She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11512Visninger
AA

12. Party and a suspicious April

 

 

Efter kampen blev der holdt grillfest på skolen. Der var blevet slået et stort telt op, som vi skulle opholde os i, da det jo som sagt ikke ligefrem var det bedste vejr til at grille i. Festen startede klokken 18:00, hvor vi skulle starte med at spise sammen og derefter drikke os i hegnet. Det lød helt perfekt i mine øre, for var der noget jeg trængte til lige nu. Så var det at drikke mig pisse stiv. Bare for at glemme nogle af mine mange tanker for en stund.

Jeps.

Der var to timer til det hele startede, så Bree og jeg var selvfølgelig allerede gået i gang med at gøre os klar. Jeg fattede stadig ikke helt hvorfor man skulle bruge så lang tid. Jeg havde lige været i bad og var nu på vej over til Bree, så vi kunne gøre os klar sammen. Jeg havde stadig ingen idé om hvad jeg skulle have på, så jeg havde bare pakket lidt forskelligt.

”Hva så?” spurgte jeg, imens jeg åbnede døren ind til hendes værelse, uden overhovedet at banke på eller noget.

”Gard, hvor er du langsom om at gå i bad!” brokkede hun og førte mig i en fart hen foran spejlet, hvor hun dumpede mig ned på en stol. Hun havde åbenbart ikke tænk sig at svare på mit tidligere spørgsmål, for et øjeblik efter var hun allerede i gang med at glatte mit halvtørre hår, der normalt havde store bløde slange krøller.

”Sorry, faldt lige i snak med Sophie” undskyldte jeg. Hun trak ligegyldigt på skuldrende og fortsatte sit arbejde med mit hår. Lad os bare sige at Sophie ikke lige var hendes kop te. Jeg tog hendes iPhone fra den lille reol lige ved siden af spejlet og satte den til at spille vores sædvanlige afspilningsliste, der i dag havde fået en ny sang. Nemlig ‘She’s Not Afraid’ af mine helt egne drenge; One Direction.

Jeg plejede ellers aldrig at høre deres sange, men den her var virkelig god. Den var speciel. Det var også derfor at jeg i stedet for at starte playlisten fra starten, startede den på præcis den sang.

”Du plejer da ikke at kunne lide One Direction?” spurgte Bree overrasket over mit pludselige sang valg, da det var hende der havde tigget om at få den på listen over vores sange. Hun var ret vild med dem. Altså ikke sådan en kæmpe Directioner, men en lille en måske.

Det føltes underligt at have en bedste veninde der var ellevilde med nogle af mine bedste venner, som jeg i alt hemmelighed hang ud sammen med. Bare den måde som hun nogle gange omtalte dem. Det var mærkeligt. For hun omtalte dem som nogle komplet fremmede, hvor jeg kendte dem personligt.

”Den her er ret god” mumlede jeg for mig selv og rejste mig fra stolen, da hun var færdig med at glatte mit lange brune hår. Så snart hun var kommet ned at sidde hvor jeg før havde siddet, begyndte jeg så at glatte hendes lange sorte hår.

 

 

Jeg var faktisk blevet pænt tilfreds med mit look til grillfesten i aften – selvom Bree havde haft en hånd ind over det. Det var lige mig. Ikke for piget, ikke for drenget. Lidt råt, men stilfuldt på samme tid. Spørg mig ikke hvor det kom fra, haha. For jeg havde bare stjålet Brees ord. Hehe.

Jeg havde et par sorte stramme bukser på og en hvid løs top, der gik ned over min numse. Dertil havde jeg så en grå cowboyvest med nitter oppe foroven og mine hvide converse. Som tilbehør havde jeg et sort læder armbånd og en grå beenie, der sad perfekt ud over mit lange brune glattede hår. (link i kommentar, glem tasken)

Min makeup var pænt enkel. Den bestod af en tynd sort streg over øjet, ikke for meget mascara og så lidt glimmer til at fuldende looket. Jeg elskede det. Især hvordan det flot indrammede mine blå øjne.

Jeg var ikke bare tilfreds med mit udseende i aften, jeg var ellevild med det!

Ohh yeah!

Jeg følte mig for en gangs skyld smuk. Noget jeg ellers aldrig var, da jeg aldrig gjorde noget ud af mig selv og for det meste altid gik i slidt og gammelt tøj. Jeg plejede ikke at have råd til andet, men nu da jeg havde fået et job inde i byen for et par uger siden, havde jeg langt flere penge end jeg plejede. Plus Louis også havde insisteret på at købe mig noget nyt og selvom jeg ikke ville have det. Gjorde han det alligevel, da Eleanor på magisk vist kendte min størrelse.

Hun må være en troldmand af en slags.

Eller måske kan hun bare se det, fordi vi næsten er sammen størrelse.

Klokken nærmede sig langsomt 18:00, så vi besluttede os for at det var på tide at gå ned til festen. Jeg nåede lige at gribe min iPhone inden vi forlod Brees værelse og gik ned mod det store telt som var blevet slået op på fælles arealet.

Jeg kunne svagt på afstand lugte røg, så de var med sikkerhed allerede startet. Det gjorde mig skam intet, for jeg var hunde sulten! Jeg havde ikke spist andet end morgenmad og et æble til frokost, så efter en god kamp fodbold var det vel forståeligt nok.

Når ja!

Vi vandt, fordelen da det var jeg jo lige ved at glemme at fortælle!

 

 

”If I ever did that, I think I’d have a heart attack!-” musikken spillede højt i højtalerne med Demis perfekte stemme. Heart Attack var et stort hit her i England, så selvfølgelig skulle den spilles i aften. Personligt synes jeg at det var en vildt fed sang, så det var fint nok for mig at den blev spillet et par gange i aften.

Dansegulvet, hvilket var i midten af teltet, var allerede propfyldt, med forskellige unge elever der fyrede den af. Der sad også mange rundt omkring på bordene og snakkede, ligesom Bree, Mark, Trey, Gary og jeg. Resten åd hinanden eller opholdte sig udenfor, hvor det til en overraskelse faktisk var ret varmt, på en tryggende måde.

”Hvem er klar til et par shots?!” lød det begejstret fra Gary, da han igen slog sig ned hos os, efter at have hentet en bakke fyldt med shots. Vi grinte alle af ham, da han vidst havde hentet lidt mere end bare et par shots. Men det var bare en typisk Gary ting. Dét og at gå fra pige til pige, når han havde fået hvad han ville.

Noget jeg bestemt ikke brød mig om. Det var forkert at lege med piger og deres følelser på den måde. Jeg havde da også nævnt det et par gange for ham. Men tror du han lyttede? Nej! Jeg var åbenbart åndsvag, fordi at jeg havde en anden mening end ham. Så personligt brød jeg mig ikke så meget om ham. Desværre var han en af Marks bedste venner, så jeg omgik tit omkring ham. 

Shotsene blev fordelt ud på bordet, så vi alle havde et par stykker. Nogen flere end andre og jeg nævner ingen navne, Gary. Der gik ikke lang tid før vi næsten alle var færdige, bortset fra drengene, da de havde taget flere end Bree og jeg. Vi havde kun taget 8 hver og ladet drengene om resten af de mange shots glas.

”Vi skal danse!” råbte Mark og greb min hånd, efter at have bællet sin sidste. Inden jeg nåede at komme med nogen form for svar, var jeg allerede ved at blive først ud på dansegulvet. Mit hoved snurrede en anelse. Jeg havde nok rejst mig lidt for hurtigt op, ellers var det bare alkoholen.

For jeg ville ikke ligefrem sige at jeg var helt ædru. Et par drinks havde jeg da fået.

Sangen skiftede og That Power med Justin Bieber og will.i.am spillede ud igennem højtalerne. Vi stilede os på midten af danse gulvet dansede i takt med melodien. Der var absolut intet imellem Mark og jeg, så at vi dansede tæt og en smule frækt op af hinanden, betød intet. Han var en af mine bedste venner. Men kun her på skolen, for når det kom til stykket, ville Louis altid slå ham. Uanset hvad.

Tiden gik med dans, snak, grin, alkohol, lidt mere alkohol og lidt mere dans. Klokken nærmede sig alt for hurtigt 00. Det føltes som om at vi kun havde været her i en time. Som sagt, tiden gik for hurtigt, for festen sluttede klokken halv 1, hvilket der ikke var så forfærdelig lang tid til at den var.

Jeg hyggede mig for engangsskyld og jeg havde ikke skænket Harry og Louis en eneste tanke hen af aftnen, hvilket var ekstremt befriende. For hele ugen havde de nærmest hjemsøgt mine tanker. Ja, alle drengene faktisk. Det havde været så svært at følge med i timerne og det var jo ikke ligefrem fordi at det var så nemt i forvejen.

”April?” lød det bagfra mig i et skingert tonefald og lidt efter var der en der prikkede mit et par gange på skulderen. Synet der mødte mig da jeg havde vendt om, var ikke ligefrem noget jeg havde regnet med. Bag mig stod Mai. Hva fanden ville hun? Af alle personer, havde jeg sgu ikke ligefrem regnet med hende. Hun snakkede kun til mig hvis hun ville drille eller nedgøre mig foran alle, så hvad var det nu?

”Hva vil du Mai?” sukkede jeg opgivende, da jeg virkelig bare ikke gad hendes selskab lige nu. Hun smilede sukker sødt til mig, selvfølgelig falsk. Hvad var den tøs ude på?!

”Jeg ville bare spørge om du havde tid til at snakke udenfor et øjeblik?”

Falskheden lyste ud af hende. Hun var helt klart ude på noget, men hvad? Jeg kigge mig over skulderen, hvor mit blik møde Marks der var mindst lige så mistænksomt, som mit. Han vidste at hans søster hadede mig, så hvorfor spillede hun lige pludselig så sød? Der var noget der ikke stemte.

”Hvis min bror altså vil tillade det” grinte hun for sig selv, stadig med det søde falske smil. Efter en kort overvejelse overgav jeg mig, da min nysgerrighed var alt for stor.

”Okay” svarede jeg kort og fulgte efter hende udenfor. Vi kom længere og længere væk fra teltet, hvor festen blev holdt og en tanke om at det her nok ikke var sådan en god idé alligevel, gik igennem mit hoved. Hun satte retning mod en lygtepæl, hvor der stod 3 piger under og snakkede. Jeg overvejede kort at vende om, da det her umuligt kunne føre til noget godt. Men jeg gjorde det ikke da Mai holdt fast om min arme, imens hun førte mig over mod pigerne jeg nu kunne se var hendes ’slæng’ eller som Mark og jeg kaldte dem, klistermærkerne – Chloé, Cindy og Lucy.

Vi havde givet dem det navn, fordi at de klistrede sig til hver en eneste populære elev de kunne komme i nærheden af. Som for eksempel Chad og Cody fra fodbold holdet og deres snobbede leder, Mai.

Vi nåede helt hen til dem og stoppede så op. Deres snak stoppede så snart Mai lod sit blik møde hver deres, en efter en. Det her var underligt. Jeg forstod ikke hvad jeg skulle med dem. Det kunne i hvert fald ikke være noget godt, for deres blikke sagde alt.

De havde noget på mig.

Noget de ville bruge imod mig. Men hvorfor lige mig? Der var jo ikke noget specielt ved mig og alligevel var det altid mig der skulle nedgøres foran alle andre. Det gav slet ikke nogen mening. Men vigtigst hvad var det de havde på mig, som de med sikkerhed ville bruge imod mig? For sådan var de.

Der gled et lumskt smil over Mais smalle læber, der var fyldt med en skinnende lipgloss. Jeg løftede det ene øjenbryn, som tegn på at hun gerne måtte forklare hvad hun ville mig nu. For jeg orkede ikke at vente mere. Hun forstod min hentydning og gjorde et nik til Cindy, som hurtigt fandt en iPhone frem og gav den til Mai.

Hvad foregik der?

 


Dam, dam, daaaaam! 

Så hvad tror i at Mai er ude på? Har April mon allerede regnet den ud, har de virkelig noget på hende? En stor hemmelighed måske? Who knows. I må med glæde skrive en kommentar og fortælle mig jeres tanker, det vil jeg elske! 

Som sagt så rejser jeg her på tirsdag den 25 og kommer ikke hjem igen før den 17 juli, så i mellem tiden bliver der altså ikke opdateret. Desværre. Jeg håber at når jeg kommer hjem igen at i stadig vil læse min historie? 

- Tak for alle likesne, favoritlisterne og kommentarene. Jeg er virkelig glad for dem og at i kan lide min historie. Det betyder meget.

xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...