Det er blandt andet en dreng. Jeg kan ikke helt se det i detaljer, men han ser ret.. stærk ud. Hvem er det, han holder fast i?

Jeg taber kæben, da jeg ser, at han pludselig svinger hans hånd, og rammer den person han holder fast i, lige i ansigtet. Et skrig høres igen,hvilket får mig til at gyse. Jeg går en smule tættere på vinduet. Hvad sker der? Hvilke naboer er det jeg har fået mig? Er det vold?

Den anden person er en pige. Det kan jeg se, da han vender hendes hoved væk fra drengen, og da hendes lange hår bliver synligt. Hendes svingene, lange, sorte hår. Det får drengen til at tage fat om hendes kæbe, og stikke hende en lussing.

Jeg er fuldstændig ude af den. Hvorfor har jeg ikke gjort noget endnu? Jeg kniber øjnene sammen, og prøbver at se så godt jeg kan. Han slæber hende ind i rummet ved siden af, hvor jeg også kan se ind. Hun prøver at gøre modstand. Holder fast i dørkarmen, men bliver trukket med. Mit hjerte banker hurtigt. Hvad sker der? Tanken kører som et eko i mit hoved.

Vent, hvad?! Han river jo fandme trøjet af hende! Bagefter hans eget. Jeg kan da ikke bare stå og kigge sådan her, vel? Jeg må da gøre noget! Kom nu Harry, gør noget! Harry for fanden, lad være med bare at sto og glo på det!

Da han skubber hende ned i sengen, giver jeg slip i vindueskarmen, og træder med hurtige skridt bagud, og væk fra udsynet. Det her er sindsygt! Jeg fortsætter med at gå baglæns, men mærker så pludselig noget i ryggen. Sofaen, den glemte jeg! Jeg kommer med så meget fart på, at jeg falder over ryglænet, og videre ned på gulvet. Argh, det trægulv skulle måske have været gulvtæppe alligevel. Jeg kommer op igen, tager hurtigt min jakke, og spurter ud af døren, og hen mod naboens hus. Jeg må gøre noget. Det kunne være voldtægt. Skriget høres igen, og jeg bider mig hårdt i læben ved lyden. Jeg fortsætter op til det vindue, jeg stod og kiggede på før, men bare fra mit eget hus. Ikke i stand til at gøre noget.

Jeg går faktisk direkte op til vinduet, og tvinger mig selv til at kigge ind. Pigen ligger på sengen, under drengen. Det er tydeligt, hvad det er de laver. Hun skriger, men lyden er blevet dæmpet, da jeg ser drengens store hånd for hendes mund. Jeg kan se, hvordan pigen lider. Jeg kan se frygten, og den smerte hun har ligenu. Jeg løfter min hånd, og skal til at banke på ruden, men stopper op lige inden, og lader i stedet bare hånden være stille i luften. Mit hjerte banker som et sindsygt. Det hele er sindsygt, hvad er det for et sted jeg er flyttet hen?!

Jeg spærrer øjnene op, da drengens tempo bliver en smule for hurtigt, og jeg kan også se i pigens ansigt, at hun virkelig ikke har det godt. Jeg tager mig sammen, og banker hårdt på den tynde glasrude, mens jeg gør mig umage med ikke at banke for hårdt alligevel, da ruden jo kunne smadres.

Drengen har hurtigt rejst sig, og jeg vender blikket væk fra vinduet, da der er frit udsyn til hans private egendel, da han står op, mens han fumler vredt efter sine boxershorts. Akavet alligevel. Mit blik falder på pigen, der ser fortabt, og brugt ud. Hun er enlig ret smuk. Køn, faktisk rigtig køn. Hvis hendes øjne ikke var fulde af radsel, som de jo er nu, ville de bare være gudeøjne. Mit blik glider lidt ned ad hendes krop, men så op igen, da han tvinger sig selv til det. Men hvem, kan da lade være med at kigge på hende?

Pludselig er vinduet på en eller anden måde blevet åbnet, for ud af øjenkrogen ser jeg en hånd, ja en knytnæve, som jeg heldigvis undgår, i stedet for at få den lige i ansigtet.

"Hvem fanden, har givet dig lov til at kigge ind af andre menneskers vinduer?!"

Jeg kommer nok faktisk til at se en smule skræmt ud, da hans stemme lyder rasende, og truende. Jeg havde ret. Han er stærk, ja faktisk meget stærk. Jeg finder alligevel hurtigt Harry Styles - facet frem igen, og jeg sender ham et heltmodigt blik tilbage. Mest fordi, han føler sig som en helt, da han lige har fået ham her fyren til at rejse sig fra pigen. Voldtægt, helt klart!

"Hvem har givet dig lov til at behandle en pige, sådan?"

Mit spørgsmål gør ham rasnede. Det kan man se. Hans hoved er nærmest ildrødt, da han igen råber mig ind i ansigtet.

"Hvem tror du, at du er?!"

Hans spørgsmål. Hvad mener han? Hvad skal han svarer til det? Han skal bare behandle en pige ordenligt! Nu kan jeg bruge mit navn, og pisse ham af. Jeg smiler lidt, og hæver brynene.

"Harry Styles."




 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...