She's Not Afraid | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2015
  • Status: Igang
Da den 18 årige April Martinez får chancen om at komme på College tager hun den straks. Lige siden hendes mor døde, har hun ikke tænkt på andet end at komme væk fra hendes forfærdelige barndomshjem.
Det skulle være starten på et nyt liv. Et nyt og bedre liv, men bliver det sådan? En speciel dreng kommer nemlig ind i hendes liv, men desværre har hun for længst droppet kærligheden. Kan han få hende til at tro på kærligheden igen? Eller er det helt håbløst? Og hvad vil der ske når en uventet person pludselig kommer ind i billedet igen?

64Likes
33Kommentarer
11557Visninger
AA

8. Disappointment

 

 

Jeg vågnede med en forfærdelig hovedpine næste morgen. Jeg skulle nok ikke ha’ drukket så meget i går. Jeg slog træt mine øjne op og kiggede rundt på et værelse som bestemt ikke var mit. Derimod en anden vis persons værelse. Hvad fanden lavede jeg her?

Jeg havde veeeeel ikke..?

Nej.

Eller.. det håbede jeg da ikke.

Ej, det kunne jeg ikke ha gjort. Ikke med Harry. Det ville være forkert og jeg tror også at jeg ville ha’ lidt ondt i mit underliv. Altså ikke fordi at Harrys.. øhm ja i ved hvad jeg mener, nederste del er stor! Arrg, det mente jeg ik’! Jeg aner ikke hvordan den ser ud.

Tilbage til pointen.

Jeg ville nok have ondt fordi at jeg ikke har haft sex i 3 år nu. For jeg husker tydeligt hvor ondt jeg havde efter første gang og siden der har jeg ikke haft sex. Takket værd Math. Fuck hvor jeg dog hadede den dreng. Først får han mig til at falde for ham, så tager han min mødom, for derefter at droppe mig til fordel for en eller anden tøs. Tænk at han kunne gøre sådan noget. Udnytte piger på det groveste.

Sidespor.

Jeg rystede hurtigt tanken af mig og satte mig op i sengen. Hvilket jeg nok ikke skulle ha’ gjort. Hovedpinen tog hurtigt til igen - bare meget voldsommere. Jeg tog mig til hovedet af smerte og skar en grimase. Av siger jeg dig. Jeg rejste mig op fra den ellers så varme seng og bevægede mig ud på gangen, hvor jeg hørte råb indefra stuen af.

”Louis hør nu på mig! Jeg har fucking ikke lavet noget med hende!” lød det fra en tydeligvis irriteret Harry. Jeg stoppede brat op udenfor døren ind til stuen og lyttede efter.

”Hvorfor fanden lå April så i din seng i undertøj?!” råbte en frustreret Louis. Snakkede de om mig?

Vent.

Ohh god! Louis troede at Harry og jeg havde knaldet. Fuck.

”Fordi at der var låst ind til hendes bygning i går da jeg ville køre hende hjem så-”

”Drop dine dårlige undskyldninger Harry! Hvordan kunne du gøre det imod mig?!” vrissede Louis og afbrød dermed Harry, imens han var i gang med at forklare sig ud af det her shit.

”FOR FANDEN LOUIS! FOR SIDSTE GANG JEG HAR IKKE KNALDET MED APRIL!!!”

”Hvorfor skulle jeg tro dig Harry?! Du har slet ikke været dig selv siden dig og Thea slog op!” påpegede Louis.

”Louis..” mumlede Liam og prøvede at få ham til at stoppe.

”Nej. Lige siden i slog op har du knaldet fra højre til venstre, som om du kan gøre hvad du vil og vi er alle sammen trætte af det!!”

”Louis!” lød det denne gang lidt højere fra Niall. Jeg kiggede forsigtigt ind af døråbningen. Zayn og Liam sad i sofaen som tilskuere, imens Harry, Louis og Niall stod op og diskuterede. Det her var virkelig gået over gevind nu.

”Det kan sgu godt være at Thea bare udnyttede dig for berømmelsen, men derfor kan du sgu ikke være bekendt at knalde med min bedsteveninde! Hun har sgu haft nok problemer i sit liv indtil videre!” Vrissede Louis. Jeg kiggede over på Harry, som ikke havde sagt noget i lidt tid. Han stod og så helt følelsesløst på Louis med sammenpressede læber.

”Hvordan kan du sige sådan?! Du ved at Thea er et ømt punkt for mig! April og jeg har ikke haft sex og hvis du virkelig var min bedsteven ville du også stole på mig!” mumlede Harry med en utrolig kold stemme.

Jeg kiggede skræmt frem og tilbage imellem dem. Jeg havde aldrig set nogen af dem på den her måde før. De plejede altid at være så smilende og glade, så det skræmte mig at se dem på denne her måde. Jeg sank den klump som der efterhånden havde sat sig i min hals. Det var alt sammen min skyld det her. Tænk at jeg kunne skabe så meget drama. Hvis jeg bare havde ladet Harry køre mig hjem første gang han tilbød mig det i går var det her aldrig sket.

”Og hvis du var min bedsteven havde du aldrig gjort det!” råbte Louis af ham.

”Drenge drop det!” brød Zayn med en høj stemme, som fik dem alle sammen til at kigge hen på ham. Indtil videre havde han ikke sagt et ord, så det overraskede dem lidt - inklusiv mig.

”Du skal bare blande dig udenom det her Zayn!” råbte Harry og kiggede truende på ham. Zayn rejste sig op og gik hen i mod ham som om de skulle til at starte en slåskamp. De alle sammen begyndte at råbe af hinanden og opdagede slet ikke at jeg kom frem i døren.

Okay nu var det nok.

”STOP SÅ!! ALLE SAMMEN!!” råbte jeg så højt som mine lunger kunne. Louis og Liam stoppede med at råbe af hinanden. Harry og Zayn stoppede med at skubbe irriteret til hinanden og lille søde Niall stoppede med at holde dem fra at flå hovedet af hinanden. De kiggede alle chokeret på mig.

”I skal ikke skændes på grund af mig! Jeg ved ikke hvordan jeg er endt her efter i går, men hvis Harry ikke havde været der ved jeg ikke hvad der ville være sket. Vi har ikke haft sex og hvis vi så havde ragede det ikke dig Louis! Ja vi er bedstevenner og jeg ved at du bare vil passe på mig efter alt det jeg har været igennem, men hvem jeg har sex med bestemmer jeg fandeme selv! Louis du må ikke være sur på Harry. Det var min skyld at han blev nød til at tage mig med her hjem. Hvis ikke jeg havde drukket så meget var det her aldrig sket. Og Harry-” jeg stoppede min lange talestrøm og tog en dyb indånding. Jeg flyttede mit blik fra Louis over til Harry og begyndte igen.

”Du må heller ikke være sur på Louis. Han vil bare ikke have at du gør noget dumt, som du vil fortryde. Han holder af dig. Det er derfor at han reagerer som han gør” sluttede jeg af med et skævt smil på læben. Ingen af dem sagde noget, men stod bare og kiggede på mig med store øjne. Jeg rømmede mig kort og kiggede underligt på dem.

”Hvad?” fik jeg fremstammet efter lidt mere stilhed.

”Hvad er det på din mave og arme..?” spurgte Niall med en rystende stemme. Jeg kiggede med et forvirret blik på ham.

”Hva fanden har du lavet April?!” spurgte Harry på en skuffende måde og gik hen til mig.

Arme.

Mave.

Fuck..

”Jeg..” der kom ikke mere ud af min mund. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg stod som frosset på stedet - og målløs - indtil Harry stod foran mig og kiggede ned på mig. Jeg kiggede på Louis, som nærmest stod med tåre i øjnene. Jeg vidste hvor meget det sårede ham at jeg gjorde skade på mig selv, men alligevel blev jeg ved. Sikke en forfærdelig bedsteveninde jeg er. Pludselig mærkede jeg en varm hånd lægge sig på min mave og køre hen over den. Dermed også alle sårene.

Jeg glemte helt at trække vejret i lige præcis det sekund. Jeg fjernede hurtigt Harrys hånd og kiggede ham i øjnene. Før jeg vendte mig om og løb ned mod Harrys værelse igen.

”April..!” sukkede Harry og løb efter mig.

”Bare lad mig være!” skreg jeg og smækkede døren lige i hovedet på ham. Hurtigt havde jeg fået låst døren så de ikke kunne komme ind. Jeg satte mig med et bump på sengen og stirrede bare lige ud i luften. Det var det her jeg frygtede der ville ske. Og det skete.

”April, vil du ikke godt være sød at åbne?” lød det fra Harry, der stod ude på den anden side af døren og bankede som en sindssyg. Mine øjne begyndte at blive helt sløret, så jeg næsten ingenting kunne se. Suk. Jeg skulle ikke græde.

Ligesom jeg tænkte det røg et hulk ud over mine læber og den første tåre banede sig vej ned af min kind. Jeg tørrede den arrigt væk men det nyttede ikke noget, for der kom bare flere.

 

 

”Pleas åben døren April” lød det denne gang fra Liam. Jeg havde været herinde i lidt over en time og hver 10 minut kom der en ny og bankede på, for at få mig til at åbne. Jeg svarede ikke men trak bare dynen helt op til mit ansigt, så Harrys duft fyldte min næse. Mine tårer var stoppet - heldigvis. Jeg hadede at græde. Man så så grim ud og så virkede det også bare svagt at græde. Og svag var noget jeg bestemt ikke var.

Banken på døren forsvandt. Så jeg vil gætte på at Liam havde givet op og var gået tilbage til de andre.

”April…” lød en bedende stemme lidt efter.

”Louis…” sukkede jeg og rejste mig op. Det var første gang han kom og bankede på, men jeg kunne bare ikke lade vær med at åbne for ham. Jeg drejede låsen om og straks kom han ind og lukkede døren efter sig. Hans skuffende blik borede sig ind i mit.

Han sukkede, hvilket bare gav mere skyldfølelse. Han skulle slet ikke bekymre sig så meget om mig, som han gjorde.

”Undskyld..” mumlede jeg grødkvalt og mærkede tårende komme frem igen. Han var ikke længe om at trække mig ind til sig og kysse mig i håret, imens tårende bare røg ned af mine kinder.

Jeg plejede aldrig at græde. Hva fanden var der galt med mig nu?!

Måske fordi at det var første gang at jeg var blevet opdaget.

Jeg ved det ikke..

Men Louis var helt klart grunden til at jeg græd lige nu. Jeg holder utrolig meget af ham, så det er jo klart at jeg ikke vil se ham være nede over noget. Og i den her situation. Var det på grund af mig.. 

 

Ohhhh, det var vidst ikke så godt! 

Drengene (- Louis) fandt ud af Aprils hemmelighed. Hvordan mon de tager det? Ja det er et godt spørgsmål. 

Vil i ikke godt skrive hvad i synes om den nede i kommentaren? Det er virkelig ikke fedt at man sider og skriver et kapitel uden nogen kommenterer på det...

I ville gøre min dag meget bedre hvis i bare lige ville skrive kort om hvad der kunne gøres bedre, om det går for hurtigt, hvad i synes om April, kritik og vigtigst. Jeres mening! :D

Tak på forhånd! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...