Vampirana Likaro

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 mar. 2013
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Gabriella er en menneskelig kvinde og Leonardo er vampyrernes kronprins. To så unge individer fra to vidt forskellige verdener, men sammen prøver de at skabe deres egen verden, hvor begge bliver accepteret. Med modgang og folk som prøver at skille dem er, er det muligt for dem, at føre deres drøm ud i livet? Eller vil det mislykkes dem?

12Likes
42Kommentarer
1120Visninger
AA

11. Sande følelser

Først sent den følgende dag kom jeg til mig selv. Jeg så rundt, og så Leonardo sad i en stol tæt på. Han holdt sit ansigt mod sine hænder. Jeg kunne høre, at han græd, så jeg rejste mig op fra sengen, og gik hen til ham. Jeg løftede hans hoved og fjernede hans hænder fra hans ansigt. Jeg kyssede ham på panden og smilede kærligt til ham. Han tog om mig og hev mig ned på sit skød. Han græd ind mod min hals, og holdt mig tæt ind til sig. "Jeg troede, at jeg havde mistet dig. Da du ikke vågnede op i går, så troede jeg at du var død af modgiften" sagde han, og gav mig et kys på halsen. Jeg rødmede, men nød hans kys.

Med et blev der banket på døren, og den gik op. Det var Cornelia, som der havde mad med op. Leonardo bar mig hen i sengen igen, og gav mig dynen på. Cornelia smilede, da hun så at jeg var vågen. Hun satte bakken med mad på nat bordet, og gav mig et kram enden hun gik ud igen. Leonardo tog en af bollerne fra kurven, og smurte den, inden han rakte den til mig. "Mange tak Leonardo" sagde jeg kærligt, og gav ham et kys på kinden. Jeg tog en bid af bollen. Leonardo skænkede lidt te op, og rakte mig koppen. Jeg smilede og tog imod den, og tog en tår af den varme te. Hun bed sig i læben, for hun brændte sig. Leonardo tog koppen, og gav mig et bidt kys på munden. Jeg lagde mine hænder i hans hår, og nød kysset. Leonardo smilede, og bed derefter i sin bolle. Jeg forsøgte en gang mere at drikke lidt te, og denne gang kunne jeg drikke det hele uden at brænde mig. Leonardo tog den tomme kop, og lagde mig blidt ned i sengen igen. Han lagde dynen godt om mig med et smil. Jeg tog fat i ham, og hev ham ned til mig, og lagde mig tæt ind til ham. Der gik ikke lang tid, før vi sov i hinandens arme.

Nogle timer senere vågnede vi og strakte os. Leonardo så på mig og smilede glad. Jeg så på ham, og smilede meget glad. Jeg rejste mig fra sengen, og Leonardo bar mig nedenunder. Cornelia stod i køkkenet og var i gang med at bage boller, Caleb sad ved spisebordet og lavede kryds ord. Jeg smilede, da Leonardo satte mig ned. Jeg tog et forklæde, og valgte at hjælpe Cornelia med at bage. Cornelia satte bollerne vi lige havde lavet ind i ovnen, og gjorde rent derefter. Da æggeuret lød igen, tog hun bollerne ud. Jeg vaskede mine hænder, og hjalp med at ligge de varme boller i en kurv, og i poser som der kunne fryses. Jeg tog en af bollerne fra kurven, og spiste den. Det samme gjorde de andre også.
 
Da bollerne i kurven var spist, tog Leonardo fat i mine hænder. "Vil du med mig ud og spise i aften, bare dig og mig" spurgte Leonardo, og så blidt ind i mine øjne. Jeg smilede, og nikkede. "Meget gerne, men jeg tror gerne, at jeg lige vil skifte om til noget andet så" sagde jeg, og gik ovenpå for at skifte tøj. Leonardo gik ind på badeværelset, for at skifte om.

 Leonardo fik fat i en vogn, og vi tog hen til en smuk restaurant. Der fik de et bor til to, med en smuk udsigt af byen. Der stod levende lys på bordet, samt en smuk buket blomster. Leonardo trak stolen ud for mig med et smil. "Du ser henrivende ud Gabriella, du tager helt pusten fra mig" sagde han charmerende. Det fik mig til at rødme en del, da han sagde det. Leonardo bestilte en god rødvin, og en lækker ret. Jeg så på ham, og undrede mig lidt over hvorfor de skulle spise så fint. Hvad mon Leonardo havde i tankerne? Med et begyndte musikken nær dem at spille meget romantisk, og det fik mig til at kigge noget på Leonardo. Med et rejste han sig op, og gik på knæ foran mig. Han tog en lille fin æske op af lommen, og holdt den frem i sine hænder. "Min elskede Gabriella. Helt fra første gang jeg så dig, vidste jeg, du var pigen for mig. Du har givet mig så meget glæde og kærlighed. Så jeg spørger fra bunden af mit hjerte, vil du gifte dig med mig" sagde han, og så på mig. Jeg rødmede, og nikkede glad. "Ja Leonardo, selvfølgelig vil jeg det" sagde jeg og lod ham sætte forlovelsesringen på min finger. Jeg sprang om hans hals, og kyssede ham længe. Leonardo gengældte kysset, og holdt mig tæt på sig. 
 
Vi nød resten af aften sammen, før vi kørte hjem igen. Jeg lænede mig glad ind til Leonardo, jeg kunne ikke vente med at fortælle Cornelia den gode nyhed. Da vi kom hjem, sov Cornelia og Caleb allerede. Jeg overvejede at vække dem, men lod være. I stedet gik jeg op på værelset sammen med Leonardo, og gik så selv i seng. 
 
 Den følgende morgen var jeg den første som var oppe, og gik ned for at lave morgen maden. Der gik ikke lang tid før de andre kom ned. Leonardo gik hen og tog om mig, og kyssede min kind. "I var da noget set hjemme i går" sagde Cornelia, og tog et glas med mælk. Jeg nikkede, og grinede glad. "Hvad var grunden til det?" spurgte Caleb, og tog sig en kop kaffe. Leonardo smilede, og kyssede min hånd. "Ikke andet end at Leonardo og jeg nu er forlovede" sagde jeg og grinede. Cornelia for hen og krammede os. "Det er jo fantastisk Gabriella, tillykke begge to" sagde hun. Caleb gik hen til os og gav Leonardo hånden. "Stort tillykke begge to, har I så bestemt hvornår brylluppet skal være?" sagde han. Leonardo og jeg så på hinanden. "Det skal...." sagde Leonardo og tænkte. "Jeg syntes ved næste fuldmåne, for det vil være så romantisk" sagde jeg. Leonardo var helt enig med mig, det ville være meget romantisk. Men måske også lidt stressende, for der var nemlig kun tre dage fuldmåne.
 
 Den næste dag kiggede Cornelia og jeg på billeder af brudekjoler, og var i butikker for at finde den rigtige brudekjole. Men mens vi kiggede på kjoler, blev jeg i tvivl om hvilken farve den skulle være. Hvid fordi jeg var et menneske, eller rød fordi Leonardo var en vampyr. Jeg tog min telefon frem, og ville ringe til Leonardo, men Cornelia stoppede mig. "Prøv at ring til Leonardos mor, Leonardo må da ikke vide noget om din kjole, før den dag han skal se dig. Det vil bringe uheld" sagde Cornelia. Jeg så på hende, og tjekkede så min mobil for nummeret og fandt det. Men det var ikke Leonardos mor der tog telefonen, det var en tjeneste pige. "Hvad farve brudekjole skal jeg vælge, da jeg skal giftes med Leonardo?" spurgte jeg hende. "Tag en hvid brudekjole, men få røde bånd på den, så den signalere vampyr og menneske" sagde tjenestepigen i telefonen. "Okay, mange tak" sagde jeg og slukkede telefonen. Jeg fortalte det til ejeren af brude butikken, som hurtigt fandt den helt perfekte. Jeg jublede, og købte den. Den blev pakket i en fin æske, efter jeg havde prøvet den, og den sad perfekt. Efter det tog vi hjem igen, og jeg holdt kjolen skjult for Leonardo.

Dagene op til brylluppet gik hurtigt, og den længe ventet dag kom endelig. Leonardo gjorde sig klar hjemme hos sine forældre, så han ikke så mig i kjolen for tidligt. Jeg gjorde mig klar der hjemme sammen med Cornelia. Da håret og det var ordnet, tog vi hen i kirken, hvor Leonardo stod og ventede på mig. Jeg var virkelig nervøs, og bed mig flere gange i læben. Endelig lød musikken, og Caleb førte mig op af kirke gulvet. Leonardo så på os, og kom til at stå kort med åben mund, ved synet af mig. Han lukkede hurtigt munden, for ikke at se tåbelig ud. Caleb gav min hånd til Leonardo, og gik så ned på sin plads. Leonardo kyssede min hånd, og vi vendte os mod præsten, som sendte os et venligt smil. Præsten begyndte sin tale, og efter lidt til gik Leonardo og jeg op til alteret sammen. Præsten så på os med et varmt smil. "Så tilspørger jeg dig Leonardo fon Draka. Vil du tage Gabriella Kanaka som hos dig står hos dig til ægte hustreu. Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i med gang og modgang, som en ægtemand bør leve med sin ægte hustru til døden jer skiller?" spurgte præsten og så på Leonardo. "Ja, af hele mit hjerte" sagde Leonardo med et smil. Derefter så præsten på mig med et venligt blik. "Ligeså tilspørger jeg dig Gabriella Kanaka. Vil du tage Leonardo fon Draka som hos dig står til din ægtemand? Vil du elske og ære ham som en ægtehustru, skal med sin ægtemand. Vil du leve med ham i medgang og modgang til døden jer skiller?" spurgte præsten og så på mig. "Ja, Ja af hele mit hjerte" svarede jeg glad. "Så giv hinanden der på. Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab, og nu har bekræftet dette for Gud og for os som er her til stede, og givet hånden derpå. Så forkynder jeg jer ægtefolk at være både for Gud, menneske og vampyr. Du må nu kysse bruden" sagde præsten og samlede vores hænder kort. Da han slap igen, kyssede Leonardo mig meget ømt.
 
Efter brylluppet tog alle op på Vampirana slottet, for at holde bryllupsfesten. Leonardo svingede mig rundt på dansegulvet. Jeg havde mine arme rundt om Leonardos hals, mens vi dansede. Jeg følte mig som verdens heldigste pige, for jeg havde min prins ved mig. Leonardo kyssede min pande. Han følte det samme, at han var den heldigste mand, fordi han havde sin elskede Gabriella hos sig.
 
Da det var ved at blive sent, sagde vi farvel til gæsterne, og tog hjem sammen med Cornelia og Caleb. De var meget trætte, men de skålede dog i et glas rødvin, da vi kom hjem. Men efter det gik vi også i seng. Det havde været en helt igennem fantastisk dag syntes jeg, og sov hele den lange nat, i min elskedes favn. Dog med et hemmelighedsfuldt smil på læberne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...