I'm never giving up † Justin Bieber.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2013
  • Status: Igang
18-årige Valentine Hayfiels, bedre kendt som Justin Bieber's gamle bedste veninde, bor i Stratford, ved siden af Justins gamle hus. Valentine og Justin har kendt hinanden siden de var 3 år gamle, men da Justin blev kendt ændrede alt sig. Justin kontaktede aldrig Valentine, hvor hun derimod kæmpede for at holde kontakten. Til sidst gav hun op, men hun kunne stadig ikke være sur på ham. Hun ser dog stadig Chaz og Ryan, men hvad sker der når hun får en forfærdelig nyhed af vide? Stiller Justin op og støtter hende? Eller lader han hende i stikken?

15Likes
22Kommentarer
1086Visninger
AA

2. Prolouge †

Jeg sukkede irriteret, og smed fjernbetjeningen fra mig. Der var ingenting at lave i dag. Chaz var i London med Justin. Ryan var sammen med Chelsea, og Shannon var hjemme hos hendes familie i Washington. Jeg burde egentlig tage til Winnipeg, og besøge Jazmyn, da jeg havde lovet hende det. Måske kunne jeg få tiden til at gå med det? Det var trodsalt ferie.

Jeg rakte ud efter min mobil, og låste den hurtigt op. Jeg havde Jeremys nummer på hurtig kald - eller favoritter, what ever - og ringede op. Det kendte bib toner lød, men dog kun 3, før han tog den. "Det' Jeremy?"  "Hej Jeremy. Val her." Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeremy var en af de sødeste personer, du nogensinde vil komme til at kende. "Oh, hej Val! Hvordan går det?"  Man kunne hører smilet i hans stemme, og det fik mig til at grine. "Jeg har det fint, tak. Hvad med jer?" Det skrattede lidt, men jeg ignorerede det, og gik nedenunder. Jeg pillede lidt ved mit armbånd, og satte mig i sofaen.

"Det går fint, tak. Hv- far, far hvem er det?" Jazmyns stemme lød i baggrunden, og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Det er Val, Jazzy. Skal du snakke med hende?" En lille skratten lød, og en lille pige stemme rungede i mine øre. "Val! Jeg savner dig!" Jeg grinte, mens jeg zappede rundt på mine kanaler. "Jeg savner også dig, prinsesse. Vi må lige finde ud af noget, ikke også?"

Jeg kunne ikke stoppe med at smile. Den familie betød virkelig meget for mig. Selv Diane og Bruce har jeg et godt forhold til. Og ikke mindst Pattie. Jeg snakker bare aldrig med Justin, og det er så mærkeligt. Han har bare aldrig tid, påstår han. Men jeg har opgivet at skrive, eller ringe til ham. Nu må han kontakte mig, hvis han vil noget.

"Val, skal du noget i morgen?" Jazmyns stemme lød igen i mine ører, og jeg tænkte mig om. "Jeg kan da lige spørger. Jeg kommer om lidt," Jeg løb ud i køkkenet. "Mor, skal vi noget de næste par uger?" Sommerferien var lige startet, så jeg regnede med at blive der nogle uger. "Nej da skat. Hvorfor?" Hun smilede blidt til mig, og drak af sin te. "Jeg tager nok til Winnipeg. Jazzy savner mig." Jeg grinte, og hun tilsluttede sig hurtigt. "Jamen, det gør du bare." Hun smilede, og jeg gik hen og krammede hende. "Tak mor." Jeg grinte, og gik tilbage til Jazzy i stuen.

"Er du der stadig, smukke?" Hendes grin lød, og jeg tog det som et ja. "Ja, må du, må du?" Jeg grinte, og pillede ved mine negle. "Red min seng. Jeg kommer i morgen."

†  †  †

Hej venner! Det var en lille prolog.. Meget kort, men. Ja.

Jeg håber i kan lide det! Og vil komme til at lide resten af historierne.

Trine L.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...