She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11509Visninger
AA

14. Unknown feelings and Mai ''The Skank''

 

 

Jeg sukkede tungt ved synet af Harry’s Range Rover. To be honest, så orkede jeg ikke en filmaften med drengene i aften og at Mai havde besluttet sig for at tage med, pissede mig bare af. Jeg kunne ikke fordrage den skank. Hun var den største manipulerende bitch jeg nogensinde havde kendt. Jeg lukkede hårdt øjnene i og tog en dyb indånding, for at berolige mig selv en smule, i samme øjeblik som Harry parkerede foran os. Inden Mai nåede at åbne kæften endnu en gang, for at lukke sit sædvanlige brok ud, var jeg hoppet ind på passagersædet og med et lettet suk havde jeg smækket døren i. 

Kort efter hørte jeg endnu en dør smække og en skinger stemme, der så falsk som noget overhoved kunne være, hilste på Harry. Jeg rullede automatisk øjne og bad til at den her aften ville gå hurtigt, dog forventede jeg ikke at Gud ville høre mine bønner. 

“Jeg har været så spændt på endelig at møde dig Harry. Jeg har hørt SÅ meget om dig!” hvinede Mai med en skinger stemme omme fra bagsædet af. Mit blik faldt på Harry, der med et forvirret blik, kiggede frem og tilbage i mellem Mai og jeg. Jeg sukkede lydløst, da det betød at jeg nu var tvunget til at snakke med Harry.. 

Lige hvad jeg havde prøvet på at undgå. 

“Harry, det her er Mai min-“ jeg stoppe op midt i min sætning, for ja. Hvad var Mai egentlig? 

“Min- ja. Hun joiner os i hvert fald i aften” mumlede jeg og prøvede så vidt muligt på at skjule irritationen i min stemme. Harry nikkede langsomt på hovedet og lod det sive ordentligt ind, før han igen startede motoren og trådte speederen i bund. Der var en trykket stemning i bilen under turen hen til Louis og for at sige det lige ud, glædede jeg mig til at den her aften var overstået. Den ville blive det rene helvede. 

 

 

Jeg tog en dyb indånding i samme øjeblik, som Harry lod sin knyttede næve ramme den solide træ dør foran os 3 gange. Der lød skridt indefra lejligheden og mit hjerte begyndte automatisk at banke hårdt i brystet på mig. Mine håndflader var helt svedige og og min hals trak sig sammen på en ubehagelig måde. Jeg ligeud sagt frygtede denne aften. Louise og Harry ville med garanti regne ud at der var noget i gære, dog havde jeg mistanke om at Harry allerede havde regnet det ud. 

De drenge kendte mig bedre end nogen anden. 

De måtte intet vide. De ville bare begynde at bekymre sig for mig - og det havde jeg ikke brug for. Jeg kunne sagtens klare mig selv ud af det her rod. Det var vel bare det sædvanlige college vanvid? Ja, det ville gå over. Jeg skulle bare lige finde en måde at rode mig ud af det. Jeg måtte udtænke en plan! Døren åbnede og en glad Niall kom til syne i døråbningen. 

“Eyyyyy April-mussen!” udbrød han lykkeligt samtidig med at et stort smil prydede hans læber, idet han lagde armene om mig og løftede mig op i luften. Det var som om at Niall´s glade adfærd, fjernede alt der negative som ellers havde fyldt min hverdag den sidste uge. Mine læber foldede sig automatisk op i et smil og jeg kunne ikke holde de grin tilbage som kort efter forlod min mund. 

“Også hej til dig Niall” drillede jeg og rudede kort rundt i hans hår, inden jeg lod mine læber ramme hans kind i et drillende kys. Jeg vidste hvor meget han hadede det, hvilket også var den eneste grund til at jeg gjorde det. Han skubbede mig irriteret væk, imens han kiggede kvalmende på mig. Jeg flækkede af grin og bevægede mig længere ind i lejligheden. Harry var allerede gået ind i stuen til alle de andre. For en kort stund havde Niall faktisk fået mig til at glemme alt om Mai, der stod malplaceret i døråbningen. Dog var det kun indtil Niall fik øje på hende.  

“Og hvem har vi så her?” spurgte han venligt og rakte hånden frem i en venlig gestus. Jeg rullede bevidst øjne over hans venlighed overfor den væmmelige ko. Derfor fik jeg hurtigt lirket mine sko af, for derefter at gå videre ind i lejligheden. 

“Eleanor” udbrød jeg overrasket idet jeg fik øje på den brunhårede skønhed, bedre kendt som min bedste vens kæreste. Vi slog hurtigt armene om hinanden. Gud hvor havde jeg savnet hende. 

“Jeg vidste ikke at du ville være her?” fastgjorde jeg med et forundret smil, da vi havde trukket os fra hinanden. Det gjorde mig absolut intet at hun deltog. Jeg hilst hurtigt på Liam, Zayn og Louis, før jeg igen faldt i snak med Eleanor. Niall havde præsenteret Mai overfor de andre som min ‘’veninde’’. What a skank.

Jeg siger det igen, jeg kunne ikke fordrage hende. 

Eleanor begyndte hurtigt at fortælle om hvad hun havde foretaget sig siden vi sidst så hinanden, men af en eller anden grund, havde jeg svært ved at koncentrere mig om hvad hun sagde. Jeg prøvede virkelig, det gjorde jeg! Men mit blik blev ved med at finde Harry og Mai, som havde fuldt gang i en samtale. Min mave slog knuder hver gang hun fik ham til at grine. Jeg havde en underlig følelse i hele kroppen, som jeg ikke kunne sætte præcise ord på. Alt jeg vidste var bare at, Mai ikke skulle prøve på noget med Harry. Han fortjente så meget bedre end hende. 

Idet hun løftede sin hånd for lægge den på hans muskuløse arm, samtidig med at en falsk latter forlod hendes læber, bed jeg mig hårdt i læben og gjorde alt for ikke at gå derover. Jeg spændte i hele kroppen og uden jeg bemærkede det, holdt jeg vejret i flere sekunder, indtil hun igen flyttede hånden fra min Harry. 

Jeg vidste at det var en dårlig idé at lade hende have den magt over mig. 

Vent… Min Harry? 

Okay, det ved jeg virkelig ikke hvor kom fra! Jeg sværger på min mors grav. Seriøst, det var en smutter. Selvfølgelig var han ikke min og han kunne gøre hvad han ville, men han fortjente bare meget bedre end Mai. Han skulle ikke være sammen med sådan en skank som hende, der kun vil udnytte ham for hans berømmelse og penge. Han skulle have en der elskede ham for ham og ikke for Harry fra One Direction. 

Jeg blev revet ud af min trance, idet et par fingre knipsede foran øjnene på mig. Jeg glippede med øjnene, før jeg rettede min opmærksomhed mod Eleanor, der stod med smørret smil på læberne. 

“Oh, I see” mumlede hun med et drillende toneleje, imens hendes øjenbryn bevægede sig op og ned et par gange. Jeg kunne allerede mærke varmen stige i mine kinder, hvilket altså betød at jeg rødmede.. Havde jeg virkelig været så langt væk i mine egne tanker? Om Harry? Hvad skete der lige for dét? 

“Såå, hvad foregår der i mellem jer?” spurgte hun drillende, samtidig med at hun blidt skubbede til min hofte med hendes. 

“Intet” fastslog jeg hurtigt med et overbevisende smil, for der foregik jo ikke noget? Vi havde delt et passioneret kys ved en fejl, intet andet. Men var det nu også en fejl? Det havde føltes så rigtig og mine læber havde været ømme i flere dage efter. Jeg sank hårdt, ved tanken om hvordan hans læber havde omfavnet mine. Jeg lod blidt min tunge fugte mine læber. 

“Hold op! Jeg så hvordan du kiggede på ham. Hvor længe har du kunne lide ham?” spurgte hun nysgerrigt med et oprigtigt glad smil og tog en tår af det glas cola som hun stod med i hånden. Hun kiggede intrængende på mig og forventede tydeligvis nogle saftige nyheder. Jeg prustede irriteret ud og rullede øjne af hende. 

“El! Jeg er ikke forelsket i ham!” udbrød jeg og slog ud med armene for at understrege hvor latterligt det hun sagde var. 

“Så siger vi det..” mumlede hun, idet Louis valgte at deltage i El og jegs samtale. 

“Hvem er du ikke forelsket i?” indvendte Louise med et drillende glimt i øjet og lagde kærligt armene om Eleanor bagfra. Jeg rullede automatisk øjne af ham og gentog endnu en gang. 

“Guys, jeg er ikke forelsket i nogen!” fastslog jeg igen, men opgav da de stadig kiggede på mig med et mistroisk smil og et drillende glimt i øjet. Oh god. Jeg rystede irriteret på hovedet og forlod dem, for at gå ud i køkkenet, hvor Liam stod og skar de pizzaer ud, som netop lige var blevet leveret. 

“Hva så?” lød det da han i et kort sekund kiggede på mig, for derefter at lade hans opmærksomhed falde på pizzaerne igen. Jeg trak kort på skuldrene og mumlede et ligegyldigt svar, hvorefter jeg tog en tår af glasset jeg stod med i hånden. Jeg lænede mig afslappet tilbage mod køkkenbordet og kiggede ind i stuen, hvor jeg lige akkurat kunne se at Harry og Mai stadig stod og havde gang i en samtale. 

Den ukendte følelse vendte tilbage. På den ene side havde jeg lyst til at slå Mai ned og på den anden side havde jeg lyst til at tude. Hvad var der galt med mig? Min mave vendte sig og min hænder føltes igen helt svedige. Jeg fik det ærligtalt dårligt ved synet af Mai, der rigtig stod og spillede sød overfor Harry. Det burde være mig der snakkede med ham lige nu, men uanset hvor meget jeg havde lyst til at gå derind og afbryde deres samtale, kunne jeg ikke af to grunde. For det første vidste jeg overhoved ikke om Harry og jeg var på talefod, og for det andet så ville det bare give Eleanor endnu en grund til at tro jeg var lun på Harry, hvilket jeg ikke var. 

Jeg var splittet. 

 

 

Vi havde spist og sad nu alle anbragt i sofaerne inde i stuen. Jeg havde med vilje sat mig ved siden af Harry, så Mai den forpulede bitch ikke havde mulighed for det. For Harry havde selvfølgelig sat sig ude i siden ved armlænet, præcis som han altid gjorde. Som forudset havde hun sendt mig et dræberblik, men havde overraskende nok sat sig ved siden af Liam i den anden sofa uden brok. Jeg frydede mig kun over hendes reaktion, for ærligtalt elskede jeg at pisse hende af, uanset hvor dumt det var af mig. 

Dog kunne jeg bare ikke holde ud at se hende og Harry sammen i et sekund mere, da de også havde ført en samtale under bordet og jeg er ligeglad med hvor ligegyldig den havde været! Den underlige følelse havde skudt frem i mig igen og jeg brød mig ikke om den. 

Som aftnen skred frem og vi var i gang med vores 3 film, blev jeg mere og mere træt og selvom det ikke var meningen, så endte jeg med at ligge halvt op af Harry. Til mit held havde han ikke det mindste imod det. Det vidste jeg, for da mit hoved landede på hans skulder, sendte han mig sit charmerende skæve smil. Jeg bed mig generet i læben og kiggede væk. Et smil prydede i en kort stund mine læber, indtil jeg ved et uheld mødte Mai´s rasende øjne. Jeg sank en klump, som havde sat sig i min hals, før jeg nervøst kiggede ned i mit skød. 

Jeg skulle passe på. Hun kunne ødelægge mit liv på South High L hvis hun ville, men på den anden side så elskede jeg hvordan jeg med lethed kunne få hende op i det røde felt. Jeg anede slet ikke at hun var så interesseret i ham, taget i betragtning af at hun kun lige havde mødt ham. 

Jeg var fuldstændig fordybet i mine egne tanker, da en varm hånd lagde sig beskyttende ovenpå min, for derefter at flette sine fingre ind i mine. Jeg kiggede chokeret op og mødte Harrys bekymrede øjne. Mon han havde lagt mærke til de blikke Mai havde sendt mig siden jeg satte mig ved siden af ham? 

Jeg bed mig nervøst i læben, hvorefter jeg endnu en gang vendte hovedet, hvor jeg mødte hendes blik. Jeg sank hårdt, idet hendes læber formede ordene ‘’Watch it’’. 

Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg havde dårligt nok fuldt med i nogle af filmene vi havde set eller hygget mig her til aften, så hvad var meningen med at jeg overhoved var her? Jeg anede ikke engang hvorfor Mai pinte mig sådan. Hvad havde jeg nogensinde gjort hende? 

Jeg tog en hurtig beslutning og rejste mig lydløst, hvilket også betød at Harrys hånd forlod min. Som jeg bevægede mig ud i gangen uden et ord, blev min krop med et kold. Varmen som jeg tidligere havde fået fra Harry var forsvundet og jeg følte mig dårlig tilpas. Det eneste jeg rent faktisk havde lyst til var at tage hjem og låse mig inde på toilettet, hvor mine barberblade lå gemt. 

Lydløst fik jeg mine sko på. Jakken tog jeg under armen og før jeg havde set mig om stod jeg nede på gaden, foran Louis’ lejlighed. Jeg havde ikke fortalt at jeg tog hjem, men det var de vel også lige glade med? Mai fik Harry for sig selv og mit liv på South High L’s College ville officielt være ovre. 

Jeg lynede lynlåsen på min jakke helt op, da klokken var mange og det var blevet koldt udenfor. Derefter bevægede jeg mig i retningen af colleget.

 


 

Puha.. 

Jeg vil undksyld flere tusinde gange,
for ikke at have skrevet på den her historie i snart et år eller lignende. 

Jeg håber at i kan tilgive mig? Og at i selvfølgelig 
stadig har tænkt jer at læse med!

Hvis jeg skal være ærlig synes jeg at det her kapitel kom ud okay godt! 

Skriv endelig hvad i synes! Frem over vil jeg prøve at publicere noget oftere igen. 
Vil i stadig havde billeder at Aprils tøj?

Svar endelig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...