In Love With A Vampire - Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Igang
Forældre der skændes, mobning i skolen og ”venner” der hele tiden vender en ryggen. Ja, det er ikke et rart liv, men sådan ser Mic-has liv desværre ud. Sådan har det ikke altid været. Engang var hun bedste venner med Youngmin, som nu er en af de mest populæreste drenge på skolen og Mic-ha tror, at det sikkert var derfor, at han valgte at droppe hende. Mic-ha ved dog ikke, at Youngmin bærer på en stor hemmelighed sammen med sine venner. De er nemlig vampyrer. Da Mic-ha kommer ud for en ulykke og er døden nær, finder Youngmin hende og tager hende med hjem til sig selv. Han står nu overfor et svært valg. Skal Youngmin forvandle Mic-ha? eller skal han lade hende dø? Og hvis han forvandler hende, hvad vil der så ske følgende?
Drengene er ikke kendte!!

26Likes
90Kommentarer
2847Visninger
AA

4. Kap 3.

 

Jeg stoppede først med, at løbe, da der ca. var gået 15 minutter. Jeg er en hurtig løber, så jeg var faktisk løbet langt væk, fra mit hus. Jeg var løbet over til parken, som ligger ca. 3 kilometer fra mit hjem.

Jeg gik over til den lille legeplads, som der ligger midt i parken, hvor jeg satte mig på den første gynge jeg så. Jeg kiggede mig omkring, da jeg ville sikre mig, at der ikke var nogen i nærheden. Da jeg var sikker på, at der ikke var nogen, gav jeg mig til at skrige. Sådan får jeg mine aggressioner ud. Græde og skrige.

Da jeg var faldet lidt til ro igen, fandt jeg min Ipod frem og gav mig til at høre musik, mens jeg gyngede lidt. Jeg gyngede ikke højt, men bare så jeg vuggede frem og tilbage ligeså stille. Jeg plejer altid, at komme her, når jeg bare gerne vil lidt væk. Mange gange var jeg her sammen med Hana og Youngmin. Vi løb rundt og legede, selvom Hana ikke var særlig gammel dengang. Hun elskede Youngmin eller ”oppa”, som vi plejede at kalde ham. Det var også altid her, jeg kunne finde Hana, når hun var løbet væk, fordi hun ville væk fra alting, ligesom mig. Det mindede mig om, at jeg havde lovet at ringe til hende. Jeg tørrede de sidste tåre væk fra mine kinder, lagde min Ipod tilbage i lommen og fandt min mobil frem. Klokken var ikke mere end 20:26, så jeg kunne stadig nå, at ringe til hende inden hun ville blive lagt i seng. Jeg ringede til min moster, som tog telefonen efter 3 bip.

”Hej Mic-ha. Godt at høre fra dig. Hana har ventet på at snakke med dig”, sagde min moster.

”Hej. Ja, jeg blev lidt forhindret i at ringe, men kan jeg snakke med Hana?”, sagde jeg tilbage. Jeg har ikke så meget lyst til, at snakke med min moster, da jeg ikke helt ved hvordan jeg har det med hende. Jeg synes, at det var lidt uretfærdigt, at hun kun tog Hana med sig og efterlod mig.

”Ja selvfølgelig, nu skal du få hende”.

”Hallo Unni? Hvorfor ringer du først nu?”, hørte jeg Hana sige. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, da jeg først hørte hendes englestemme. Kun hun kan få mig til at smile for tiden.

”Det må du undskylde, unni blev lidt forhindret”, sagde jeg undskyldende til hende.

”Det gør ikke noget, for jeg snakker med dig nu. Var det mor og far, der gjorde dig forsinket?”. Da Hana nævnte vores forældre, forandredes hendes stemme sig. Før lød hun så glad, men nu lyder hun trist, som om hun mindes, hvordan det er at høre på mor og far der skændes hele tiden.

”Nej, det var ikke dem. Det var nogle lektier, der helt gjorde, at jeg glemte tiden”, løj jeg, da jeg hader at hun er ked af det. Jeg vil hellere lyve for hende, end at fortælle hende, at det er ikke er blevet bedre derhjemme.

”Nå okay. Ved du hvad der skete i børnehaven i dag?”, spurgte Hana begejstret. Hun fik igen et smil frem på mine læber.

Jeg sad i den næste halve time og hørte på, hvad Hana havde lavet i børnehaven. Der var åbenbart startet en ny pige, som hun var blevet rigtig gode veninder med og så har hun fået en ny børnehavs kæreste. Godt nok er hun kun 6, men hun har snart været kærester med alle drengene fra hendes børnehave klasse. Og så er der mig, der aldrig har haft en kæreste, men kun har været forelsket.

”Nå, men jeg bliver nødt til at ligge på nu, unni. Jeg skal i seng, men du ringer vel snart igen, gør du ikke? Og kommer du ikke snart og besøger mig?”.

”Jo selvfølgelig, ringer jeg snart tilbage, Hana og du ved jo, at jeg ikke har så mange penge, men når jeg skaffer nogle, kommer jeg med det samme og besøger dig. Det lover jeg”.

”Gør du, unni?”. Jeg kunne høre på Hanas stemme, at hun var bange for, at jeg ikke ville komme. Hun har boet hos moster i et halvt år, men vores forældre har kun besøgt hende 2 gange, selvom de har lovet hende, at komme igen snart, men som sædvanligt overholder de det ikke.

”Ja, jeg gør så, men nu skal du i seng, så vi skal ligge på nu”.

”Okay. Farvel unni. Jeg elsker dig”.

”Jeg elsker også dig, Hana”.

Da Hana havde lagt på, lagde jeg mobilen tilbage i lommen og fandt Ipoden frem. Jeg elsker at være ude, men jeg vil helst lytte til musik, når jeg er det. Ligesom i skolen. Jeg kan godt lide, at være til timerne, men vil lytte til musik, når jeg er det.

Jeg rejste mig op fra gyngen. Jeg må hellere se, at komme hjem igen, så jeg kan få lavet de lektier, mor snakkede om tidligere. Hvis jeg er heldig, så vil de slet ikke opdage, at jeg kommer hjem. Hvis jeg er endnu mere heldig, så er de nok gået i seng, da de begge skal tidligt op. Så skal jeg passe på med ikke, at vække far. Far sover inde på Hanas værelse, da mor og far ikke sover sammen mere.

Jeg begyndte, at gå ligeså stille hjem ad, selvom jeg ikke har lyst. Følelsen af, at jeg bare vil væk er der stadig og de to sidste steder jeg vil være er skolen og hjemme.

Jeg var noget over til lyskrydset lige ved siden af parken og ventede nu bare på, at den røde mand, vil skifte til grøn, så jeg kan komme videre. Parken ligger i udkanten af Seoul, så der er ikke så mange mennesker og der er heller ikke så mange biler, som køre igennem, selvom klokken kun er lidt over 21.

Der blev endelig skiftet til grønt og jeg bevægede mig over vejen. Jeg tror, at jeg ca. var kommet halvvejs over vejen, da jeg hørte lyden af en bil, der kom kørende i høj fart. Den begyndte, at hvine, som når man prøver at undvige noget. Jeg vendte mig forskrækket om og nåede lige at se lyset fra lyskrydset blive genspejlet i den sorte bil, før den ramte mig.

Det hele skete så hurtigt. Jeg blev ramt og blev vist slynget over bilens rude og landede hårdt på asfalten. Hele min krop skreg af smerte og jeg kunne ikke mærke mine arme eller ben. Jeg mærkede noget vådt og varmt, sikkert blod, løbe ned af min hovedbund. Jeg hørte en bil køre i en høj fart væk fra, der hvor jeg lå. Det må have været bilen, der kørte mig over. Jeg hørte ikke lyden af flere biler eller lyden af mennesker, som skulle komme mod mig. Jeg lå bare på den kolde asfalt og var overbevist om, at jeg skulle dø. Jeg ville gerne græde, men det var som om jeg ikke havde kræfterne til det. Det eneste jeg ville var bare, at sove, men jeg ved, at det er en dårlig idé.

Jeg bemærkede, at jeg stadig havde høretelefonerne fra min Ipod i ørerne og at den stadig fungerede. Lige nu afspillede den Ailee ”I'll show you”. Tænk, at den sidste sang jeg måske kommer til at høre, er om en pige der blev droppet af en fyr, og så tager hævn, ved at blive super lækker, og så ender med at være sammen med ham igen til sidst.

Jeg kan ikke fatte, at jeg allerede skal dø. Det kan jeg ikke gøre mod Hana. Jeg vil have brudt løftet til hende. Jeg bliver nødt til at kæmpe imod trangen til at sove. Jeg skal kæmpe imod. Jeg prøver, at finde et eller andet jeg kan kigge på, men mit blik er sløret, da mine briller er faldet af og jeg er svimmel. Jeg prøver virkelig på ikke at sove, det gør jeg, men mine øjelåge bliver tungere og tungere.

Jeg opdager, at der er en skikkelse, der kigger på mig. Jeg er ellers overbevist om, at jeg ikke hørte nogen komme imod mig, men nu høre jeg jo også musik. Skikkelsen sætter sig vist ned på knæ, og jeg ved ikke om, det var ønsketænkning eller om det var virkelighed, men jeg syntes, at skikkelsen lignede Youngmin på en prik.

Det sidste jeg så inden jeg faldt i søvn, var 2 meget sorte øjne, som kiggede sultent på mig.

 

~~ Wow 3 likes og 4, som har sat den på favorit :-D Jeg bliver helt vildt glad over det :-D Godt nok er det her kapitel ikke så langt, men håber da at I kan lide det alligevel ;-) Kommer snart mere :-D ~~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...