Den ulykkelige dreng

Det handler om en hjemløs dreng som får en ny ven men det er ikke et menneske der bliver hans nye ven næhh, det er nemlig en...

0Likes
0Kommentarer
350Visninger
AA

1. Den ulykkelige dreng

 

Han lå ude på marken det var vinter og han frøs, det eneste han havde om sig var et gammelt stykke stof. Han havde råbt efter hjælp i flere timer men der var ingen at se. han lå der og tænkte på det bedste han kunne finde på for han vidste at hans dage ikke ville blive ved hvis det blev ved med at være så koldt, Det eneste han kunne tænke på var den gang han sad inden for ved den varme pejs og at han engang havde en familie.

Han prøvede ivrigt at rejse sig op, men han havde ingen kræfter, han kiggede op og så en ørn der fløj lige over ham, han håbede bare ikke den troede han var død, men han havde ikke kræfter til at rykke sig.

Han faldt i en dyb søvn, og kom til at tænke tilbage på alt hvad han havde oplevet i hele sit liv, den gang han havde et godt sted og bo og havde en masse venner og også den gang han kom op og skændes med sin mor… han vågnede med et sæt, det var ørnen der sad og hakkede lidt i hans skulder, han gav et sæt da han så ørnen og hvor stor den egentlig var han slog ud med sin arm men det hjalp ikke for han var helt slap.

Han ventede til ørnen var fløjet og lagde sig ned og sov igen, han ville bare tænke på noget andet.

Da han vågnede igen var solen ikke stået op endnu han havde fået sine kæfter lidt tilbage og kunne sådan lige rejse sig op, han begyndte at gå han faldt nogle gange under vejs men nåede et godt stykke vej, han hørte lige pludselig nogen skrig oppe fra luften, han kiggede op og så at det var den ørn der havde hakket i hans arm dagen før. Han begyndte at gå stærkere eller i hvert fald så hurtigt han kunne, men ørnen blev ved med at være lige over hans hoved, han gik væk fra marken og over mod skoven.

Da han var kommet ind i skoven gemte han sig og lyttede efter ørnen, han kunne ikke høre den mere men bare for at være sikker kiggede han ud over marken. Han kunne ikke få øje på ørnen længere, han gik videre uden at tænke mere over det.

Han gik ind i skoven og ned til den gamle træhytte han havde været ved da han var barn, gik der over og gik inden for, det var ikke fordi huset var varmt men det var bedre en at ligge ude i sneen, det gode ved skoven var at den var så tæt at der ikke rigtig var noget sne der inde, han fandt noget tørt brød i en gammel kommode, han gik ud efter nogle tørre grene til et bål, men det var ikke lige så nemt som han troede, han fandt til sidst et lille tørt sted under et stort egetræ, han to grenene og gik tilbage.

Han så at ørnen sad oppe på hytten, han gik forsigtigt ind i hytten og lagde grenene han tog det tørre brød og knuste det til nogle krummer og lagde det i hånden han åbnede forsigtigt døren og kravlede op på taget ved ørnen han holdt hånden frem og kneb øjnene sammen, han håbede bare på at den ikke ville hakke ham i hånden. Efter lidt tid åbnede han øjnene igen og så at hans hånd var tom, men han havde ikke mærket noget. Han kiggede på ørnen den var rigtig flot han rakte ud efter ørnen for at røre den men den fløj hurtigt sin vej.

Han gik ned i hytten igen, og lagde de grene han havde fundet. Han fandt to sten og lavede gnister og der gik ikke lang tid før han havde startet et bål. Han to brødet og hatte sig ned tæt ved bålet, det var rart endelig at komme frem, men inderst inde savnede han sin familie allermest, han var kun 8 år da han løb hjemme fra, han havde været væk fra sin familie i 6 år nu og kunne ikke huske hvor de boede eller hvor de var nu, men han vidste også at han aldrig ville komme tilbage, han havde efter hånden vænnet sig til det, det var bare værst om vinteren men det var heldigt at han havde hytten. han var blevet træt og lagde sig ned for at sove, han åbnede de ene øje og så at ørnen var kommet og havde sat sig et lille stykke væk fra bålet, han smilte og lagde sig til at sove.

Han vågnede næste dag det var mørkt og koldt bålet var blevet vådt, han gik ind i hytten og så at ørnen sad i sengen han var bange for den ville tage det sidste brød så han tog fat i den eller prøvede i hvert fald, den prøvede ivrigt at komme væk, han løb efter den og hele vejen ud af hytten, den stoppede men et sæt og vente hovet og kiggede tilbage på han den blinkede og hev ham i et sæt op på dens ryg.

Han råbte højt men stoppede igen da han så ned, han klamrede sig til den store fugl, dens store vinger var bredt helt ud og med et dykkede den, jeg kunne se ud over markerne den store flotte solnedgang.

Han syntes det var meget smukt og efter hånden som han var mere om mere sammen med ørnen følte han sig ikke så alene længere, han var blevet glad for at han havde selskab.

Efter nogle uger var de kommet så tæt på hinanden at han bare kunne flyve på ørnen som han havde døbt Ørnis så tit han ville, han tog forskellige steder hen og fandt mad, men der var ikke så meget nu når det var vinter men eller fangede ørnen selv mad så den skulle han ikke sørge for.

Så selv om han ikke var sammen med sin familie var han stadig glad, og han vidste jo aldrig om han måske en dag ville finde hjem til sin familie. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...