Let It Go - One Direction

Hope Smith er en 18 årig pige, der sætter stor pris på velgørenhed. Da hun bor i Ghana med sine forældre der begge arbejder på et hospital, hjælper hun til på et børnehjem, hvor børn har mistet sine forældre, eller er blevet efterladt. Hope kommer hver dag, for at mødes med alle børnene, og specielt lille Gina på 7, der er som en lillesøster for hende. Hope kommer på børnehjemmet som en helt normal dag ligesom de andre, bortset fra denne gang. Da Hope ankommer til børnehjemmet, opdager hun kameraer, og 5 unge drenge. Hvad vil der ske, når Hope finder ud af hvem de er? Og vil der opstå venskab, eller kærlighed? Og hvad vil der ske med Gina?

148Likes
65Kommentarer
7252Visninger
AA

3. First meeting

 

Kapitel 1

 

Jeg vågnede ved lyden af min alarm fra min mobil, som ringede. Jeg slukkede den hurtigt og rejste mig tungt op. Selvom det var ferie skulle jeg stadig tidligt op. Jeg skulle være ved børnehjemmet klokken 10 idag, og den var nu halv 9, så jeg havde masser af tid. Jeg gik med tunge skridt hen mod mit tøj skab. Jeg hæv en tilfældig hætte trøje og et par shorts ud. Jeg gad ikke at gå med fint tøj når jeg skulle hen på børne hjemmet. For det første så blev ens tøj hurtigt beskidt der henne, især når man var udenfor for at lege, og så for det andet er det bare det mest praktiske tøj. Jeg tog en let make up på, og satte mit hår op i en høj hestehale. 

Jeg bevægede mig nedenunder hvor min mor og far sikkert ville være. 

''Godmorgen skat'' Sagde min mor som helte nogen kaffe op i en kop. ''morgen'' Sagde jeg, og satte mig ned på en spisestolene. Jeg kiggede mig lidt omkring, og lagde mærke til at min far ikke er her. ''Hvor er far?'' ''Han skulle tidligt på arbejde idag'' Sagde hun, sagde han og satte sig ned overfor mig. ''Du kunne godt kører mig til børnehjemmet idag ikke?'' spurgte jeg, og tog en af de boller der var på bordet. ''Jo selvfølgelig. Du siger bare til'' Jeg nikkede og spiste min bolle færdig.

 

 

''Tak for turen mor'' Sagde jeg, og smækkede døren til bilen. Jeg vendte mig om og kiggede mod det store børnehjem. Den gule maling var helt slidt, og den lille legeplads der var ved siden af, lignede noget fra 2 verdenskrig. Luften her ude, var skam heller ikke helt i top. Der lugtede en blanding af skrald og røg, som bare gav mig kvalme, men jeg er ved at blive vant til lugten. Jeg gik ind af den store port som førte ind til en stor gård, hvor børnene legede, der var ingen børn udenfor. Jeg gik ind af den gamle stål dør, og gik videre hen til det store fælles rum, hvor børnene legede, spiste, og bare tilbragte det meste af deres dag der. Jeg kunne straks hører larmen fra de små børn, og det fik mig bare til at smile. Da jeg stod i døren, vendte alle børnenes blikke imod mig, og der gik heller ikke særlig langtid inden en bestemt pige kom løbende hen imod mig med spredte arme. Jeg satte mig på hug og trak roligt Gina ind mod mig, og gav hende et enkelt kys på kinden. Hun trak sig efter noget tid ud, og jeg rejste mig op. Jeg kiggede mig omkring og intet var som det plejede. Der stod kameraer over alt, og mænd med alt muligt udstyr. Jeg kiggede mig forvirret omkring, for at se om Aaida var her. Og der gik heller ikke så langtid inden jeg så hende stå og snakke med en af de der mænd. 

''Hvad sker der her?'' Spurgte jeg Aaida om. ''Åh hej Hope. Det vil Paul forklar dig nærmer om'' Sagde Aaida og pegede på ham manden som stod ved siden af. Han smilede venligt til mig, imens jeg bare stod med løftet øjenbryn, og ventede på en forklaring. ''Du kender vel One Direction?'' Spurgte Paul. Jeg nikkede ivrigt med hovedet. Helt seriøst? Hvem ved ikke hvem One Direction er? ''Jo ser du, Drengene fra One Direction, skal være her i Ghana i 15 dage, og være sammen med de her børn hver dag og besøge sygehuse og alle mulig andre steder. Og derfor skal vi filme nogen af dagene'' Jeg nåede ikke en gang at sige noget til ham, inden Aaida kaldte på mig. ''Undskyld mig'' Sagde jeg, og gik over mod Aaida. 

''Når One Direction kommer, kan du så ikk vise dem rundt og være sammen med dem imens de er her? Jeg tænkte at hvis du var, kunne børnene også være mere trygge'' Sagde Aaida og kiggede nervøst på mig, som om jeg ville sige nej. ''Jo selvfølgelig, hvis jeg bare kan få tidspunkter så er det helt fint'' Aaida kiggede lettet på mig, og nikkede. 

Jeg sad ude i gården, på en bænk så på børnene lege. One Direction drengene var ikke kommet endnu, men skulle vidst være på vej. Jeg havde intet problem i at jeg skulle være ''sammen'' med dem, imens de var her. Det jeg nok havde et lille problem med var alle de kameraer, det er jo slet ikke sundt for alle de børn, at få stukket et kamera i hovedet. Kamera mændene var udenfor og stod foran porten til når drengene ville komme. Og der gik heller ikke så langtid inden den store port blev åbnet, og 5 drenge trådte ind og Paul fra tidligere. Alle børnene skyndte sig at løbe over imod dem. Drengene begyndte at hilse på børnene, og jeg kunne allerede se på deres ansigts udtryk, at det slet ikke var som de regnede med. Jeg rejste mig op, og gik indenfor. Jeg ville lige lade børnene snakke med dem, inden jeg ligesom præsenterede mig selv.

 

 

Jeg sad inde i et slags rum, hvor kun dem der arbejdede her samt mig, måtte være. Jeg havde siddet her en time, og vidste ikke rigtig om de snart var færdige. Jeg sad og skrev med min veninde, da døren gik op. Jeg kiggede hurtigt der hen, og havde nok mest forventet Aaida eller en af de andre der arbejdede her, men nej, Det var One Direction drengene der trådte ind. De fik hurtigt øje på mig, og kom hen imod mig. ''Er det dig der er Hope?'' Spurgte en med Krøller. Hvad fanden var det nu han hed? Harry? var det ikk sådan? Det tror jeg. ''Jo'' Sagde jeg. ''Så du skal vise os rundt og det'' Sagde en lys håret, som jeg ikke vidste hvad hed. ''Ja, det tror jeg da. Altså der er jo ikke så meget at vise, men jeg skal være sammen med jer, imens i er sammen med børnene'' De nikkede alle sammen og satte sig ved det bor jeg sad ved. ''Arbejder du her?'' Spurgte Harry. Jeg rystede på hovedet. ''Nej det kan man ikke sige. Jeg er frivillig arbejder. Så det vil sige, at jeg ikke behøver at komme, og jeg får heller ikke penge for det'' De kiggede alle sammen overrasket på mig. ''Hvorfor egentlig?'' Spurgte en af drengene med brunt hår. Kan ikke huske navnet på ham. Kan faktisk kun huske Zayn og Harry. Zayn fordi han er så forfærdelig lækker, og Harry fordi der her for tiden har været meget i medierne om ham og Taylor Swift. ''Fordi jeg kan lide børn, og så føler jeg også at de her børn har brug for omsorg og en noget kærlighed. Og så vil jeg bare gerne gøre en forskel for de børn der er her'' Sagde jeg selvsikkert og følte mig faktisk en lille smule stor. ''Det er stort af dig'' Sagde en anden med brunt hår. Jeg smilede taknemmeligt. ''Nu når vi skal være sammen de næste 2 ugers tid, så fortæl lidt om dig selv'' Sagde Harry. ''Der er ikke så meget at fortælle. Jeg hedder jo som i ved Hope, og så er jeg 18 år'' ''Der må da være mere at fortælle. Hvor boede du før du flyttede her til Ghana? Man kan jo godt se at du ikke er her fra'' Sagde Zayn. ''Jeg er fra Manchester, men flyttede her til med mine forældre for nogen år siden'' Sagde jeg. ''Hvorfor?'' ''Min mor og far fik arbejde her nede, og så blev jeg ligesom tvunget med'' Før de ville nå at spørge om mere, skyndte jeg mig at spørge dem. ''Kan jeg ikke lige få jeres navne?'' Jeg smilede venligt til dem, og håbede ikke at de ville spørge mere. ''Jeg hedder Harry'' Sagde Harry. ''Jeg hedder Liam'' Sagde en af de brunhåret ''Jeg hedder Zayn'' Nej søde skat du hedder Ultra lækre Zayn. ''Jeg hedder Louis'' Sagde den sidste brunhåret. ''Og jeg hedder Niall'' Åh gud hvor ser han dog bare nuttet ud! Jeg kunne virkelig bare nive i de små søde kinder, Hope stop! Du snakker som din mormor.  

 

 

Dagen indtil videre er gået fint. Børnene virkede rigtig glade for at drengene var kommet. Klokken var ved at blive 3 stykker. Jeg valgte derfor at tage en kort pause. Med alle de kameraer omkring en, gjorde bare en endnu mere træt. Jeg valgte at gå en lille tur. Jeg var lige gået ud af porten, da jeg hurtigt fik øje på Zayn stå lidt længere væk og ryge. Han fik hurtigt øje på mig, og kaldte mig hen. 

''Hvad laver du så her ude?'' Spurgte Zayn, da jeg var nået hen til ham. ''Jeg tænkte bare at jeg ville få lidt frisk luft'' Zayn nikkede over mit svar, og skottede smøgen. ''Luften her er nu ikke særlig ''frisk'' '' Grinte han. ''Det kan du nok godt have ret i. Jeg havde nok bare brug for at komme væk fra alle de kameraer'' indrømmede jeg. ''Er det irriterende vi er her?'' Spurgte Zayn nervøst. '' Nej slet ikke, det er bare lidt underligt med alle de kameraer. Jeg tror også det er ret godt for børnene at der er lidt forandring, deres hver dag er jeg hele tiden den samme'' Zayn smilte bare af mig. Der var lidt stilhed, men behagelig stilhed. 

''Vil du vide noget?'' Spurgte Zayn og kiggede på mig. Jeg nikkede som svar på hans spørgsmål. ''Harry synes du er lækker'' Jeg blev lidt overrasket over det han sagde, og havde ikke ligefrem forventet det. ''Nå okay. Det er da dejligt at få af vide'' Grinte jeg. 

''Vil du med ind'' Spurgte jeg og pegede hen mod børnehjemmet. Zayn nikkede smilende og sammen gik vi ind. 

 

 

Jeg havde ikke rigtig set til Gina idag. Og det var ikke fordi hun var sammen med drengene. Hun sad henne i et hjørne for sig selv. Hun lavede ikke noget, sad bare og kiggede på de andre børn. Jeg rejste mig op for at se om jeg kunne finde Aaida. jeg fandt hurtigt stå med nogen af de andre børn. 

Jeg prikkede hende blidt på skulderen, og fik hurtigt hendes opmærksomhed. ''Må jeg lige snakke med dig'' Spurgte jeg. Hun nikkede smilende. ''Hvad er det der er galt med Gina?'' Aaida kiggede hurtigt bekymrende over på Gina. ''Gina fik det ret dårligt igår. Hun begyndte pludselig at kaste meget op, og fik høj feber. Lægen var her imorgen, og han sagde at han ikke vidste hvad der var galt'' Man kunne hører i Aaidas stemme hvor bekymret hun var. ''Jeg går hen og snakke med hende'' Sagde jeg og vendte mig om, for at gå hen til Gina. 

Jeg satte mig på gulvet ved siden af hende, og lagde min hånd på hendes skulder. Hun kiggede hurtigt på mig med hendes store flotte brune øjne. ''Hva' så?'' Spurgte jeg. Gina svarede mig ikke , hun trak bare lidt på skuldrene og fjernede blikket fra mig. ''Gina'' Sagde jeg for at få hendes opmærksomhed. Jeg nåede ikke en gang at opfatte noget, inden hun hoppede ind i armene på mig. Jeg lagde stille mine arme om hende. Der var et eller andet galt med hende, det kan en hver se. Gina plejer at være den livlige og glade pige, men hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg ikke set et eneste smil på hendes læber, og det gjorde mig kun nervøs.

 

 

Klokken var ved at nærme sig syv, så det vil sige at jeg snart skulle hjem. Jeg ville lige gå ind i det rum for dem der arbejdede her for at hente min taske. 

Jeg åbnede døren der til, og fik hurtigt øje på Harry. Jeg smilte sødt til ham, og fortsatte hen mod min taske  som stod i hjørnet på en stol. 

''Det ser ud til at du har et meget tæt forhold til en af pigerne'' Jeg vendte mig om mod Harry som lige havde sagt det. ''Ja'' Sagde jeg bare og tog fat i min taske. Jeg skulle til at gå forbi Harry, men valgte at stoppe op. ''Jeg har altid haft et tæt forhold til hende. Hun er også en af de nyeste børn, så hun kender heller ikke rigtig de andre, så jeg føler at jeg nok skal være der ekstra meget for hende'' Sagde jeg. ''Du har et stort hjerte'' Sagde Harry, og smilte charamerende. ''Tak'' Sagde inden jeg valgte at gå videre hen mod døren. ''Vi ses imorgen'' Fik jeg sagt til Harry, inden jeg smuttede. 

 

† † †

 

For det første tusinde tak for alle de likes og favorit lister på så kort tid! Det er vi virkelig glade for. 

Det var så første kapitel! Håber i kunne lide det. 

Vi ved godt at det måske er lidt kedeligt i starten, men vi håber det er okay. 

Hvad synes i om den indtil videre? I må meget gerne skrive jeres mening

Og undskyld det lidt korte kapitel.

Husk at like!

MelisaSC & MatildeS <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...