Flying Free, Black Bottom

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 16 mar. 2013
  • Status: Igang
Okay, jeg tager en chance her. Jeg har lavet absolut intet forarbejde til denne historie, blot en idé i mit hoved, som jeg vil prøve at få ned på skrift. Resumé: Lindsay Maddien er sangstjerne, den største af slagsen. - Eller, var. Som det nogle gange sker med omtalte kendisser, rammer hun bunden. Alkohol, mænd, forbrydelser. Og hun elsker det.

2Likes
6Kommentarer
279Visninger
AA

3. A Mistake Has Been Made

Jeg strakte halsen, og lod ham kysse den. Toppen kom af mig i en glidende bevægelse, som om det var den nemmeste ting i hele verden. Det var det; jeg havde prøvet det før. Bevægelserne blev forhastede, og han førte mig hen til sengen. Jeg så op i det store, hvide loft og farverne flød sammen om mine øjne. Han gik videre ned ad min krop, og efterlod en strøm af varme og kuldegysninger, hvor hans læber rørte min hud. Ribbenene, maven, hofterne...

Alle følelserne, alle tankerne, hele mit væsen samlede sig om hans kærtegn. De første par gange var det helt overvældende, magisk, næsten uoverskueligt, men nu var det bare en velkendt fryd der fyldte mig. Jeg lukkede øjnene, men var for ekstatisk til at slappe af. Min ene hånd tog fat om hans skulder, og lod den glide ned ad hans skulderblad med et forførende, euforisk smil.

XXX

Jeg vågnede ved lyden af Jamies åndedræt. Jeg forestillede mig fuglesang i baggrunden, men fuglene flygtede formentlig langt væk fra larmende storbyer som denne. Et tilfredst, dovent smil bredte sig på mine læber, men jeg havde stadig ikke åbnet øjnene. Jeg ville gerne trække denne fredelige morgen, så længe som overhovedet muligt. Jeg lavede let små cirkler på Jamies bryst, og skævede til hans sovende ansigt. Gad vide hvad han drømte om. Hurtigt vendte jeg dog tilbage til hans brystkasse. Jeg havde haft en fornemmelse af, at det der var inde bag t-shirten, var det bedste af det hele.

I was right.

Det her, var hvad pressen ikke så. Jeg havde ikke bare forvandlet mig til den her zombie, der levede af at feste og drikke. Jeg var stadig mig, jeg havde bare ændret livsstil. Var det så forfærdeligt? Bare fordi at jeg var et kendt ansigt, var det åbenbart ikke okay at gennemgå faser som denne. Og ja, det hele var overvældende. Livet jeg startede med min musikkarriere. Men ikke mere. Det føltes mere som en pause, ikke en tragedie, som andre syntes.

”Godmorgen,” gryntede Jamie pludselig, og jeg så op, lige ind i hans brune, tiltrækkende øjne. ”Du sover for længe,” konstaterede jeg, og kyssede ham. Det var meningen at det skulle være et ’du-er-lige-vågnet-så-jeg-vil-kun-kysse-dig-blidt’-kys, men han nægtede at give slip på mine læber. ”Hvad burde jeg da gøre i stedet for?” mumlede han lavt. ”Det her.” Jeg hvilede min ene hånd på hans hals, og kørte den derefter igennem hans hår. Han behøvede ikke at bruge voks, det var vildt af sig selv. Heldigt for mig.

Drenge med voks i håret er som regel ret irriterende.

Talk about turn-off.

Jeg havde ikke givet klokken en tanke, men syntes efter lidt tid at det var påfaldende hvor lyst det var. Mit blik kørte hurtigt rundt i soveværelset, ledte efter vækkeuret. Jeg stivnede kort. ”Klokken er 12:30. Vi har virkelig sovet længe.” Jeg havde nu trukket mig lidt væk fra Jamie.

”Altså, vi har ikke sovet så længe,” indvendte han med et hemmelighedsfuldt smil.

XXX

Jeg tog en stor bid af den halvvarme toast, og så hen mod gangen imellem soveværelset og stuen, hvor Jamie hoppede rundt med en stor bunke tøj. ”Du må hellere skynde dig,” drillede jeg. ”Jeg kan ikke huske om jeg har nogle planer i dag.” Han sendte mig et stresset blik. Et par jeans faldt ud af hans hænder. ”Bare rolig, det var en joke.” Mit grin fik ham tydeligvis til at slappe mere af. Det var de færreste mænd der var så stressede. Var det her noget nyt for ham? Ind og ud?

Man vænner sig efterhånden til det.

”Vil du ikke have noget morgenmad med?” spurgte jeg, med en bekymret mine. Hvorfor var jeg bekymret? Han klarede sig nok, og jeg var ikke ligefrem den bekymrede type. Nå ja, pæne drenge skal da ikke sulte. ”Nej, ellers tak. Jeg, øhm, der er vist en diner tæt på.”

”Er det din første gang?”

”… Hvad mener du?”

A one night thing? Sjov om natten, væk om morgenen? Hør, altså, det er okay... – ”

Han stoppede sin løben rundt, og rynkede panden med et undskyldende smil. ”Nej, nej, bare rolig…” Noget i hans blik, fik mig til at se ned. Tie. Hvad var det? Han lagde op til at fortsætte, give mig en forklaring, så jeg spurgte ikke videre ind.

”Du var bare ret speciel, og… Jeg har ikke lyst til at gå.”

Nå. Var det bare det? De fleste fyre plejede at indvende sådan en bemærkning. De mente det jo ikke; jeg var kendt. Faktisk mere end kendt, jeg var det eneste folk snakkede om i Los Angeles for tiden. Men sådan havde det været længe. Jeg havde været sådan her længe. Ny. Fri. Glad. ”Hm..” Normalt ville jeg sige noget som ’det forstår jeg godt’ eller ’jah, bare ærgerligt’, men denne gang var jeg oprigtigt i tvivl om, hvad jeg mon skulle svare. Han virkede ret sensitiv. Jeg ville ikke såre ham. – Siden hvornår bekymrede jeg mig om det?

Det gjorde jeg ikke. Aldrig.

Der opstod det jeg kaldte meget akavet stilhed. Det var lang tid, rigtig lang tid siden det sidst var sket. I was careless, I didn’t think. Hvorfor skete dette så? Jeg havde lyst til bare at fortælle Jamie at han skulle sige noget, et eller andet, og så gå. Men det gjorde han ikke. Han kørte sin hånd igennem det pjuskede brune hår, og luftede et genert smil. Rødmen? Var det dét jeg så?

Desperation.

Jeg skar en grimasse. Damn. Hvad skulle jeg gøre? Jeg gennemtænkte ikke svaret, før jeg sagde det.

”… Glem ikke dine jeans.”

Mine øjne faldt ned på de tykke denimjeans der lå på gulvet. Jeg var lettet over ikke at skulle se på Jamie mere, frustreret over at jeg sagde det jeg sagde og endnu mere frustreret over at jeg var frustreret over det. Men jeg behøvede ikke at se på ham; hans skuffelse skinnede omkring ham, og gav mig dårlig samvittighed.

I didn’t like that.

Jeg rettede ryggen, tog en slurk af min appelsinjuice og rejste mig. Væk, ud af køkkenet, et andet sted hen. Han kunne nok selv finde ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...