She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11548Visninger
AA

9. "I promis"

 

 

”Jeg troede at du var stoppet med at gøre skade på dig selv” mumlede Louis med en grødet stemme ned i mit hår. Jeg snøftede og trak mig lidt ud fra ham, så jeg kunne kigge ham i øjnene.

”Undskyld..” kom det som en hvisken fra mine læber. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige. Jeg hadede sådan nogle situationer. Louis kiggede bedrøvet ned på mig med tåre i øjnene.

”Du må ikke græde” mumlede jeg og tørrede den ene tåre, som havde fundet vej ned af hans kind, væk.

”Jeg skal nok prøve at stoppe” sagde jeg og prøvede at løfte den ellers så bedrøvede stemning. Et lille skævt smil poppede op på hans læber. Hvilket fik mig til at smile. Jeg elskede at se Louis glad.

”Lov mig at du stopper”

”Jeg lover”

”Godt” lød det fra en velkendt hæs stemme bagved mig. Jeg vendte mig chokeret om og så Harry. Han smilede varmt til mig og stillede sig hen til mig og Louis.

”Har i måske en trøje eller noget jeg kan låne?” spurgte jeg lidt forlegent om, efter som jeg stadig stod i undertøj foran dem. Der var ikke ligefrem fordi jeg var så stolt af min krop. Så at skulle vise den frem til to drenge var ikke lige noget som jeg var gladest for.

Hvis du altså forstår.

”Selvfølgelig” svarede Harry og gik hen til sit skab, hvor han tog en hættetrøje ud og rakte mig den. Jeg smilede som tak og trak den over hovedet. Den var lidt stor - hvilket passede mig helt fint - for den gik helt ned på midten af mine lår. Dejligt. Jeg mærkede et dunk i mit hoved igen og skar en grimase.

”Hovedpine?” spurgte Louis med en snert af bekymring i stemmen.

”Hmmm, har i nogen hovedpinepiller?” mumlede jeg. Louis nikkede og forsvandt ud af døren, for at hente nogle til mig.

 

 

Jeg var lige blevet sat af ved mit college af Louis, efter at jeg havde tilbragt hele dagen med dem. Det havde faktisk endt med at blive utroligt hyggeligt, selvom stemningen var lidt trykket i starten.

Jeg drejede på gangen ned mod mit og Sophies værelse. Det var fredag. Hvilket betød at de fleste var ved at gøre sig klar til fest eftersom klokken var lidt over 19. Der lød snak, grin og højt musik fra hver dør jeg gik forbi. Jep. De fleste skulle helt sikkert ud at feste.

”April, hvor har du været hele dagen?!” lød det straks fra en bekymret Sophie, da jeg kom ind af døren til værelset.

”Slap af. Jeg har bare hængt ud sammen med Louis” mumlede jeg som svar og kastede mig over min dejlig, bløde - og ikke mindst, savnede - seng.

”Okay..” sukkede hun. ”Men hvis nogle spørg, så var du syg i dag” konkluderede hun og klappede sin computer sammen, for at sætte sig hen i sin seng. Syg? Hvad mente hun? Jeg løftede hovedet fra hovedpuden og gav hende et forvirret blik.

”Ja, jeg måtte ligesom finde på en løgn da du ikke kom i skole i dag”

Jeg mumlede noget utydelig, der mindede om et ”nåår” ned i hovedpuden. Jeg var godt træt og ville egentlig bare gerne direkte i seng. Jeg satte mig sløvt op i sengen igen og trak Harrys joggingbukser af som jeg havde lånt. Jeg havde stadig hans hættetrøje på, så jeg bestemte mig egentlig bare for at sove i den. Den var nemlig dejlig varm og så duftede den af Harry. Hvilket vil sige godt.

”Godnat” sagde jeg til Sophie og kravlede under dynen. Jeg orkede ikke at børste tænder eller noget. Jeg ville egentlig bare sove nu. Der gik heller ikke lang tid før jeg var langt inde i drømmeland. 

 

Undskyld for det alt alt alt alt alt for korte kapitel... Men jeg sad ligesom lidt fast der.. 

Så jeg valgte altså at lade kapitlet være kort og så springe lidt i næste kapitel. Håber at det er okay? 

TAK TAK TAK!!!

42 farvoritlister?! OMG!! Har aldrig nogensinde haft så mange!! 

DET ER HELT VILDT!!!!!

Jeg kan ikke takke jer nok! Bliv endelig ved med at sætte den som favorit og like. 

TAK! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...