She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11505Visninger
AA

23. Give me a chance

 

 

Det havde været en sær nat. Harry havde puttet sig godt ind til mig igennem hele natten og uanset hvor godt det føltes, så vidste jeg at det ikke kunne fortsætte. Vi kunne ikke blive ved med at mødes på denne måde. Det tog hårdt på mig hver gang han trådte ind i min comfort zone og derefter forlod mig i et par uger. Jeg kunne ikke holde til det psykisk. Ikke efter alt det jeg havde været igennem før jeg kom til London. Specielt ikke fordi Harry med sikkerhed kun var ude efter en ting, hvilket alle drenge var – sex. Han havde jo trods alt et rygte som player, så det var ret åbenlyst hvad han var ude efter. Derfor ville det også bare være bedst at stoppe det her, inden vi kom for langt ud og lod det udvikle sig til noget, som vores forhold bestemt ikke skulle, uanset hvor dejligt det føltes.

Jeg var kun lige vågnet, idet jeg mærkede Harry nusse min mave i en beroligende bevægelse. Vi lå i ske. Det havde vi gjort hele natten, hvilket jeg kun kunne bekræfte eftersom jeg havde vågnet op til flere gange i løbet af natten. Harry derimod, havde sovet som en sten lige siden jeg havde sagt godnat, efter vores ret så heftige kys. Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, så nød jeg hans læber mod mine – mere end jeg burde. Hver gang vi kyssede blev jeg fuldstændig varm i maven. Hans duft gjorde mig skør og hans smil samt grin gjorde mig helt blød i knæene.

Det var så forkert som noget kunne blive.

Det var slet ikke meningen.

Harry var Louis’ bedste ven og Louis var som en bror for mig. Ergo var det forkert af os, at gå bag ryggen på ham på den her måde. Han ville blive rasende når han fandt ud af det. Forhåbentlig fandt han ikke ud af det ved et tilfælde. Hvis han skulle vide det, fortalte vi det vel selv.

Jeg sukkede stille over det her rod. Jeg forstod ikke hvordan Harry kunne frembringe alle de her følelser i mig, eftersom det ingen mening i mit hoved gav. Derudover forstod jeg heller ikke hvorfor han blev ved med at kysse mig. Især hans svar i nat forvirrede mig. Jeg anede ikke hvor han ville hen med det her. Det skræmte mig. Han var allerede kommet for tæt på og jeg vidste ikke, om jeg ville være i stand til at sige fra nu.

Suk.

Jeg var forfanden begyndt at holde af det her. Rettere sagt ham.

Hvad end det så var vi havde gang i.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg fjernede Harrys arm fra mig og satte mig op i sengen. Mit blik løb henover rummet indtil det landede på hans tøj fra i går. Det lå krøllet sammen midt på gulvet. Et svagt smil gled henover mine tørre læber. Det var vel en smule sødt, hvordan han have haft brug for min hjælp i går. Det måtte jeg da indrømme.

Det rumsterede en smule bag mig, hvilket betød Harry sandsynligvis var vågen. Min konstatering blev bekræftet, da hans forholdsvis store hånd blev lagt på min skulder. Jeg drejede hovedet en anelse, så vores øjne mødtes. Hans grønne øjne stirrede intenst ind i mine, imens et skævt smil prydede hans svagt røde læber. Dog brød han pludselig øjenkontakten og kiggede ned i det lyserøde lagen, der beklædte min madras. Han slikkede sig om læberne og bed sig kort i læben, inden han forende vores blikke endnu en gang.

”April..” startede han ud, men stoppede hurtigt sig selv igen. Det var tydeligt at han tænkte grundigt over hans ord. Han satte sig helt op ved siden af mig med front mod mig og rodede en smule rundt i hans lange lokker, inden hans blik endnu en gang landede på mig.

”Det i nat..” begyndte han eftertænksomt, hvilket fik mit hjerte til at pumpe hårdt i brystet på mig. ”Jeg.. Det..” han kludrede rundt i ordene, for at finde en fornuftig forklaring på hans konstatering og det gjorde mig nervøs. Mine håndflader føltes svedige. Jeg ville ikke høre det. Jeg vidste at det ville såre mig. For alt han ville var sex og det var ikke noget han havde fået i nat eller noget han nogensinde ville få. I hvert fald ikke af mig. Det skulle han ikke regne med. Så nu var han sikkert pisse ligeglad med mig og han vidste ikke hvordan han skulle sige det, uden at virke som en komplet nar.

”Du behøver ikke at sige noget” sukkede jeg afvisende og greb ud efter min nattrøje på gulvet, som jeg hev over hovedet, inden jeg slog dynen væk fra min hede krop og rejste mig fra sengen.

”Hvad mener du?” Han lød fortvivlet og anspændt på samme tid. Hurtigt havde han fået rejst sig fra sengen og stod nu foran mig med et splittet blik. Jeg sukkede tungt og fastlåste mit blik på trægulvet under os. Hvorfor gik han ikke bare?

”Du var påvirket af alkohol og ja.. Lad os bare glemme at det overhoved skete. Det skal bare aldrig ske igen. Nogensinde. Got it?” fastslog jeg alvorligt og kiggede indtrængende på ham. Harrys blik flakkede uroligt frem og tilbage. Han sukkede dybt og dramatisk, hvorefter han anstrengt gned sig i ansigtet med hans forholdsvis store hånd og tog sig til tindingerne.

”Du forstår ikke April-”

”Jeg forstår det udmærket Harry og det er okay. Jeg skal nok lade vær med at sige noget til Louis” afbrød jeg ham med en ligegyldig mine og flyttede vægten over på mit andet ben. Harry valgte ikke at svare, men lignede tværtimod et stort spørgsmålstegn over mine ord. Jeg sukkede hårdt og rullede bevidst med øjnene over hans uforstående ansigtsudtryk, inden jeg smøg mig forbi ham og fortsatte ud på badeværelset. Dog nåede jeg ikke så langt, da Harry pludseligt greb fat i min arm og holdt mig tilbage i dørtrinet.

”Hvad fabler du om? Sige noget til Louis? Lad mig nu bare forklare” mumlede han frustreret og så bedende på mig igennem hans utrolig flotte grønne øjne. Jeg sukkede over hans utalige forsøg på at forklare hans pokkers konstatering i nat. Efter at have tænkt tingene igennem nikkede jeg til ham en enkel gang, hvilket fik et skævt lettet smil glide henover hans indbydende læber. Harrys slikkede sig koncentreret om munden, hvorefter hans blik mødte mit.

”Jeg mente hvert et ord. Det gjorde jeg virkelig, April. Du er den eneste jeg vil have – den eneste jeg vil kysse på og jeg er ked af at du har fået den opfattelse af mig. Det var langt fra min mening.” forklarede han med varme og stærke følelser. Han greb samtidig ud efter mine hænder, hvorefter han flettede sine lange fingre ind i mine. Da jeg ikke sagde noget og bare stirrede misbilligende på ham, bed han sig forsigtigt i læber. Han gav mine hænder et varmt klem og trak mig endnu tættere på ham.

”Please giv mig en chance” hviskede han mod mine læber og kiggede bedende på mig. Hans varme ånde, der konstant ramte mine læber hver gang han trak vejret, gav mig kuldegysninger.

”Jeg ved nu ikk..” mumlede jeg tøvende og sank en klump, der havde sat sig fast. Mit blik lod jeg glide ned på vores hænder, der stadig var forenet.

”Hvad er du bange for?” spurgte han uforstående og rynkede brynene. Mit tanker gled med det samme hen på Matt, idioten der tog min mødom. Sin første gang, skulle være en fantastisk oplevelse at tænke tilbage på. Det skulle have været en oplevelse jeg aldrig ville glemme. Det ville jeg heller ikke, men af de forkerte grunde. Jeg rystede afvisende på hovedet og slog øjnene i. Tøvende hvilede jeg min pande mod hans bryst, idet tårer fyldte mine øjne og dermed skærpede for mit syn. Et enkelt snøft forlod mine læber, før Harry lod sine muskuløse arme glide rundt om min talje og knugerede mig helt ind til ham.

”Hvad er du bange for?” hviskede han bekymret og kyssede mig kærligt i håret. Jeg brummede afvisende og gemte mit hoved i hakket mellem hans hals og skulder. Hans hånd gled beroligende igennem mit hår et par gange, inden han lagde den i min nakke og dermed tvang mig til at møde hans urolige blik.

”Jeg vil aldrig såre dig. Det håber jeg at du ved, April” påpegede han hviskende med et seriøst toneleje. Han tørrede forsigtigt de få tårer, der havde fået lov til at løbe, væk. En varme bredte sig i min mave. Jeg lukkede mine øjenlag i igen, velvidende om hvad der skulle ske nu. Jeg stolede på ham, selvom jeg ikke burde. Louis ville ikke acceptere det, men jeg kunne ikke lade vær. Harry gjorde mig tryg. Han holdt af mig og det var der ikke nogen der havde gjort i flere år. Derfor lod jeg hans læber omfavne mine i et let kys med så mange følelser i, at det overvældede mig drastisk. 

 

April og Harry kommer tættere og tættere på hinanden, hvad er jeres mening om det?
Jeg ville elske at læse hvad i synes om kapitlet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...