Hender der jeg er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Igang
Hvorfor opretter jeg denne movella? Jeg ved det ærligt talt ikke. Men den skal blive et pusterum, for mine tanker, og frustrationer i livet.

Men hvorfor gør jeg det offentligt? Igen jeg ved det ikke. Nogle gang har man bare en brug for at beklage sig, forklare sig, og blive lyttet til. Specielt hvis man ikke har en tæt ven at kunne tale med.

Men dette vil jo være komplet fremmede. Ja, men mest af alt ville det være rart hvis nogle hørte mine tanker. Hvorfor kan jeg ikke svare på.

Men hvis du har lyst til at læse om mine tanker omkring mit liv, hvad der sker i mit liv, og min uendelige køre, så er du velkomm'n til at læse med nu

0Likes
0Kommentarer
181Visninger

1. Præsentation

Tja en noget der vil være godt at starte ud med ville være en præsentation om mig selv. Men jeg forholder mig dog anonym. Af en eller anden grund vil jeg ikke have, at nogle jeg kender evt. skulle vide hvem jeg var. Jeg ved ikke hvorfor.. Eller jo det gør jeg. Det ville være lige ud sagt være pinligt, og grænse overskridende, da jeg kommer til at komme ud med nogle af mine inderste tanker her. Mine følelser, tanker, og holdninger omkring mit liv,  og jeg vil være så ærlig så muligt med det hele.

 

Men en start er at sige at jeg er:

 

En pige

Født den 11/07 - 1997. Hvilket gør at jeg er 15 år i øjeblikket.

Jeg er 177 cm, og jeg elsker forresten min højde. Men det kommer jeg ind på senere.

Vejer 75,5 kg, og har et mål om at smide 10 kg. Dette vil der også komme mere om.

Jeg har to heste med min mor. To hopper (pige heste, hvis man ikke vidste det). Dem vil der (igen) komme mere om senere. Det vil der generelt være med mange af tingene jeg remser op nu.

Jeg mener personligt selv at jeg er klog/bogligt intelligent,  men social intelligent er noget jeg absolut ikke er. Jeg er generelt dårlig til at læse personer, og falske smil, og miner narrer mig let.

Dette leder mig også ind til, at jeg faktisk er ret naiv. Kan sagtens finde på at tro på ting i reklamer (selvom jeg dog stadig har noget fornuft), eller hvis folk siger de har ærlige hensigter, men så ikke har det helt alligevel. 

 

Jeg ved ikke rigtig, hvad ellers kan blive en præsentation af mig selv. Jeg kan selvfølgelig nævne nogle af de ting, der har gjort, at jeg er den person jeg er.

Da jeg gik i de mindre klasser, nok noget 3-5 klasse gætter jeg, blev jeg mobbet. Både mere, og mindre. Jeg vil helst tro, at det ikke har gjort mig noget. For når man hører om hvad nogle andre har været igennem, så føles mit mildt. Men jeg ved dog personligt, at det stadig har sat mærker i mig. For at være helt ærlig, så er jeg meget afhængig af hvad andre synes om mig. Eller det er lidt forskelligt, ved nogle personer er jeg ligeglad, men generelt er det meget vigtigt for mig, at folk kan lide mig. Jeg ved ikke hvorfor, og allerhelst vil jeg rigtig gerne være en person der er ligeglad med andres mening, og tør stå ved sig selv, men jeg gætter lidt på, at det har været nogle af "mærkerne" fra mobberi/drilleri.

 

Og nu hvor vi er ved meninger, er det også en af mine nogle gange svage punkter. Jeg er meget! hurtig til at skifte min mening. Men, det skal også så tænkes, at hvis det er fordi den anden person har ret, så er det okay. Men jeg er ret hurtig til at overtage andres meninger. Det er dog for det meste, kun hvis jeg kan give dem ret.

 

... Det er lidt sjovt. Hver gang jeg skriver noget, som dette oven over, så får jeg hurtig en træng til lige at "forsvare/beskytte" mig selv. Men jeg gætter på at det kommer med øvelse. Det at kunne være ærlig omkring tingene. Også at være ærlig over for mig selv. Ikke bilde mig selv ting ind.

 

Min tid med mobning er ikke noget jeg har problemer med at snakke om. Jeg er ret åben over for det, da jeg ser det lidt som et afsluttet kapitel. Men jeg tror at der vil sidde noget i mig, i lang tid endnu, da jeg også kan være hurtig til at tvivle på mig selv. Gør jeg det rigtigt, er JEG rigtigt, opfører jeg mig rigtigt, skal jeg være anderledes.

 

Mit eget selvbillede/hvordan jeg ser på mig selv, er også et helt kapitel for sig selv. Og dette skal nok komme. Kan dog allerede nu sige, og som I nok allerede har gættet, ikke særlig positivt. Men emnet vil jeg tage op i sit eget kapitel.

 

Dette var lidt min præsentation. Der vil sikkert være en masse endnu at fylde på. Men de vil komme i andre kapitler. Og angående kapitler. Jeg vil prøve at få skrevet lidt om hvordan min dag har været, hvilke tanker jeg har haft hver dag. Eller så tit jeg nu kommer til det.

 

Jeg har lidt delte meninger om at komme ud med alt der her. Men det der nok betyder noget for mig, er lidt at nogle kommer til at lære mig at kende. Men hvor det er det hele der kommer med. Mine egne personlige tanker, men det er også lidt befriende, at jeg skal ikke tage stilling til hvordan I opfatter det. Jeg kan sige det præcis som jeg føler det. 

 

Det er rart at kunne komme ud med det hele. At kunne beklage sig/åbne sig op, nu hvor man ikke har en person her i livet man kan, "komme med det hele" til.

 

Og ideen til alt dette? Det kom på min bus tur hjem. Jeg fik bare en trang til at skulle fortælle nogle! hvordan jeg gik og havde det, omkring nogle ting. Om I så vil være de 'nogle' bestemmer I selv.

 

I må læse mig som I vil, og dømme mig som I vil.

 

_____________________________________________________________________________________________

 

- Notes from life ..XX

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...