She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11547Visninger
AA

16. "Sweety, we could all see that she not exactly was your friend"

 

 

Det var onsdag, hvilket vil sige at det allerede var et par dage siden at episoden hos Louis havde fundet sted. Jeg var lykkelig over at Harry intet havde fortalt til Louis om min tilstand eller var fulgt efter mig, da jeg var skredet fra ham den aften. Det ville ikke have været noget kønt syn, eftersom at han med garanti ville have fundet ud af hvad jeg havde gjort. 

Louis havde skrevet lørdag morgen, for at spørge om jeg var okay og selvom jeg ikke brød mig om det, havde jeg løjet og sagt at jeg bare havde haft det en smule ‘dårligt’. 

Jeg ved ikke hvad der var gået af mig i går. Jeg hadede bare tanken om at Harry havde snakket så meget med hende. At han rent faktisk havde fundet hende interesant.. Mere interesant end mig.. Min mave trak sig sammen og mit humør faldt drastisk, bare ved tanken om de to sammen. 

Min iPhone begyndte pludselig at vibrere voldsomt og trak mig dermed ud af mine tanker. Jeg lænede mig frem for at tage den fra natbordet, hvorefter jeg kiggede på displayet. 

Eleanor? Hvad ville hun mon? Jeg smed mig træt tilbage i sengen, samtidig med at jeg kørte min finger henover skærmen, for at tage den.

“Det er April” mumlede jeg, idet jeg havde taget mobilen op til øret. Jeg lagde mig godt til rette og gjorde mig klar til at høre hvad Eleanor havde på hjertet. 

“Hej skatter!” udbrød hun muntert. “Hvad har du gang i i øjeblikket?” 

“Uhm, ikke det helt store” mumlede jeg træt og lod mit blik falde på den biologi report, der lå forenden af sengen, som jeg stadig ikke var færdig med. “Hvorfor?”

“Jeg tænkte bare at vi kunne holde en lille tøseaften, hvis du selvfølgelig ikke har andre planer for i aften?”

Jeg trak kort på skuldrene. Egentlig var der et arrangement herpå skolen i aften, men det var ikke ligefrem fordi at jeg følte for det eller orkede for den sags skyld. Derfor bestemte jeg mig hurtigt og takkede ja til hendes tilbud, hvorefter jeg lagde på efter at have aftalt hvordan og hvorledes vi gjorde. 

Hurtigt havde jeg sat mig op, og grebet ud efter computeren og biologi bøgerne. Jeg skulle først mødes med Eleanor kl. 17:30, hvilket betød at jeg stadig havde 3 timer til at blive færdig med reporten i. 

 

 

Klokken slog 17, hvilket betød at jeg var ved at have en smule travlt. Jeg var næsten blevet færdig med min biologi opgave, heldigvis, og så havde Sophie været forbi en enkel gang, for at høre om jeg tog med i aften. Hvilket jeg altså ikke gjorde. Det var alligvel bare et eller andet dumt skole arrangement og jo længere væk jeg kunne komme fra Mai, jo bedre. Hun gjorde alligevel ikke andet end at gå mig på nerverne. 

Jeg havde hurtigt fået et par bukser på og en trøje, samt min jakke. Hvorefter jeg skyndte mig ud af døren, da det ville tage mig omkring de 10 minutter at gå hen til den Starbucks, som lå ved Eleanor. 

Til mit held var regnen stoppet, dog var det stadig utrolig koldt udenfor. Jeg klamrede mig til min jakke, for at få varmen og skyndte mig igennem gaderne. En varm kop kakao var lige hvad jeg havde brug for i den her kulde. Jeg smilede lykkeligt, da jeg endnu en gang drejede om et hjørne og fik øje på den velkendte Starbucks. På få sekunder var jeg henne ved døren, som jeg åbnede og trådte indenfor i varmen. Hvorefter jeg fik øje på den brunhårede skønhed, også kendt som Eleanor. Hun vinkede mig smilende over til hende, idet hun fik øje på mig. 

Med et tilfredst suk, slog jeg mig ned i den komfortable stol der stod foran hende. 

“Hva så?” spurgte hun muntert og lagde sin iPhone fra sig på det runde bord, som var placeret i mellem os. Jeg trak sløvt på skuldrene, samtidig med at jeg fik møvet mig ud af min tynde jakke. 

“Bare det sædvanlige skolestress..” mumlede jeg med et skævt smil på læben. “Skal vi bestille?” forsatte jeg og havde allerede rejst mig. Eleanor nikkede med et smil og fik hurtigt sin pung med sig, idet vi bevægede os op for at bestille. Jeg bestilte en kop varm kakao og et stykke af deres lækre chokolade kage - my favorit - hvorimod Eleanor bestilte en kop grøn the og en blåbær muffin. 

“Jeg har haft tænkt på noget..” startede hun ud, som det første, da vi kom ned til vores bord igen. Jeg nikkede og tog en tår af den brandvarme kakao, imens jeg ventede på at hun fortsatte. “Hvad foregik der helt præcist hjemme hos Louis og Harry forleden dag?”

Jeg havde nær fået kakaoen galt i halsen over det spørgsmål. Jeg burde have vidst at det var lige præcis dét Eleanor ville snakke med mig om. Det jeg havde prøvet på at undgå. Jeg sank en klump som havde samlet sig i min hals, samtidig med at jeg nervøst pillede ved enden af ærmet på min lynlåstrøje. Det føltes som om at mit hjerte var ved at hoppe ud af brystet på mig, bare ved tanken om at drengene fandt ud af det. 

Det ville være forfærdeligt. 

Min situation var forfærdelig. 

Jeg havde det forfærdeligt. 

Mit humør sank drastisk. Kunne jeg fortælle hende det? Hun havde jo ikke den fjerneste idé om hvad der havde foregået i mit liv. Hun kendte ikke til min fars problemer eller brors, for den sags skyld. Hun vidste ikke at min mor var død. At jeg ikke havde en almindelig familie. At jeg havde et problem. 

På et eller andet tidspunkt ville jeg blive nød til at åbne op omkring det. Det var min fortid og jeg blev nød til at acceptere den. Jeg kunne stole på Eleanor. Hun var min veninde. En af mine tætteste. 

Jeg tog en dyb indånding og mødte hendes bekymrede blik, samtidig med at jeg mærkede hendes hånd, der forsigtigt lukkede sig om min og gav den et blidt klem. Jeg sukkede og slog blikket ned i bordet. 

“Hvad har hun gjort imod dig?” spurgte hun derefter forsigtigt. “Hun..” lagde jeg ud, men stoppede mig selv igen. 

“Søde, vi kunne alle se at hun ikke ligefrem var din veninde”

“Jeg hader hende” udbrød jeg irriteret og trak min hånd til mig, for derefter at lægge begge mine hænder over øjnene. Jeg tog en dyb indånding og fjernede dem igen, for derefter at lægge dem i mit skød. “Hun er den største bitch jeg kender. Seriøst Eleanor, Mai er skolens diva og af en eller anden grund kan hun ikke fordrage mig. Jeg har aldrig gjort den kælling noget” mumlede jeg og følte mig med et anspændt. 

“Men hvorfor tog du hende så med hen til filmaftnen?” lød det forvirret fra hende. 

“For et par uger siden fandt hun ud af at jeg kendte drengene og hun har truet med at fortælle alle det lige siden” sukkede jeg og fortsatte “Ingen ved at jeg kender jer og hvis de finder ud af det, vil de behandle mig anderledes og det vil jeg ikke have.”

“Jeg forstår ikke.. Hvad får hun ud af alt det her?” 

“At pirre mig” svarede jeg enkelt. “Som sagt, hun kan ikke fordrage mig og det her er den perfekte mulighed, for at gå mig mest på nerverne, hvilket hun elsker”

“Det giver jo slet ikke mening? Altså hvor gammel er hun? Hun opfører sig jo som en på to” Jeg kunne mærke på Eleanor at Mais opførsel overfor mig, irriterede hende. “Kan du ikke bare være ligeglad med hende? Hvad er det værste der kunne ske?” fortsatte hun. 

“Hun kunne ødelægge mit liv på college! El.. Du forstår ikke..” sukkede jeg. 

“Jamen så forklar mig det”

“Hun ved at jeg.. At je-“ Jeg sukkede og lod mit blik lande på mine hænder, der lå i mit skød. Jeg tog en dyb indånding og tog mig sammen til at fortælle hende om mit problem. “Hun ved at jeg skær i mig selv..” mumlede jeg svagt. Det kom næsten ud som en hvisken og jeg var i et kort øjeblik bange for at hun ikke havde hørt det. Men det havde hun. 

“Oh..”


 

Jeg undskylder for at være langsom om at publicere.. 
Tilgiv mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...