She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11646Visninger
AA

22. "..I don't wan't anyone else than you"

 

 

 

Jeg vågnede med et sæt. Det var fuldstændig mørkt. Min iPhone brummede højlydt ud i rummet og det virkede meget højere end normalt. Jeg satte mig forvirret op og gned mig søvnigt i øjet samtidig med at et gab forlod mine læber, inden jeg greb ud efter mobilen. Klokken var over 02 om natten og displayet viste et billede af Harry fra i sommers. Jeg rynkede med en forvirret mine brynene sammen og kørte tommelfingeren over skærmen, hvilket medførte at jeg accepterede opkaldet. Med det samme lød høj musik i baggrunden samt en fordrukken Harry der muntert råbte mit navn.

”APRIL!”

”April, April, April, hvor har jeg dog savnet dig” fortsatte han mumlende, samtidig med at han snublede over en del af ordene. Jeg sukkede kort. Han var stang stiv.

”Harry..” sukkede jeg og kiggede med et opgivende blik ud i rummet efter et par bukser.

”Hvor er du, love? Jeg mangler dig” fortsatte han og råbte derefter et eller andet utydeligt til en han var sammen med.

”Hvor meget har du drukket?” spurgte jeg skeptisk og gned en smule søvn ud af øjet. Jeg var dødtræt.

”Jeg har næsten ikke fået noget”

”Er du nu sikker på det, Harry?” spurgte jeg vantro og tog mig sammen, inden jeg fjernede dynen fra mine ben og steg ud af sengen. Jeg måtte vel hellere hjælpe ham. I den anden ende grinte han hysterisk af min konstatering om mængden af alkohol han havde indtaget i løbet af hans aften i byen.

”Hvor er du?” spurgte jeg bekymret.

Intet svar.

”Harry?!”

”Ja?” mumlede han søvndrukkent, samtidig med at musikken fortsat dunkede derudaf i baggrunden.

”Hvor er du?” spurgte jeg mere seriøst denne gang og fik trukket et par løse afslapningsbukser op over røven. Han mumlede noget utydeligt, hvilket fik mig til at spørge om endnu et spørgsmål.

”Hvem er du sammen med? Hvor er du? Jeg kommer og henter dig” fastslog jeg med et seriøst ansigtsudtryk og hev et par vans udover mine fødder, inden jeg hev en trøje ned fra knagen og bevægede mig ud af døren.

”Drengene er taget hjem eller jeg kan i hvert fald ikke finde dem” mumlede han og afsluttede med et grin. Endnu en gang sukkede jeg. Hvad fanden tænkte de på? De kan da ikke bare efterlade ham banke lam på en eller anden natklub.

”Hvor er du, Harry?” spurgte jeg blidt og løb ned af brandtrappen, eftersom hoveddøren var låst på denne tid af natten. Jeg fandt hurtig vejen ud til hovedvejen og ventede faktisk bare på et svar fra en ALT for stiv Harry.

”Du ved.. Den drengene og jeg altid går på når vi skal fejre noget” brummede han en smule utydeligt. Baggrunds musikken blev lavere og lavere, hvilket måtte betyde at han havde forladt natklubben. ”Jeg kommer og henter dig. Bliv hvor du er!”

”Hm.. Jeg går over mod parken” og efter det lød en dyt tone.

”Harry? Harry?”

Jeg tog forvirret mobilen væk fra øret og så at han havde afsluttet opkaldet, hvilket dermed var grunden til at han ikke svarede længere. Nu håbede jeg bare virkelig at det var Hyde Park han mente, for selvom jeg havde prøvet at ringe op til ham igen, svarede han ikke. Derfor satte jeg retning mod Hyde Park i et raskt tempo og med krydsede fingre.

Efter en lang tur i isende kulde og med kun en lynlås trøje, ankom jeg endelig til Hyde Park. Til mit held, fik jeg med det samme øje på Harry. Et smil prydede hurtigt mine læber af synet. Han lå foroverbøjet ind over en bænk og så ud til at være faldet i søvn. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg bevægede mig over til ham og ruskede i ham.

”Harry” sagde jeg i et lavt og blidt toneleje, hvorefter jeg stille nussede hans kind. Jeg kørte kærligt en hånd igennem hans rodede lokker, hvilket gav en smule liv i ham.

”Lad os gå hjem” hviskede jeg, idet jeg fik øjenkontakt med ham og fik ham med besvær op at stå på benene. Med en arm rundt om mig og sin vægt lænet mod mig, begyndte vi den 30 minutter lange tur hjem. Det var langt besværlige end jeg lige havde regnet med, derfor blev jeg ovenud lykkelig da en taxa stoppede op ved os. Jeg ville hjem og det skulle bare være NU! Derfor var jeg også ligeglad om Harry blev nød til at betale regningen denne ene gang. Han ville sikkert have insisteret alligevel, hvis det altså ikke var fordi han på nuværende tidspunkt var for stiv til at tænke.

 

 

Jeg havde betalt taxa chaufføren på Harrys regning og havde med en smule held fået Harry op af brandtrappen til mit værelse på colleget. Jeg lukkede vinduet i og trak gardinet for, så mørket endnu en gang opslugte værelset. Derefter tog jeg fat i Harry, der stod og svingede en smule, og hjalp ham ud af sine sko.

”April..” brummede han fordrukkent og knugerede sig tæt ind til mig. ”Hmm” brummede jeg som svar og lagde armene beskyttende om ham samtidig med at jeg nussede ham beroligende på ryggen.

”Jeg har det dårligt” lød det pludseligt fra Harry, hvilket fik mig til at trække mig fra ham med lynets hastighed. Hurtigt havde jeg fået ledt ham ud på badeværelset og placeret ham foran toilettet. Jeg skulle bestemt ikke have noget bræk på mit gulv. Idet han lænede sig ind over toilettet samlede jeg hans efterhånden lange hår, så godt som jeg nu kunne og nussede ham beroligende på ryggen, imens han fik det meste af det han havde indtaget i løbet af aftnen op igen.

Jeg havde faktisk ondt af ham.

Men kun en smule.

Efter et par minutter, trak han sig tilbage og lænede sig op af væggen ved siden af toilettet. Samme øjeblik så jeg mit snit til at trække ud og hente et glas inde fra værelset af. Jeg kunne forestille mig at han havde brug for vand efter sådan en omgang. Det ville jeg bestemt have haft. Derfor fyldte jeg hurtigt et glas til randen med koldt vand og rakte ham det. På ingen tid havde han fået slupret det i sig og med et bedende udtryk fra Harry, fyldte jeg endnu et glas til ham – og sådan fortsatte det.

Jeg forlod badeværelset, idet han tømte det 6 glas vand inden for de sidste 3 kvarter. Jeg var stadig dødtræt, så derfor smed jeg de løse bukser der førhen beklædte mine ben og hoppede op i sengen i kun den lange nattrøje, og ventede. Harry var på toilettet. Han skulle vel af med alt det vand samt alkohol han havde indtaget i løbet af natten.

Jeg lagde mig godt til rette og var nær faldet hen, hvis det ikke var fordi Harry ved et uheld havde smækket badeværelsesdøren op i væggen. Jeg glippede kort med øjnene, for at vænne mig til mørket igen. Derefter fulgte mit blik hans gang hen til min seng, hvor han smed både bukser og den skjorte han ellers bar. Til sidst stod han tilbage i kun hans Calvins og det gjorde mig en anelse utilpas, idet han krøb ned ved siden af mig under dynen. Jeg prøvede forgæves at synke en klump der havde sat sig fast i halsen på mig, dog uden held, men til mit forsvar, havde jeg ikke været så tæt her på en dreng i lang tid. Tøj eller ej, så gjorde Harry mig i bund og grund bare nervøs.

Mine hænder føltes med det samme svedige og jeg kunne nærmest fornemme hvordan mit hjerte galoperede derudaf med høj hastighed. Jeg havde muligvis ikke gennemtænkt det her fuldstændig, men han havde virkelig brug for min hjælp i dag.

Til min overraskelse lod Harry en muskuløsarm sno sig om mit liv, hvorefter han knugede mig tæt ind til ham. Det føltes rart. Det var nyt og selvom mit hjerte bankede i et hurtigt tempo, følte jeg mig tilpas i den her position. Med et var nervøsiteten forsvundet, som dug fra solen, og jeg følte mig ikke nær så træt længere. Et svagt smil fandt frem til mine læber, hvorefter jeg flettede mine fingre ind i hans. En handling så simpel, men jeg kunne alligevel fornemme hvordan et smil bredte sig på hans læber. Hvilket bare fik mig til at smile større end før.

Mit smil stivnede dog, idet jeg mærkede et antal små våde kys på min skulder. Jeg sank en klump og slikkede mig kort om læberne, før jeg efter længere overvejelser vendte mig om, så Harry og jeg lå med front mod hinanden. Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene i, da han fortsatte med at sætte våde kys fra min skulder og op af min hals.

Jeg var usikker.

Usikker på Harry.

Usikker på dette.

Jeg kunne mærke hans varme åndedræt mod mine let adskilte læber og det gav mig en trang til at føle hans læber mod mine, men jeg skulle passe på. Han var kendt. Både kendt verden over, men også kendt som en player i medierne. Jeg burde ikke tage den chance. En gang var nok. Jeg ønskede ikke ligefrem at blive dumpet, eller for den sags skyld brugt, endnu en gang og især ikke af Harry. Derfor ville det også være forkert af mig at tage chancen.

Vores blikke mødtes i en kort stund, før han forsigtigt lænede sig frem og lod vores læber snitte hinanden. Jeg sukkede kort. Han pressede sine læber mod mine, hvilket endte med at tage pusten fra mig. Samtidig røg min hånd op i hans krøllede lokker, hvor jeg svagt hev. Hans forholdsvis store hænder kørte op og ned af mine hofter, hvilket medførte at den ellers lange nattrøje blev skubbet op til kanten af mit bryst. Der gik ikke lang tid før kysset udviklede sig og min bluse landede på gulvet. Idet han hev blusen over hovedet på mig, brød han kysset. Han skulle til at forene vores læber endnu en gang, dog nåede han ikke så langt. Jeg drejede hovedet til siden, så hans læber i stedet ramte min kind. Han forvirrede mig virkelig.

”Harry..” sukkede jeg og slikkede mig om læberne. ”Du kan ikke bare blive ved med at kysse mig” hviskede jeg frustreret og mødte hans forvirrede blik. Han sank en klump, sukkede og lagde derefter hovedet i fordybningen mellem min skulder og hals, hvor han tog en dyb indånding.

”April.. Du forstår ikke..” begyndte han mumlende mod min glødende hud og løftede efterfølgende hovedet. Vores øjne mødtes, hvorefter han fortsatte ”Jeg vil ikke kysse på andre.. Jeg vil ikke have andre end dig..”


Wow, wow, wow - hvad siger i så? 
Fortæl endelig jeres mening om kapitlet! 
xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...