Let It Go - One Direction

Hope Smith er en 18 årig pige, der sætter stor pris på velgørenhed. Da hun bor i Ghana med sine forældre der begge arbejder på et hospital, hjælper hun til på et børnehjem, hvor børn har mistet sine forældre, eller er blevet efterladt. Hope kommer hver dag, for at mødes med alle børnene, og specielt lille Gina på 7, der er som en lillesøster for hende. Hope kommer på børnehjemmet som en helt normal dag ligesom de andre, bortset fra denne gang. Da Hope ankommer til børnehjemmet, opdager hun kameraer, og 5 unge drenge. Hvad vil der ske, når Hope finder ud af hvem de er? Og vil der opstå venskab, eller kærlighed? Og hvad vil der ske med Gina?

148Likes
65Kommentarer
7250Visninger
AA

6. kiss

Jeg kunne ikke få Gina ud af hovedet. Hun var som sagt som en lillesøster for mig, og nu var hun i livsfare. Hun var den skønneste lille pige, og hun skabte så meget kærlighed. Det eneste jeg kunne håbe på nu, var et mirakel. 

Jeg lukkede min bog i, og smed den hurtigt ned i tasken. Jeg fulgtes med en af mine venner fra historieholdet. Han hed Raffael, og han var virkelig sød. Han kom her fra Ghana af, men han snakkede fint engelsk. Vi gik ud af skolen, og han var så sød at følge mig hjem. 

"Vi ses imorgen" sagde han og lagde sin hånd på min skulder. Jeg smilede med tænderne til ham. "Ja vi ses Raffael" svarede jeg og vendte mig om for at gå mod huset. Jeg smed mine sko, og gik ud i køkkenet, hvor jeg hurtigt så min far sidde med en kop té. "Hej far" sagde jeg og fyldte et glas op med vand. "Hej smukke" svarede han og tog en tår af hans te. Han havde sit hoved begravet ned i en tyk bog, og jeg kunne forestille mig, at det var den hospital bog ting han altid læste ude på toilettet. Ret ulækkert egentlig. "Hvad læser du?" Han kiggede på mig ud af hans små briller, der fik hans øjne til at se extra store ud. "Din mor fortalte mig om Gina" sagde han og tog brillerne af. Han sukkede og kiggede omsorgsfuldt på mig. "Skat, det gør mig virkelig ondt" sagde han nedtrykt. Hans ord gjorde mig underligt nok ked af det. De fik mig til at tænke på, at Gina faktisk var døden nær, og jeg undskylder mange gange, men jeg kunne ikke holde den inde, og før jeg vidste at det, smagte jeg salt i min mundvig. Der var sneget sig et par tåre ud af min øjenkrog, og min far rejste sig med det samme op. "Org lille skat.." Sukkede han og lagde sine arme om mig. Jeg snøftede en enkelt gang, og min far strammede sine arme om mig. Han trak sig så ud at krammet og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg gav et latterligt svagt grin fra mig, og tørrede mig under øjnene, jeg følte mig virkelig latterlig at stå og græde foran min far. Men Gina var virkelig også mine tåre værd. Hun var min lille sunshine. 

 

†††

 

''Skal du køres?'' Kunne jeg høre min mor råbe fra køkkenet. Jeg fandt hurtigt min vej ned i køkkenet, for at svare min mor. ''Kan du det?'' Spurgte jeg hende, og satte mig på køkkenbordet. ''Selvfølgelig kan jeg det skat!'' Sagde hun. Jeg smilede taknemmeligt til hende. ''Hvordan går det egentlig med det der band?'' Spurgte hun. Jeg trak på skuldrende da jeg ærligtalt ikke vidste svaret. Jeg havde det faktisk fint nok med det. ''Det går fint nok. Jeg skal faktisk med dem ud på en skole her idag''. "Wow. Du er godt nok heldig var" sagde hun en smule ironisk, da hun vidste, at jeg ikke var sådan "fan" af dem. "Ja for pokker" sagde jeg og begyndte at grine svagt. 

Jeg pakkede hurtigt min taske og fandt min vej ud til den sorte lille bil. Jeg satte mig ind på sædet ved siden af min mor. "Hvordan går det med Gina?" Spurgte hun forsigtigt. Jeg trak på skuldrene, og pludselig fald mit humør til bunden. "Så godt som man nu kan have det i hendes tilstand" mumlede jeg og kiggede ud af vinduet. Jeg ville slet ikke tænke på hvad der ville ske med hende. Jeg kunne ikke uden Gina. Hun var som en lillesøster, og jeg ville virkelig ikke miste hende. 

Jeg mærkede bilen stoppede, og jeg kom hurtigt til mig selv igen. "Tak fordi du gad at køre mig" sagde jeg og gav hende et svagt smil. "Hope." Jeg standsede i min bevægelse i at tage min sele af. "Jeg er altså virkelig ked af det." Jeg stirrede lidt på hende, og jeg kunne se sorgen i hendes øjne. Jeg nikkede en smule. "Ja, også mig" svarede jeg fraværende og åbnede bildøren. Jeg smækkede den svagt i, men hårdt nok til at den lukkede ordenligt. Jeg stod ude foran porten i nogle sekunder inden jeg gik ind. Det første jeg fik øje på, var nogle kameramænd, der stod udenfor og kiggede på de små spille fodbold. Da jeg kom ind i gården, var der et par stykker der kom løbende hen til mig. Jeg satte mig på hug og åbnede armene, og mærkede derefter en masse små børn i min favn. Jeg kunne ikke lade vær med at smile helt sindsygt. Jeg elskede de børn, de gjorde et eller andet ved mig, der fik mig til at føle mig lykkelig. Der var bare stadig en lille solstråle der manglede. Gina var ikke herude, og så jeg gættede på at hun stadig lå i sin seng. 

Jeg rejste mig op da børnene løb tilbage for at spille fodbold. Jeg gik med lidt hurtigere skridt hen mod indgangen, og det første jeg så, var de fem drenge, der stod og snakkede med Aaida. "Hope" sagde Aaida og gjorde tegn til at jeg skulle komme hen. "Hey drenge" sagde jeg og sendte dem alle et lille smil. "Er du klar til at tage med drengene" spurgte hun glad. "Ja" svarede jeg og åndede tungt ud  med et smil på læben. Aaida begyndte at snakke om hvordan der var på den skole vi skulle ud på, da jeg kunne mærke Harrys blik på mig. Jeg kiggede hurtigt hen på ham, hvilket jeg ikke skulle have gjort, da jeg blev fanget af hans grønne øjne. Han sendte mig et charmerende smil, hvilket fik mig til at ryste stille på hovedet med et smil, og gav så Aaida min opmærksomhed. 

 

Turen der ud var forfærdelig. Ikke fordi den var lang, men når der seriøst er så varmt, og man bliver nødt til at sidde 5 omme bagved, og at jeg endda skulle sidde på Harrys skød, så bliver sådan en tur hurtig forfærdelig. 

Jeg åbnede hurtigt bildøren, og faldt nærmest ud af bilen, fordi Niall selvfølgelig skulle mase sin fucking røv i hovedet på mig. Idiot. 

''Er du okay?''  Jeg vendte hurtigt mit blik mod den blonde irske dreng som spurgte. ''Ja selvfølgelig. Jeg elsker at få irske numser i hovedet, det er bare super'' Svarede jeg ironisk. ''Indrøm nu at den er god!'' Sagde Louis og slog Niall på røven. Seriøst, hvad er det for nogen mennesker jeg er sammen med?! Jeg rullede øjne af Louis kommentar, og vendte mig mod den faldefærdige skole. Og når jeg mener faldefærdig så mener jeg at der er hul i muren, ingen maling, vinduerne i stykker, og for at være helt præcist ligner det noget der kan falde sammen hvert øjeblik det skulle være. Jeg vendte hurtigt min opmærksomhed mod drengene, og filmholdet som var på vej ind. 

Da vi trådte ind på skolen blev vi mødt at Børn med et stort smil på læberne, tegninger til drengene, og Ghanas national flag. Det fik hurtigt et smil frem på mine læber, og det samme er jeg sikker på drengene gjorde. 

Jeg holdte mig lidt i baggrunden da jeg ved, at det  jo er drengene der er de ''vigtige'' mennesker lige nu. Jeg lænede mig op af den faldne mur, og tillod mig at obsavere dem. Børnene var helt oppe at køre, og overfaldte drengene med kram. Jeg kiggede over på harry hvor børnene havde meget travlt med at kigge på hans tattooveringer og røre ved dem. 

 

 

Dagen var gået fint indtil videre. Jeg holdte mig stadg lidt i baggrunden, men dog havde jeg også hilst på børnene. Pigerne var ret begejstret for mig, og lige nu sidder vi faktisk og tegner, imens drengene spiller fodbold med de andre. Jeg kunne mærke en prikken på skulderen og vendte mig hurtigt om. En pige stod med armen strakt imod mig. Hun havde en tegning i hånden, og der vidste jeg ligesom godt hvad hun ville. 

''Er den til mig?'' Spurgte jeg, og tog tegningen. Hun nikkede genert, og smilte sødt. ''Wooow, mange tak'' Jeg gav hendes skuldre et klem, som viste at jeg var meget taknemmelig. 

Jeg kiggede over mod døren, som blev åbnet. En svedig krøltrop trådte ind af døren. Og jeg må da indrømme at han så ret lækker ud sådan.

mmhmh lækkert Hope, du synes sved er lækkert. Okay nej. Han ser bare altid lækker ud så. 

''er det hårdt?'' Harry kiggde med det samme over på mig, da jeg stillede spørgsmålet. ''Ja lidt'' Sagde han og satte sig tæt op af mig. ''Harry du er svedig, flyt dig før du får en på hovedet'' Sagde jeg, og tegnede uden at kigge på ham. ''uha uha, hård pige var'' 

Han rettede sig op, så han ikke sad så tæt op af mig mere. ''Vil du ikk med ud og spille fodbold?'' Spurgte Harry og gjorde et nik nik mod døren der førte ud. ''Mig spille fodbold? Det kan godt være jeg er god til mange ting, men fodbold... Nej'' Jeg rystede voldsomt på hovedet over hans spørgsmål. Seriøst? Mig spille fodbold? Han må have spist søm.. Der har været en gang i hele mit liv jeg har scorede et mål i fodbold. Selvmål. Det kan godt være i tænker selvmål? meget flot Hope meget flot, men jeg er altså virkelig stolt af det. ''Hvad så med bare at komme med ud? Vi kunne måske gå en tur? jeg trænger også til en lille pause'' Jeg nikkede som svar, og rejse mig op. Jeg havde ærligtalt også brug for en pause. 

Det var gået hen og blevet lidt overskyet, men det var stadig varmt, faktisk for varmt. Vi havde gået i ca 5 minutter nu og ingen af os havde sagt noget. Stilheden var på ingen måde behagelig. Jeg havde lyst til at sige noget, men hvad skulle jeg sige? 

''Skal vi ikk sidde lidt?'' Jeg pegede over på en slidt bænk. Harry nikkede og vi forsatte over mod bænken. 

''Nå'' Sagde jeg da vi havde sat os. Harry kiggede spørgende på mig, og det var så der jeg blev nødt til at handle hurtigt, jeg havde ligesom lige startet en sætning og blev nødt til at slutte den. '

''øøh ja, Jeg vil gerne starte en samtale, men ved ærligtalt ikke hvad jeg skal sige'' Harry begyndte at grine, da jeg havde fuldendt min sætning. 

Vi kiggede hinanden hinanden i øjnene, og et smil formede sig på mine læber. Hans hoved nærmede sig langsomt mit, og der gik kun få sekunder da jeg kunne mærke hans læber på mine. Jeg fik lidt et chok, men kyssede så med. Hans læber var dejlige bløde og fyldige. Han udviklede stille og roligt kysset, ved at sprede vores læber ad med sin tunge. Da han gjorde det gik det op for mig hvad vi egentlig havde gang i. Jeg skubbede ham hårdt væk, og rejste mig hurtigt op. 

''Hvad fanden har du gang?!'' Råbte jeg hårdt. ''Hope,'' ''Nej jeg vil ikke høre!'' afbrød jeg ham. Jeg vendte mig om, og begyndte at gå tilbage mod skolen.

Jeg fatter ikke jeg lige havde kysset med Harry. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, jeg var ikke sådan en pige. Jeg måtte indrømme jeg var forvirret over min handling. Jeg måtte virkelig tænke over dette. 

 

†††

 

HEJ ALLEEEEEE. VI HAR SAVNET JER.

Ej vi undskylder mange mange mange mange gange for at være så dårlige til at opdatere, men her har i så et nyt kapitel, og vi håber virkelig i kan lide det!

Hvad synes i om Hope's måde at tage det hele på? burde hun have kysset ham videre? hvorfor tror hun ikke stoppede i starten? Skriv meget gerne hvad i tror i kommentaren! Og i må også meget gerne skrive hvad i tror og synes der skal ske fremover!

Masser af LOVE her fra

MelisaSC & MatildeS <3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...