She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11548Visninger
AA

10. Kiss..?

 

 

2 måneder senere

 

Jeg trådte ind af døren til Louis og Harrys lejlighed, smed mine sko og bevægede mig ind i stuen. Der lød larm ude fra køkkenet, så jeg vil gætte på at de var der ude.

”Halløj!” råbte jeg højt og smed mig på en af deres dejlige læder sofaer. Mine ben røg op på ryglænet og mit hoved ned mod gulvet. Jeg orkede ikke engang at gå ud i køkkenet til dem så doven var jeg.

Rettelse er.

Men til mit forsvar, så havde det altså været en lang uge og jeg havde slet ikke fået noget søvn i nat! Takket værd Sophie og hendes nye kæreste Patrick, der ikke kunne holde fingrene fra hinanden om natten.

Føj!

Jeg siger ikke hvad de lavede, men jeg hørte på lyde hele natten lang..

Høje lyde.

Men du må selv finde ud af hvad det var.

For jeg siger det ikke.

Okay, de havde sex for fanden da!!

Det sagde jeg ikke.

Never mind.

”Ikke engang et goddag?” grinte Eleanor og dukkede op ovre i dørkammen. Hende kunne jeg godt lide. Men altså hvem kan ikke det?! Hun er virkelig sød og så er vi blevet ret gode veninder her på det seneste. Jeg slog øjnene op igen og kiggede på hende. ”Goddag”

Jeg lagde mig på maven og bredte mig ud i hele sofaen. Ahh behageligt.

”Move April, du fylder det hele!” brokkede Harry sig. Han var kommet sidst, så de andre drenge og Eleanor havde allerede overtaget den anden sofa og lænestolen.

”Surt Kurt”

Hah. Det rimmede!

Hahahahaha.

Ha ha…

Nej. Du er sgu nederen April, griner af sine egne dårlige rim!

”Okay, jeg advarede dig” mumlede han. Jeg nåede kun lige at kigge forvirret op, før han lagde sig oven på mig. Fuck han var tung!

”Harry, luuuuft!” stønnede jeg og hev efter vejret. Han var altså tung! Hans hæse latter lød ude foran mit øre og blandede sig med de andres. Jeg vendte mig på en eller anden mærkelig måde rundt, så det endte med at hans hoved lå på mit bryst. Jeg stirrede forvirret ned på ham, hvilket de andre vist fandt sjovt. For de flækkede af grin af mit fjæs.

”Få så din store fede røv væk fra mig!” sagde jeg og prøvede at lyde sur, men kunne alligevel ikke holde et smil tilbage.

”Næh, for jeg lægger faktisk ret godt på dine bryster”

Jeg åbnede munden som et O og kiggede over på Louis for at få hjælp. Han rystede bare på hovedet af os og kørte videre igennem de forskellige kanaler.

”Hazza pleas! Jeg er træt” tiggede jeg og kørte en igennem hans bløde krøller. ”Øv jeg lå ellers lige så godt” sukkede han og satte sig op. Jeg smilede taknemligt til ham og satte mig også op ved siden af ham.

”Hård uge?” spurgte Louis interesseret. Jeg trak kort på skuldrende og lænede mig op af Harrys skulder. Det havde jo været en hård uge. Men det var mere fordi at jeg ikke rigtigt havde fået så meget søvn i nat.

”Upassende nat” rettede jeg ham med afsky i stemmen.

”Og hvad skal det betyde?” spurgte han med et skævt smil og ikke mindst forvirret blik.

”Du har givet din sambos kæreste lov til at overnatte, hvis de var stille. Men da du så endelig er ved at falde i søvn, hører du nogle underlige lyde. Du sætter dig forvirret op og finder hurtigt ud af at de høje lyde kommer fra dem, imens de er i fuld gang med at dyrke hed lagengymnastik..” fortalte jeg. De flækkede alle af grin af min lille frække historie.

”Så du bustede dem i at have sex?” spurgte Niall med et grin.

”I den grad. Hele natten”

Eeeew!

 

 

Harrys synsvinkel:

 

”Arrrrrrrg!” skreg Eleanor og gemte sig i Louis skulder. Liam var taget over til Danielle, Zayn var taget over til Perrie og Niall var taget hjem til sig selv. Derfor havde vi valgt at se en film, hvor jeg bevidst havde valgt en gyser. Jeg havde nok bare håbet at April ville blive bange og lægge sig ind til mig. Men der tog jeg fejl, for hun var slet ikke blevet bange en eneste gang..

Hun elskede derimod gysere og hun var en pige? Det håbede jeg da hun var, for jeg er altså ikke bøsse.

Endnu et skrig lød, men desværre ikke fra April. Suk. Jeg håbede lige. Jeg ville bare have at hun skulle putte sig skræmt ind til mig, så jeg kunne nusse om hende.

Vent.. Hvad er dog det for noget sluder? Jeg kunne ikke lide April. Kun som en ven, ikke andet.

Løgn.

Okay, sandheden er at jeg er blevet lidt forelsket i hende. Hendes flotte hav blå øjne, brune hår som duftede så godt, hendes søde lille grin.  Alt var bare perfekt ved hende.

Du helt væk man.

 

Aprils synsvinkel:

 

Vi havde set gyserfilm – my favorit – og bare snakket og grint. Louis og Eleanor var taget ud at spise for lidt tid siden, så nu var det bare mig og Harry. Og klokken var ved at være mange. Ej okay, faktisk var den kun ved at være halv otte. Men jeg var altså sulten! Og min mave blev ved med at rumle.. ”Haaaaarry?” spurgte jeg med en bedende stemme. Han rystede på hovedet og vendte tilbage til sin telefon.

OMG wait!

Jeg har glemt at fortælle dig noget.

Er du klar?

Gæt hvad jeg har fået af Louis!

Jep. Nemeeeerlig, en hvid iPhone!

Min første mobil. Det var altså stort.

Sidespor, men et godt et af slagsen. 

”Men Harry jeg er sulten!”

”Så gå ud og lav noget mad” svarede han som om at det var indlysende. Tja, det havde det nok også været hvis jeg altså havde lært at lave mad. Men det havde min gavmilde far – mærk lige ironien – ikke lært mig. Det havde ellers nok været en god egenskab at have.

Jeg åbnede munden og skulle til at fortælle at jeg ikke kunne finde ud af det. Men det ville være for pinligt, så jeg lukkede hurtigt munden igen og gik ud i køkkenet. Hvad skulle jeg mon lave? Hmm.

PASTA!

Ja, med masere af ketchup.

Mums.

Jeg fandt langt om længe noget pasta efter at have kigget alle skabene igennem. Plus ketchuppen i køleskabet. Problemet var så bare: hvad skulle jeg så gøre med det nu?!

Når ja!

Sådan en rund ting ting. Hvad var det nu sådan en hed?

Hmmm.

Eeeeeen… G?

Det er noget med G, det er jeg altså hundrede på! Det hedder en.. en.. Jeg har det lige på tungen!!!

EN GRYDE!!!

Fuck hvor er jeg dog dum?! For pokker da også April! En gryde? Er det virkelig så svært at huske?! Pft.. Åbenbart. Du er så blondinedum nogle gange! Det helt vildt.

OG DU ER IKKE ENGANG BLONDINE!!!

Det er satme pinligt. Især når du er 18 år. Man skulle næsten tro at du var 2 år. Jeg er skuffet. Mental lussing til mig selv, det fortjener jeg sgu. Meeeeeeeeen til mit forsvar så har jeg altså aldrig lært at lave mad, som jeg har nævnt en gang før.

”Hvordan går det?” lød fra en munter Harry, der lige var kommet ind af døren til køkkenet. Jeg kiggede mig opgivende over skulderen og mødte hans grønne øjne med det sædvanlige glimt i.

”Ad helvedes til” mumlede jeg en lille smule forlegent. Helt seriøst! Det var altså pinligt at jeg ikke engang kunne finde ud af at lave pasta! Det må du lige give mig ret i. Han trak på smilebåndet og bevægede sig hen til mig. Han satte sig på hug ved siden af mig - der sad og stirrede håbløst ind i skabet, som var fyldt med GRYDER og pander.

”April, seriøst. Lad vær med at fortæl at du ikke kan finde ud af at lave pasta?” fniste han, efter at have kigget op på køkkenbordet hvor pakken med pasta lå.

”Stop, det er ik sjovt!” mumlede jeg og prøvede at spille sur. Hvilket ikke gik så godt da Harry flækkede af grin, så jeg begyndte at smile. Jeg rullede øjne af ham - stadig med et smil på læben - og skubbede til hans skulder, så han væltede ned at sidde på gulvet.

”Lav nu bare de skide pastaer jeg er sulten!”

”Jajaja”

”Yay!” udbrød jeg begejstret og hoppede op på køkkenbordet. Han smilede af mig og gik - endelig - i gang med maden.

 

 

”Jeg fatter ikke at din mor ikke har lært dig at lave mad” mumlede Harry med et grin, da vi næsten var færdige med at spise. Jeg stivnede kort i min bevægelse ved benævnelsen af min mor. Det var lang tid siden at jeg havde tænkt på hende og at gøre det nu, gjorde ondt.

”Er der noget galt?” spurgte Harry undrende om og kiggede indtrængende på mig. Jeg rystede på hovedet og lagde gaflen ned igen. Min store trang til pasta med ketchup var pludselig forsvundet helt. ”Tak for mad” var det sidste jeg sagde før jeg skubbede stolen bag ud og gik ud i gangen.

”Hey April, hvad sker der?!” lød det fra Harry, der var fulgt efter mig.  Jeg rystede afvisende på hovedet og fortsatte ned mod toilettet.

”Sagde jeg noget forkert?!” spurgte han med en nervøs stemme og greb fat om mit håndled, der i dag ikke var dækket til.. Mit blik mødte hans forvirrede og bekymrede blik. Jeg bed mig blidt i læben og trådte et skridt tilbage, da det gik op for mig hvor tæt Harry og jeg egentlig stod. For tæt. Alt for tæt.

”Øhm.. det er lige meget Harry” endte jeg med at svare på hans spørgsmål.

”Nej, undskyld. Jeg skulle ikke ha’ blevet ved med at træde i at du ikke kan finde ud af at lave mad” undskyldte han. Et lille smil fandt frem til mine læber, hvilket fik Harry til at sukke lettet op.

”Du skal ikke undskylde. Det har slet ikke noget med det at gøre, det.. det er lige meget”

Harrys charmerende skæve smil med de søde smilehuller, kom frem og han trak mig ind i et varmt kram. Jeg gengældte svagt hans kram og trak mig så tilbage - lige ind i væggen. Vi stod bare der og kiggede hinanden dybt i øjnene. Som om at det var en intens stirre konkurrence, men det var meget mere end det. Hans blik var sååe.. kærligt.?

Jeg glemte helt at trække vejret lige i det sekund jeg mærkede Harrys hånd lægge sig på min kind. Hans hud mod min brændte, hvilket fik mig til at rødme svagt og kigge genert ned i jorden. Hans hoved kom tættere på. Så tæt at jeg kunne mærke hans varme ånde mod mine læber.

Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst og det boblede nærmest af glæde, nervøsitet og varme i min mave. Hvad fanden skete der? Hvorfor blev mine håndflader helt varme og svedige? Var jeg ved at blive syg eller sådan noget?

Jeg kiggede op i hans grønne øjne, der havde det specielle glimt i. Mine øjne bevægede sig ned på hans læber, ligesom hans gjorde. Jeg nåede ikke engang at tænke noget før mellemrummet der var, var forsvundet og Harrys læber havde omfavnet mine. Jeg gispede af overraskelse. Han kyssede mig. Der gik lidt tid hvor jeg bare stod og ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Men til sidst endte det med at jeg valgte at kysse med.

Hvad fanden havde jeg gang i?

Mine hænder kørte op af hans muskuløse overarme og lagde sig rundt om hans nakke. Ligesom hans hænder fandt mine hofter og trak mig helt ind til ham, så vi stod helt tæt. Sommerfugle i min mave kom frem og gjorde mig helt forvirret. Det var forkert at stå her med Harry, men samtidig føltes også bare så rigtigt. Jeg kunne bare ikke stoppe kysset. Især ikke da hans tunge bedte om adgang. Hvilket den fik. Vores tunger legede grådigt, men stadig kærligt med hinanden og udforskede hinandens munde. Jeg nussede blidt Harry i nakkehårene og hans store hænder nussede kærligt mine hofter. Det var virkelig lang tid siden at jeg havde ladet nogle komme så tæt på her.. Men jeg nød det faktisk. Var det forkert?

Jeg skubbede blidt Harry fra mig og stoppede dermed kysset. Jeg bed mig genert i læben og undveg hans blik. Stilhed. Akavet… Og som sagt; så hader jeg akavet stilhed. Og akavede situationer, som denne her..

........

Akavet.

 

JAAAAA DE KYSSEDE!!! Hehe. Hjerter og søde sager og alt det der. 

Jeg håber at i kan lide kapitlet, for jeg har virkelig tænkt meget over det her! Så vil i ikke være sød lige at smide en kommentar, det tager kun 2 minutter og vil gøre mig sindssyg glad! Pleas! 

- Og husk nu at like og sætte den som favorit. TAK!!!

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...