She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11545Visninger
AA

21. London once again

 

 

 

Jeg vågnede tidligt næste morgen. Efter at have talt ud med Louis i går aftes, var jeg gået direkte i seng. Det hele føltes overvældende og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere det. For første gang i flere år havde jeg set Adam. Min bror. Allerede på nuværende tidspunkt vidste jeg, at Louis havde det præcis på samme måde som jeg, selvom vi ikke havde uddelt flere ord inden han forlod mit værelse i går. Jeg svingede mine ben udover sengen og uden længere overvejelser rejste jeg mig op, hvilket jeg ikke skulle have gjort, da en smerte kort efter bredte sig i min venstre fod. Jeg hvinede kort og faldt tilbage i sengen.

Gårsdagens oplevelser havde tilsyneladende overskygget smerten i min fod, så jeg dårligt nok havde bemærket den. Forsigtigt fik jeg trukket sokken af min fod og lad os bare sige, at synet der mødte mig, ikke var spor kønt. Min fod var fuldstændig blå og hævet. Jeg sukkede kort og humpede over til min taske, for at hive et par hyggesokker op og derefter stikke mine fødder i dem.

Klokken kunne ikke være mere end 7, derfor undrede det mig heller ikke at køkkenet var tomt, da Johannah garanteret stadig sov. Jeg fyldte et glas med vand og bevægede mig derefter humpende ind i stuen. Min opmærksomhed lå på min iPhone, derfor blev jeg noget så overrasket, da jeg pludselig stødte ind i noget eller rettere sagt nogen.

Harry.

Hvad lavede han oppe så tidligt?

”Harry..” mumlede jeg forvirret og humpede med besvær et skridt tilbage, for efterfølgende at møde hans blik. ”Hvad laver du oppe så tidligt?”

”Ja, jeg kunne jo spørge dig om det samme” mumlede han afvisende og gik udenom mig. Forvirret rynkede jeg brynene og fulgte ham med øjnene. Det var besynderligt. Havde jeg gjort noget forkert? Uden videre eftertanke fandt jeg vejen op på mit værelse igen, hvor jeg smed mig i sengen igen. Jeg orkede ikke drama i dag. Alt det her med Adam fyldte allerede alt for meget i mit hoved.

 

 

Harrys synsvinkel:

Stemningen var trykket og April virkede ikke til at vide hvorfor, hvilket hun burde og det pissede mig ærligtalt af. Hvem denne Adam fyr så end var, betød han noget for hende og det gjorde ondt. For jeg ville være den fyr der betød mest for hende. Hun legede med mine følelser, som om hun var fuldkommen ligeglad med dem og det gjorde ondt. Mere end ondt. Det var som at få sit hjerte flået ud. Jeg savnede at have hende tæt på, at høre hendes bedårende grin og ikke mindst, at kysse hendes åh så bløde og fortryllende læber. Men hun havde en anden. En anden der betød mere for hende, end jeg gjorde.

Efter at have forladt April i gangen, bevægede jeg mig ud i køkkenet for at tage diverse ting ud af køleskabet til en omgang morgenmad. Lidt æg og bacon og en skive toast måtte kunne klare det. Til mit held fulgte April ikke efter mig, for det orkede jeg ikke specielt meget på nuværende tidspunkt.

Idet min ellers så udsøgte morgenmad slap op, kom drengene samt resten af Louis’ familie dumpende ind i køkkenet, alle i godt humør og sultende. Derfor gik Johannah også straks i gang med morgenmad. Dog var April ikke dukket op igen, siden vores lille sammenstød i morges og nu var klokken snart 11. Hvilket fik mig til at undre om det muligvis var min skyld. Jeg havde måske været for hård ved hende... 

Jeg sukkede kort, inden jeg undskyldte mig og forlod bordet. Et bad ville forhåbentlig rense mine tanker. Derfor gik der heller ikke lang tid før jeg stod plantet under det varme vand med et hoved fuld af tanker. Det varme vand der løb ned over min anspændte krop føltes helt befriende. Det var rart. Efter noget tid under vandet og efter at jeg have vasket sæben ud af mit hår, slukkede jeg vandet og trådte ud.

Da jeg havde fået noget tøj på, bevægede jeg mig hen mod Aprils værelse. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg forsigtigt bankede 3 gange på døren. Efter en kort stund, uden nogen form for lyd derinde fra, trak jeg forsigtigt ned i dørhåndtaget. Mit hjerte sprang et slag over, da mit blik mødte hendes bedårende sovende ansigt.

Et suk forlod mine læber – Hun sov. Hvilket altså ville sige at jeg ingen mulighed havde for at snakke med hende lige nu. Hun måtte være meget træt efter gårsdagens hændelser. Jeg gik stille hen til sengen og satte mig på hug foran hende. Hun så bedårende ud, som hun lå der og sov. Jeg kunne slet ikke klare det. Jeg havde bare lyst til at ligge sammen med hende og holde om hende, men det kunne jeg ikke. Derfor nussede jeg hende kort, inden jeg forsigtigt satte et kys på hendes hede kind. Derefter lod jeg hende sove og gik i stedet ned i stuen til mine to drenge, Louis og Niall.

 

 

Aprils synsvinkel:

3 dage var gået siden jeg stødte ind i Adam og jeg havde besynderligt nok ikke set mere til ham efterfølgende. Hvilket bekymrede mig en smule, for hvem ved hvor han var på nuværende tidspunkt. Ja, hvem ved hvor min far var. Jeg var et stort spørgsmålstegn når det kom til min såkaldte familie. Oven i det havde Harry taget afstand til mig siden episoden med Adam og dét forvirrede mig.

Vi var kørt fra Louis’ familie i Doncaster tidligt i morges, eftersom drengene havde et interview i London ved en 19-tiden. Efter 3 timer var vi endelig ankommet til London igen og det glædede mig, for jeg kunne ikke vente med at komme ud af bilen med 2 højtråbende drenge og en dreng der undgik mig. Jeg glædede mig til at komme ind på colleget igen og finde mit værelse og bare være mig.

Små 20 minutter gik før vi landede på parkeringspladsen, hvorefter jeg steg ud med min sportstaske og vinkede farvel til drengene. De havde lige et par timer inden de skulle møde op til interviewet og gøre hvad end de nu gjorde før et interview. Jeg derimod, havde såmænd bare planer om at sove og ordne nogle afleveringer. 

 

Undskyld for det korte kapitel, men jeg følte at jeg blev nød til at
stoppe den der, så vi kunne komme videre til noget spændende. YAY.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...