The dog games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2013
  • Opdateret: 9 sep. 2013
  • Status: Igang
Hunden Lilo udtrækkes til det årlige dog spil. Hun repræsentere distrikt 1 (gummilegetøj/Bide/gnaske ting). Hun har trænet til spillet hele sit liv. Men så blandes et gammelt venskab ind i det. Hendes bedsteven Tjiko bliver udtrukket. Tjiko bryder sig ikke om spillet. Snart kommer familie, venskab, (hunde)lighed, i en kamp om magt og sejr!

5Likes
4Kommentarer
594Visninger
AA

9. Cannie (Tjikos synsvinkel)

"Stop!" skriger jeg, da jeg ser Lilo komme løbende mod Cannie. Hun har øjnene fulde af mord, og tænderne klar til at flænse. Hun flyver næsten over græsset, i et elegant hop. "Lilo! Cannie er på vores side!" skriger jeg af mine lungers fulde kræft.

Jeg træder foran hende og gør truende. Først der stopper hun, sit hop. Hun ser forvirret ud, og hendes blik søger mod Cannie.  Cannie sender et rædselslagent blik, og jeg kan se hvordan hendes hjerte banker hurtigt.

"Bare rolig.. Det er Lilo!" råber jeg efter Cannie.

Cannie går hen til mig. Lilo snerre, og jeg bliver nød til at holde hende tilbage. "Lilo!" råber jeg, som når, man snakker til en irriterende hvalp. "For 3. gang Cannie er på vores side!". Lilo får igen det forvirrede ansigt på.

"Pas på!" skriger hun forfærdet. "Hun kan slå dig ihjel!".

Lilos øjne er store af våde tårer, mens hun fægter efter Cannie. Cannie piber, og trækker sig bag mig. Lilos kastanjebrune øjne er blodskudte og vrede. "Lilo!" skriger jeg. Jeg skyder kløerne frem, og river hende i benet, så en del blod render ned af hendes venstre forben.

Lilo klynker. Hun ser endnu mere forvirret ud. Flere tårer kommer.

"Lilo!" siger jeg roligt. "Cannie, altså distrikt 11 pigen, vil ikke slå mig ihjel, eller hvad du nu mener hun vil?" snerre jeg, men får stadig beholdt den rolige facade. Lilo nikker, hun tager nogle dybe indåndinger.

"Men jeg var bare så bange for at?" hulker hun.

"At?" spørg jeg. Lilo græder endnu mere. "At hun slog dig ihjel!" stammer hun.

Hun tager flere dybe indåninger. Jeg sender Lilo et skævt blik. "Jeg mener vi er jo venner..Eller..!" hendes stemme virker mere skrøbelig end ellers.

"Jeg syntes du skal sige hej til Cannie Crusthen!" siger jeg. Jeg sender et venligt blik til Cannie, der har lagt kniven i en sidelomme i Lilos taske. Hun smiler varmt, men stadig nervøst. Lilo græder lydløst. "Undskyld!" hvisker hun. Mere når hun ikke at sige før hun bliver angrebet af en stor labrador.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...