Ride ~ One Direction (+13)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 26 mar. 2013
  • Status: Igang
Dea Wilde, den 19 årige pige, er ikke som alle andre. Hun er en forældre løs sangerinde, som lever af at spille på caféer, eller på festivaler. Hun lever sammen med hendes venner, og sammen er det enest de laver, at mærke farten, være vilde, farlige, og frie. Men en dag bliver Dea kontaktet af selveste One Directions manager, som vil have Dea til at synge opvarmingen, på One DIrections tour. Først takker Dea nej, da hun ikke gider forpligte sig, og slet ikke gider tilbringe en masse tid, sammen med en flok høj røvede idioter, som tror de ejer alt. Men hun ender dog med at takke ja, da hun virkelig mangler penge, og sikkert ville få en meget større karriere, ved at synge opvarming til One Direction. Men det bliver ikke en tour Dea glemmer! For jo mere hun lærer bandet at kende, jo mere begynder hun at blive venner med dem alle. Men hvad sker der når hun ender med at blive forelsket i et af band medlemmerne? Og lige pludselig giver intet mening i Deas liv. *Læsning på eget ansvar*

5Likes
4Kommentarer
741Visninger
AA

2. Ordinary People

Jeg kiggede lidt rundt på gaden. Det var blevet mørkt, og det var kun en lille del, der blev lyst op, af de svage gadelygter. Jeg var nu vant til det lidt skumle kvarter, hvor ingen mennesker gik rundt, med mindre de var ligesom mig. Eventyrs tørstige, og halv fulde.

Fnysende hoppede jeg over den lille vandpyt, der var varmet mørke blå, i nattens skær. Jeg gik mod den nærmeste kiosk, for at få noget læske. Jeg orkede ikke noget alkohol, hvilke sikkert passede fint. Jeg havde selvfølgelig heller ikke penge til andet end en billig sodavand lige nu. Der var ingen penge at tjene, da der ikke var noget arbejde.

Det irriterede mig groft. Jeg havde jo ingen forældre, jeg lige kunne skride hjem til, og have det super rart, i en stor, blød sofa. Jeg måtte nøjes med mit eget hjem. Verden. Jeg var vel en ny slags hippie. Jeg tog gerne stoffer. Jeg drak gerne. Jeg var imod alt det der finans lort, som teknisk set ødelagde mit liv.

Jeg ønskede folk kunne se på verden, som jeg så den. Jeg var vel bare fri. Jeg havde haft så mange venner, som havde cuttet mig af, da de fandt ud af hvordan jeg var. Hvordan jeg levede, og hvordan min tankegang var. Jeg var skræmmende, havde jeg fået at vide.

Det havde jeg blot grint af, og så havde jeg cuttet personen af. Jeg havde villet bevise at jeg ikke var skræmmende.

Jeg var fri.

Og det var alles problem. Jeg fulgte ikke loven. Jeg fulgte ikke reglerne, og jeg var sjovt nok mig selv. Jeg havde ingen kontakt til mine gamle venner. Dem der lige nu er i gang med at uddanne sig til læger, advokater, og revisorer. Selvom mine gamle venner alle sammen var i hvert fald 2 å ældre end mig, var jeg hende den modne.

Nu er jeg fri.

Jeg hoppede bare op på min motorcykel, eller hoppede op på mine venners, og kørte ud i verden. Det var nok for mig. Jeg var lykkelig det meste af tiden, selvom jeg virkelig kunne få nogle anfald, hvor jeg flippede ud på mig selv. Råbte af mig selv, og skældte mig selv ud.

Fordi jeg aldrig nogensinde ville blive hende, som spiste frokost med premiere ministeren.

Mine venner elskede mig, for den jeg var. Også selvom vi altid kom op at slås, og nogen gange opførte os som mere end venner. Vi var en stor flok, som alle sammen elskede hinanden. Og når man elsker nogen, hader man dem også. Så jeg kom altid op at skændes med mine venner.

En bil dytten, fik mig ud af mine dybe tanker. Jeg kiggede over på den gamle sports vogn, der holdte ved mig. Et sekund overvejede jeg, om jeg bare skulle skride, men jeg valgte at gå over til vinduet, og kigge ind af det. Jeg fik øje på Simon inde i bilen, som havde et smørret smil på læberne.

”Hop ind prinsesse”, sagde han, og blinkede til mig. Jeg rullede med øjnede, og åbnede bil døren, så jeg kunne sætte mig på en af de snuskede sæder. ”Hvad så?”, mumlede jeg, og lænede mig frem, for at kunne ham. Han kyssede med det samme med, grådigere end mig.

Jeg fnøs af ham, og satte mig tilbage i sædet. ”Dårlig dag?”, spurgte han. Jeg rystede på hovedet, og kiggede ud på gaden, som hele tiden skiftede. ”Jeg skal spille koncert i morgen”, sagde jeg, og nærmest stønnede, da jeg ikke glædede mig.

Simon grinede af mig, og klappede mig ret hårdt på låret. ”Av!”, sagde jeg, og kiggede surt på ham. ”Tænk at du kun gider tjene penge, ved at synge”, sagde han, og grinede af sig selv, som om han var sjovere end nogen anden. ”Jeg kunne jo altid bare blive luder”, sagde jeg sarkastisk, og kørte en hånd igennem mit brune, krøllede hår.

”Ja så ville jeg være en god kunde”, sagde Simon, og blinkede frækt til mig. Jeg skar en grimmasse, og rystede på hovedet. ”Det kommer aldrig til at ske”, sagde jeg bestemt, og lukkede mine øjne i. ”Så hvor skal vi hen?”, spurgte jeg, for at have noget at lave.

”Vi tager til fest”, svarede Simon. Jeg beholdte mine øjne lukkede, selvom jeg havde lyst til at slå lyn med dem.

***

“We can dance in the moonlight, breathe the fresh air,

We can die young, and fall in love in hell,

Whatever you want, whatever you say,

I’m gonna listen, you’re gonna talk,

I wanna dance, I wanna live,

I wanna feel your heartbeat

Heart, heartbeat,

I wanna fell your hands on my hips,

And I wanna feel your lips,

Lie I used to”,

Sang jeg, imens jeg let bevæge min krop I takt, til musikken. Jeg havde fået lov til at synge et nummer, til festen jeg var til. Det var egenligt en koncert, hvor forskellige bands spillede. Forskellige ukendt bands, som alle sammen ønskede at nå til toppen.

”Wanna lo lo lo lo love?

Wanna cry over nothing?

Im here, you’re there,

But we’re together,

And we will always be that,

Your heartbeat….

Oh love,

Go home,

Oh love,

Im in love”,

Folk begyndte at klappe, og huje, imens jeg selv bare stod, og nejede så sexet det nu var tilladt. Jeg kunne føle den følelse der gik igennem mig, hver gang jeg optrådte foran mennesker. Deres stemmer, som kaldte på mig, og alle deres positive kommentarer.

Jeg begyndte at grine, da folk begyndte at kaste roser op på scenen. Stille og roligt begyndte alt at snurre rundt, så jeg valgte at gå ned til Simon, Mona, og Franco, som alle sammen stod ved scenen, og skreg af mig.

”Du var fantastisk!”, hvinede Mona, og trak mig ind i et kram. ”Tak”, sagde jeg, og prøvede at holde balancen. Jeg følte mig påvirket af noget, og derfor valgte jeg at gå over til bilen, for at sætte mig på taget, og ryge en joint.

”Jeg smuttet lige hurtigt”, sagde jeg, til de andre, og gik over til bilen, imens jeg fiskede en joint op fra min lomme, sammen med en lighter. Jeg satte mig på taget af bilen, og tændte for jointen. Den begyndte at ryge let, så jeg tog et hvæs af den. Den dejlige, bløde følelse bredte sig i mig, og jeg forsvandt stille og roligt…

Ordinary People - John Legend.

__________________

Tak fordi i læste med!:)

Jeg har lidt problemer med headeren, som jeg plejer, men jeg skal nok få det fikset på et tidspunkt:)

I dette kapitel skulle i bare lærer Dea bedre at kende, så det vil blive lidt nemmere at forstå movellaen. Hvis i har nogen spørgsmål, kan i skrive dem i kommentaren:)

Xxx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...