Ulvens Drøm? (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 15 mar. 2013
  • Status: Igang
Information på vej

1Likes
0Kommentarer
249Visninger

1. New World?

 

Endelig! Endelig kunne jeg løbe frit rundt i skoven, uden mine forældre skulle med. I dag var jeg endelig blevet 16 år. Jeg hører Shadow bag mig, da han og Topas ikke kan følge efter mig. De to holder hele tiden sammen, men det er nok på grund af mærket. Jeg kan ikke helt forklare hvad det er lige nu, for jeg aner det virkelig ikke.

"Rose vent nu lige!" råber Topas stemme inde i mit hoved. Jeg griner blot mit ulve grin og forsætter med at løbe. Mine poter i græsset føltes rart, og uvidende hvor de er ved at føre mig hen. Jeg griner igen, da de er blevet stille, over at jeg øgede farten. "Rose stop! Det er..." mere når Topas ikke at sige til mig, før jeg sætter kløerne i jorden men det var for sent. Jeg røg ud over grænsen til vores ulve land, og menneskernes. Jeg mærkede de slag jeg fik fra de skarpe klipper og sten, mens jeg svagt kunne lugte blod, fra min ulve snude, før ulven blev til menneske.

"Rose er du der?" hørte jeg Lotus råbe, men min stemme var væk. Jeg kunne ikke svare tilbage.  

Hvad nu? Jeg kunne ikke bevæge min spinkle krop. Var jeg død? Gud, jeg må bare ikke være død! "Er du der?" hvad gør jeg, jeg må bare vågne! Vent? Hvem sagde noget? Stilhed dit dumme hoved.. 

"Hey?" der var stemmen igen. En eller anden drengs stemme? Jeg var altså ikke død? Tusind tak for det gud! Men.. Hey! Hvorfor snakker han til mig?

Jeg får til sidst åbnet mine øjne, lige så stille og roligt og stirrer ind i nogle lyseblå øjne, som har en meget svag omridst af brunt i sig, som kun vi ulve kan se. Jeg sætter mig hurtig op, og mærker flere steder hvor der kommer et jag i kroppen. Jeg har vist fået brækket nogle steder, efter styrtet.

"Hvad hedder du?" spørger drengen igen, og jeg havde faktisk i 2 sekunder, glemt han var der. Jeg drejer hovedet og ser op mod klippen, og undrer mig over at jeg er i live. De fleste ulve, som er faldet ned af den, døde kort efter. Måske har jeg bare været mega heldig? Hvem ved? Jeg drejer blikket mod drengen igen, og siger intet til ham.

"Cheeran! Hvor er du?" hører jeg en anden mands stemme. Den er mere dyb, og jeg prøver at trække mig så langt hen til klippen, men det er svært da jeg har ondt. "Herovre" kommer svaret fra drengen som nok hed Cheeran. Kort efter dukker en ældre mand op, sammen med en lille pige. "Hvem har du fundet?" spørger han da han nok kunne se mig. Jeg fryser, selvom det er dejligt lun i vejret, men da klipperne stadig er kolde, og den kulde rammer mig i ryggen. "Jeg så hende, falde ned fra klippen af." forklarer han, og jeg ser blot på ham.. Så mig fra klippen af? Så han så også jeg er en ulv, eller hvad. Jeg ser irriteret ned af min krop, som er totalt svækket, og jeg ved at jeg snart ikke kan holde smerterne ud. "Hm.." hører jeg mandens stemme, og jeg ser op mod ham. Mit blik møder hans, men jeg afbryder den igen, og fjerner hovedet til siden.

"Rose?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...