Let It Go - One Direction

Hope Smith er en 18 årig pige, der sætter stor pris på velgørenhed. Da hun bor i Ghana med sine forældre der begge arbejder på et hospital, hjælper hun til på et børnehjem, hvor børn har mistet sine forældre, eller er blevet efterladt. Hope kommer hver dag, for at mødes med alle børnene, og specielt lille Gina på 7, der er som en lillesøster for hende. Hope kommer på børnehjemmet som en helt normal dag ligesom de andre, bortset fra denne gang. Da Hope ankommer til børnehjemmet, opdager hun kameraer, og 5 unge drenge. Hvad vil der ske, når Hope finder ud af hvem de er? Og vil der opstå venskab, eller kærlighed? Og hvad vil der ske med Gina?

148Likes
65Kommentarer
7255Visninger
AA

2. Prolog

 

Jeg kiggede rundt på alle de smilende børn. Jeg forstår ikke hvordan de kan være så glade. Det er jo ikke ligefrem fordi de bor det bedste sted, og mange af dem har endda mistet sin mor eller far. Det er inspirerende at være sammen med dem hver dag. De er så livsglade, og lykkelige, fordi de ikke kender til andet.

Første gang jeg skulle over til dem, begyndte jeg at græde. Jeg fik så dårlig samvittighed. Alle de gange jeg har råbt af min mor, alle de gange jeg ikke lige fik det jeg ville have. Jeg var så møg forkælet i forhold til dem, og det fik mig til at græde.

Så efter det besluttede jeg mig for at komme her hver dag efter skole, og lege med børnene og hjælpe dem med lektierne. Jeg er oprindeligt ikke fra Ghana, mine forældre og mig flyttede her til fra England. Min mor og far er begge læger, og arbejder på et hospitalet her i Ghana. Vi havde nu boet her i 4 år og jeg havde næsten lært sproget, og det skal lige siges at det er enormt svært.

Jeg sad lige nu og tegnede med en lille pige på 7 år som hed Gina. Gina var blevet som den lille søster jeg aldrig fik. Selvom vi ikke kunne kommunikere så godt, så forstod vi hinanden. Jeg følte os at jeg burde være der ekstra meget for Gina da hendes mor døde for knap 4 måneder siden. Så Gina blev nød til at flytte på børnehjem. Den eneste hun havde var sin storbror, der brugte hele dagen på en losseplads, på at arbejde. Så derfor havde mine forældre besluttet at hjælpe Gina og hendes storbror, ved at købe tøj og andre små ting de havde brug for. Ginas storbror Aasaf er blevet 18, så han kan ikke bo på børnehjemmet og bor så i et faldefærdigt og utæt skur.

 ’’Så tror jeg det er nok tegning for i dag’’ Sagde jeg og tog fat rundt om Ginas skulder. Hun nikkede smilende og pakkede sine ting sammen. Jeg kiggede på uret der hang om mit håndled og så at klokken snart var syv om aftnen. Min mor ville være her for at hente mig klokken syv, lige inden børnene på børnehjemmet skulle spise.

Da Gina havde pakket sine ting væk, løb hun over til nogen af de andre piger som sad og legede med nogen gamle dukker som manglede hår, arme og nogen af dem manglede endda hovedet, men stadig var de helt ligeglad og sad bare og legede smilende med dukkerne.

Jeg rejste mig op og gik over til en af dem der arbejdede på børnehjemmet.

’’Hvordan går det med hende?’’ Spurgte jeg Aaida som var en dame der arbejdede her. Hun vidste med det samme at jeg mente Gina. ’’Det går godt. Nogen aftener græder hun efter dig, andre er hun så glad som om at hun bare har det bedste liv i verden’’ Sukkede Aaida. Jeg fik næsten tårer i øjnene af det hun sagde. ’’Hun er en stærk pige’’ mumlede jeg og gik over til Gina og de andre piger for at sige farvel.

’’Jeg kommer i morgen’’ Hviskede jeg i Ginas ører da jeg krammede hende. Jeg gav hende et enkelt kys på kinden inden jeg trak mig ud.

Det var sådan mine dage var, nogen vil mene kedelige, imens jeg ville mene at det er en oplevelse for livet, og jeg elskede det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...