Vampirana Likaro

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Gabriella er en menneskelig kvinde og Leonardo er vampyrernes kronprins. To så unge individer fra to vidt forskellige verdener, men sammen prøver de at skabe deres egen verden, hvor begge bliver accepteret. Med modgang og folk som prøver at skille dem er, er det muligt for dem, at føre deres drøm ud i livet? Eller vil det mislykkes dem?

12Likes
42Kommentarer
1097Visninger
AA

1. Skoledagen

Jeg gik ind gennem hoveddøren til gymnasiet, som jeg har gået på i 2 år nu. ”Hej Gabriella!” hørte jeg Lisa råbe bag mig. ”Hej Lisa, hvad så!” svarede jeg. ”Der har været en dreng henne og slå Linda og Marie” sagde Lisa mens hun trippede på tåspidserne. ”Vi skal skynde os, ellers kommer vi for sent!” råbte jeg idet skoleklokken ringede, og vi løb ind til klassen.

Den første time vi havde, var dansk. Vi nåede lige at sætte os ned, da frøken Madsen kom ind. ”Hør her hvis I…” sagde frøken Madsen, mens hun så ud på klassen. Hun blev afbrudt af en banken på døren og en ung mand med mørkt hår trådte ind. ”Undskyld jeg forstyrre, men jeg har en stor kasse til en frøken Gabriella” sagde han mens han så søgende rundt i klassen. ”Her over, det er mig der er Gabriella” sagde jeg mens jeg viftede med hånden. Manden gik over mod mig og var tynget ned af en stor kasse, som jeg gik ud fra, var pakken til mig. Han stillede kassen ved siden af mit bord og sagde ”Vil du være så rar, at skrive under her, så min chef kan se, at du har fået pakken” mens han rettede sig op. ”Tak for det” sagde jeg og skrev under med en hurtig håndbevægelse. ”Nu kan vi fortsætte” sagde frøken Madsen, som lød lidt sur over afbrydelsen og hun fortsatte med undervisningen. Da dansk var færdigt gjorde vi klar til den næste time, som var matematik. ”Slå op på side 109 i jeres matematik bog” sagde hr. Larsen mens han gik ind i klassen. ”Men hr. Larsen det er jo om vampyr spyd” sagde en pige, som hed Camilla, mens hun rakte hånden op. ”Ja” sagde hr. Larsen og gik om bag kateteret og så ud på klassen. ”Og i skal læse de næste 3 sider om spyddets hastighed og hvilken kraft den lander med, alt efter hvilke vinkel grader den bliver affyret fra.” Jeg så rundt på de andre, mens de sænkede hovederne ind over bøgerne og gav sig til at læse. Jeg sukkede og gav mig selv til at læse de forventede sider.

Da klokken ringede, gik jeg hurtigt ud fra klassen mens jeg strakte mine arme over hovedet, i en behagelig følelse af frihed. ”Gabriella hvornår skal du åbne pakken?” spurgte Linda som kom ud af lokalet bag mig. ”Det skal jeg, når jeg kommer hjem” svarede jeg idet jeg vendte mig rundt for at se på hende, med et smil. ”Hey skal I ikke have noget at spise, enden vi starter igen?” spurgte Cornelia idet hun kom over til os, sammen med Lisa. ”Jo det skal vi, for vi starter igen om fem minutter” svarede Lisa da de nåede hen til os. ”Nå ja Cornelia, vil du være sød at hjælpe mig med at spørge Caleb, når vi skal hjem?” spurgte jeg hende, mens jeg vendte fronten mod hende. ”Okay, men hvem er Caleb” sagde Cornelia og rynkede forvirret brynene. I det samme hørte vi klokken ringe. ”Caleb er min bror, og kom nu Cornelia!” råbte jeg, da vi løb over til hallen for ikke at komme for sent til den næste time.

”Vi klædte hurtigt om, inden vi gik ind i hallen. ”Okay i dag skal I lære par spring” sagde fru Guldbæk mens hun så ud på os. ”Undskyld fru Guldbæk, men hvad er par spring?” spurgte Hay Lin der stod ved siden af mig. Hendes hår var sat op som altid og hun var lige så nysgerrig som altid. ”Det er hvor jeg deler jer op i hold, hvor man er to på hver hold” forklarede fru Guldbæk, hendes øjne fokuserede mest på Hay Lin, men hun fik også øjenkontakt med nogle af de andre i klassen. ”Okay, men er man dreng og pige?” spurgte Will som stod i enden af rækken. ”Ja, men vi skal bruge en dreng, der hedder Caleb, fra en af de ældre klasser” svarede fru Guldbæk, idet hun vinkede Caleb ind i hallen. vi startede ud med at løbe nogle runder i hallen, for at blive varmet ordentligt op, inden vi gik i gang med par springene. ”Nej se nu er timen forbi, skynd jer i bad inden næste time” Udbrød fru Guldbæk, imens hun vinkede drengene over mod drengenes omklædnings rum og pigerne mod deres. Vi kom ud i omklædnings rummet og snakket gik lystigt mellem pigerne. Det var både glæde og jalousi over de forskellige pigers partner. Jeg klædte mig hurtigt om og var en af de første i badet. Jeg har altid været hurtig til at tage bad så mindre end 3 min. Senere var jeg i gang med at tage tøj på igen. Jeg valgte lige at vente på Hay Lin og Will som begge var ved at tørre deres hår, inden vi gik hen mod klasseværelserne.

Jeg trådte ind til at se frøken Madsen vifte rundt med bøger og papirerne og satte mig så ned og ventede på de andre kom, og klokken ringe. Frøken Madsen så ud på os, da de sidste satte sig til rette og begyndte så timen. ”I dag skal i læse i bogen Vampirana, og derefter skal i fortælle, hvad det I har læst handler om.” De andre begyndte at læse, men jeg sad bare med hånden på bogen og så rundt på de andre, indtil jeg fik øjenkontakt med frøken Madsen. Hun sendte mig et sigende blik og jeg vidste hun ville have mig til at læse, men jeg vendte bare hovedet væk. ”Frøken Gabriella, hvad betyder Vampirana?” spurgte frøken Madsen lidt hårdt og frustreret over min ulydighed. ”Ordet Vampirana betyder vampyr” svarede jeg nonchalant mens jeg kiggede ud af vinduet. ”Okay det er rigtigt, men hvor mange sider har du læst?” spurgte frøken Madsen og man kunne ligefrem høre frustrationen i hendes stemme. ”Jeg har læst 1575 sider frøken Madsen” svarede jeg, mens jeg vendte mit hoved så jeg så på frøken Madsen. ”Jamen dog Gabriella, det er jo hele bogen” Udbrød frøken Madsen forbavset. Jeg kunne tydeligt se både overraskelse og skepsis i hendes ansigt. ”

I det samme ringede skoleklokken til klokken 12 spisepausen. Jeg gik ned af gange da jeg hørte nogen råbe ”Av!” og jeg kunne tydeligt høre at det var Cornelia der skreg. ”Cornelia hvad er der i vejen?” spurgte jeg, da jeg kom hen til Cornelia. ”Jeg var på vej hen efter min pung, men da jeg kom ud stod Marty der, og han ville ikke lade mig komme forbi, og så slog han mig bare” svarede Cornelia med tårerne trillende ned af hendes blege kinder. ”Hey Gabriella og Cornelia, hvad sker der her?” spurgte Caleb os, da han stod i døren bag Cornelia. ”Marty har slået Cornelia, da hun skulle hen efter mad” svarede jeg mens jeg så på ham. Jeg tog blidt Cornelias arm og ledte hende til kantinen hvor vi fik frokost og snakkede, indtil klokken ringede ind til den 5. time hvilket var matematik. Vi kom ind i sidste øjeblik og hr. Larsen var allerede i gang med timen.  ”I skal arbejde sammen parvis, dreng og pige altså, men i en gruppe er i nød til at være to piger, da der er ulige antal af drenge piger.” sagde hr. Larsen mens han så rundt, indtil han så os og fulgte os med blikket idet vi fandt vores pladser. Alle pigerne sad sammen med en dreng, men Gabriella og Cornelia sad ved samme bord. ”Nu deler jeg jer op: i gruppe 1 er det Lisa og Robin, i gruppe 2 er det Marie og Oliver, i gruppe 3 er det Camilla og Per, i gruppe 4 er det Linda og Nicky, i gruppe 5 er det Hay Lin og Erik, i gruppe 6 er det Katherine og Gavin, i gruppe 7 er det Will og Matt, i gruppe 8 er det Gabriella og Cornelia” sagde hr. Larsen, mens han skrev grupperne og opgaverne vi skulle lave, op på tavlen.

Vi blev afbrudt ved en bankede på døren. ”Hr. Larsen vi har et problem” sagde frøken Kvist idet hun åbnede døren ind til lokalet. ”Hvad er problemet frøken Kvist?” spurgte hr. Larsen mens han så over mod hende, stadig med kridtet hævet for at skrive den sidste opgave op. ”Det er frøken Madsen, hun har fået madforgiftning” svarede frøken Kvist. ”Men så har eleverne ikke nogen lærer i næste time,” udbrød hr. Larsen og han vendte fronten mod eleverne, ”når men så starter elevernes sommerferie, bare en time tidligere end normalt”.

”Hvad sker der mon?” spurgte Cornelia mig, da vi sad nede bag i lokalet, var det lidt svært at høre hvad de sagde. ”Det ved jeg ikke, men det finder vi vist ud af nu” svarede jeg, mens jeg strakte hals for at se hvad der foregik foran i klassen. ”Frøken Madsen er blevet syg, så jeres sommerferie starter en time før, så nu har I sommerferie” sagde hr. Larsen. ”Jubii, vi har sommerferie!” råbte alle eleverne, også løb de alle sammen.

Men jeg kunne ik rigtig løbe i glæde, da jeg jo stadig havde den store pakke at tænke på. Jeg tog pakken og begyndte at gå ud mod gangen. Den var lettere end jeg havde regnet med, men den var stadig tung. ”Gabriella skal jeg og mine venner hjælpe dig med din pakke?” spurgte Caleb idet han kom op på siden af mig og gav et pift fra sig. ”Ja tak, det må I gerne” svarede jeg lettet. Calebs venner kom med det samme da han piftede, og i blandt dem var Marty. ”Vi hjælper dig gerne Gabriella” sagde drengene i kor. ”Jeg vil ikke have, at Marty hjælper til” sagde jeg strengt og krydsede mine arme. ”Hvorfor skal jeg ikke være med, din lille mide!” udbrød Marty, og så slog han mig, så hårdt han kunne. ”Av!” skreg jeg og løb væk med tåre i øjne hen til Caleb. ”Det vover du på at gøre igen, for ellers får du med mig at bestille!” sagde Caleb, og så skubbede han til Marty, som så var ved at falde bagover. ”Hvorfor blander du dig Caleb, det her er noget mellem mig og Gabriella” sagde Marty strengt. Han begyndte at gå sin vej, da han mærkede en fast hånd på hans venstre skulder. ”Jeg blander mig fordi, du lige har gjort min søster fortræd” svarede Caleb med vrede i sin stemme. ”Hvad, er Gabriella din søster!?” udbrød Marty forvirret. ”Ja Gabriella er min søster, hun er min lillesøster!” sagde Caleb, og så hen på mig. ”Jeg tager hjem nu Caleb” sagde jeg, men da jeg gjorde mine til at gå hen til pakken, tog Caleb blidt fat i min arm. ”Gabriella vi hjælper dig, kom så drenge!” sagde Caleb, men idet de gik forbi Marty, skubbede de alle sammen til ham, med deres ene arm, så han flere gange røg ind i væggen.

Lidt senere stod vi foran døren hvor Cornelia og jeg boede. ”Tak for hjælpen” sagde jeg taknemmeligt, og gav Caleb et knus. ”Gabriella kom lige!” råbte Cornelia inde fra huset. ”Ja jeg kommer nu!” råbte jeg tilbage, og løb så ind i stuen, men da jeg kom let forpustet ind, stod Cornelia og kiggede på den store pakke. ”Gabriella hvad står der her?” spurgte Cornelia mig, og pegede på det øverste af pakken. ”Det står på vampyr sprog” svarede jeg overrasket. ”Okay, men hvad står der?” spurgte Cornelia indtrængende. ”Der står Vampirana Likaro” svarede jeg og gabte, pludselig træt, og gned mine øjne. Cornelia  var også meget træt, så vi gik tidligt i seng.

Da der var ro i huset, skete der noget mærkeligt. Jeg vågnede til en underlig bankende lyd. ”Hvad var det” sagde jeg, mens jeg satte mig op i sengen. Jeg gik hurtigt neden under, for at se om der var nogen, men der var ingen at se, der var helt stille. "Hvad mon klokken er?” spurgte jeg stille mig selv, og så hen på uret. ”Hvad er den kun 5.30, når men så går jeg op i seng igen” sagde jeg stille. ”Hey Gabriella hvad sker der?” spurgte Cornelia, som stod med et glas vand i døren. ”Jeg hørte bare en lyd, men hvad er der med dig?” spurgte jeg lidt bekymret. ”Jeg har bare lidt hovedpine, så jeg gik ned efter nogle hovedpinespiller” svarede Cornelia træt. ”Okay, men så håber jeg at din hovedpine går over” sagde jeg, og vi gik begge op ovenpå igen, da Cornelia havde drukket vandet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...