The dog games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Hunden Lilo udtrækkes til det årlige dog spil. Hun repræsentere distrikt 1 (gummilegetøj/Bide/gnaske ting). Hun har trænet til spillet hele sit liv. Men så blandes et gammelt venskab ind i det. Hendes bedsteven Tjiko bliver udtrukket. Tjiko bryder sig ikke om spillet. Snart kommer familie, venskab, (hunde)lighed, i en kamp om magt og sejr!

5Likes
4Kommentarer
590Visninger
AA

1. Distrikt 1 (Lilos synsvinkel)

Jeg kløede mig bag øret, ved tanken om det var den store dag i morgen. Timerne havde været langsomme og ulidelige. Jeg er netop kommet hjem fra min bidetræning. Jeg blev 2 timer ekstra for at være sikker på at det første bid var så dødbringende at det andet ikke behøves. 

Jeg var blevet 2,5 år. 2.5 år var en stor tid i distrikt 1. Jeg var blevet børstet, og vasket for at min pels kunne skinne ligeså blank, som de smukke stjerner på nattehimlen. Solen står midt på himlen, og jeg håber snart den går ned mod havet, i det fjerne, så udvælgelsen kan begynde. 

Jeg har ikke rigtigt haft tid til at hænge ud med Tjiko i dag. Jeg håber han forstår jeg har travlt. Han hader the dog games, vi er som snefnug. Udenpå er vi nok så ens, men hvis du ser inde i, vil du se at de urenheder der er, er forskellige. Altså vi har de samme gode sider.Men vores dårlige sider er så forskellige som 2 snefnug der lander på ens snude en kold vinter. Vi er dog ikke så skrøbelige som snefnuggene, der hurtigt smelter med mindste berøring. Så er vi nok hellere 2 unikke sten. Ser du dem på afstand passer de perfekt med de andre sten.

Men hvis du går derover og roder bare lidt ved snuden, vil du se at de slet ikke er ens. At de slet ikke passer ind med de andre sten. At de er specielle. Når noget er så specielt ignorere du det. Så gør du det til noget normalt. Noget som passer ind i den standard. Får andre til at være som de to sten. Så er de pludselig normale. Sådan er det med mig og Tjiko.

Han ved bare ikke at det er den store dag i mit liv. Den hele min livs mening har været. Det har været at være soner i the dogs games. Han ville kunne se mig.Syntes jeg er dygtig! Se mig vinde! Se mig blive berømt! Han ville kunne fortælle til alle at hans veninde, Lilo Parkers, har vundet dødspil nummer 58.

Hende i alle kender. Jeg vil sige farvel til Tjiko i morgen. Sige farvel og tage afsted på min skønne rejse. Komme tilbage, og skaffe alt hvad jeg kan give distrikt 1. Jeg håber virkelig Tjiko forstår mig. For han er min eneste ven. Den eneste der gider at hænge ud med "hende freaken!" og "hende den spændte". Tjikos rolle måtte bøde for at han blev min ven.

Han mistede halvdelen af sine venner. Dem der kun hang på for at blive ligeså populære som ham. Som Tjiko. Som ham den søde hund. Ham den rige hund. Ham den stærke hund. Ham den pæne hund. Ham den livsglade hund. Ham der tør bande om Capitol. 

Det er Tjiko. Tjiko, den modigste hund på skolen. Den modigste hund i distrikt 1. Jeg ville sige verden, men det vil jeg ikke sige da dette jeg har sagt er mere end nok. Mit navn blev en smule forbedret.

Men jeg var stadig hende der brugte for lidt tid på det sjove, og for meget på arbejdet.De forstår mig ikke arbejdet er det sjove. Det sjove er arbejdet, hvis ikke det er at være sammen med Tjiko.

Vi er tit sammen på engen, hvor vi snakker. Det sted hvor kun nørderne og freaks hænger ud. Men i morgen er dagen. Dagen hvor jeg vil vise hele verden, at jeg ikke er ligemeget.At jeg ikke bare er en der lader mig slå ud af mobning. Eller overhovedet lader mig slå ud af noget som helst.

Dagbog! Det er desværre på tide at sige vi ses. Aldrig farvel. Du ved jeg vil komme tilbage. Og du kommer med mig i vinderbyen. Glæder du dig?

Vi ses? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...