In Love With A Vampire - Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Igang
Forældre der skændes, mobning i skolen og ”venner” der hele tiden vender en ryggen. Ja, det er ikke et rart liv, men sådan ser Mic-has liv desværre ud. Sådan har det ikke altid været. Engang var hun bedste venner med Youngmin, som nu er en af de mest populæreste drenge på skolen og Mic-ha tror, at det sikkert var derfor, at han valgte at droppe hende. Mic-ha ved dog ikke, at Youngmin bærer på en stor hemmelighed sammen med sine venner. De er nemlig vampyrer. Da Mic-ha kommer ud for en ulykke og er døden nær, finder Youngmin hende og tager hende med hjem til sig selv. Han står nu overfor et svært valg. Skal Youngmin forvandle Mic-ha? eller skal han lade hende dø? Og hvis han forvandler hende, hvad vil der så ske følgende?
Drengene er ikke kendte!!

26Likes
90Kommentarer
2888Visninger
AA

2. Kap 1.

 

Det gav et højt ekko, da bøgerne ramte gulvet. Alle i klassen var stille og hvis jeg ikke tager meget fejl, så sidder de også alle sammen og stirrer på mig, men jeg vil ikke se på dem. Det gør for ondt, at se fornøjelsen lyse i deres øjne, når der er en eller anden som piner mig.

”Så se dig dog for, din so”, sagde Jessica, pigen som med vilje var gået over til mit bord, bare for at smide mine bøger ned og selvfølgelig give mig skylden for det, selvom jeg havde siddet på min stol hele tiden. Jeg har lyst til, at svare hende igen, men jeg kan ikke, da jeg ved at konsekvenserne ville blive hårde. Hun er rektorens datter, og sidst der var en der svarede hende igen, sørgede Jessica for, at vedkommende blev skiftet over til en meget dårligere skole end vores.

”Undskyld, Jessica. Det skal ikke ske igen”, sagde jeg til hende med en meget lav stemme, men dog højt nok til at hun kunne høre det. Jeg vidste, at det var den eneste måde, at få en hende til at stoppe.

”Sid dog ikke bare der, så samle dine bøger op. Min far betaler mange penge for dem og så sidder du bare og kaster med dem, som var de legetøj. Din klamme...”.

-”Godmorgen alle sammen”, afbrød en englestemme Jessica. Jessica forstenede et kort øjeblik, men kom til sig selv og vendte sig om mod stemmen, som tilhøre Jo Youngmin. Jessica er ond overfor alle, lige bortset fra de mest populæreste drenge på skolen, hvor Youngmin selvfølgelig var en af dem.

”Godmorgen Youngmin. Har du haft en god morgen”, sagde Jessica venlig og lidt overdrevet sødt til ham. Han smilede venligt til hende, men da han så mig sidde ved siden af hende, forandrede hans ansigt sig fra venligt til hård.

”Jamen, hvad er der dog sket her? Hvorfor ligger alle dine bøger på gulvet, Mic-ha?”, spurgte Youngmin mig, uden den mindste spor af venlighed i stemmen.

”Åh, du ved jo, hvor klodset Mic-ha er. Vil du ikke sidde ved siden af mig i timen, Youngmin?”, sagde Jessica, mens hun tog Youngmins ene hånd i hendes og kiggede på ham med store bedende øjne. Jeg ved ikke om Youngmin nogensinde så de øjne Jessica sendte ham, da han blev ved med at kigge på mig. Han får mig altid til at føle mig, så utilpas, når han kigger på mig. Som om han kunne springe på mig, hvert øjeblik det skulle være.

”Jamen, du sidder jo ved bordet ved siden af Mic-ha. Jeg tror bare, at jeg går ned og sætter mig på min egen plads”, svarede han hende, men holdte stadig øjnene på mig.

”Jeg tror da ikke, at Mic-ha vil have noget imod at bytte pladser. Vil du vel, Mic-ha?”, spurgte Jessica, mens hun vendte sig mod mig og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg kunne mærke, hvordan hun gennem sine mørkebrune øjne, truede mig om at flytte mig, for ellers.

”Nej, selvfølgelig vil jeg ikke have noget imod det”, sagde jeg opgivende. Jeg pakkede de ting, som Jessica ikke havde væltet ned af bordet tilbage i tasken og samlede mine bøger op. Da jeg rejste mig, fik jeg hurtigt øjekontakt med Youngmin igen og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg sige, at jeg så noget sorg i hans øjne. Men det er jo umuligt, for hvorfor skulle han vise sorg over mig?

Jeg gik ned på Youngmins plads, som var i et hjørne bagerst ved lokalet og faktisk så passede det mig bedre, at sidde her ind oppe foran, hvor alle kigger på en.

Jessica og Youngmin satte sig på deres pladser, mens Jessica blev ved med at smile og snakke til Youngmin, selvom det så lidt ud som om at han ikke hørte efter. Jeg kunne ikke høre hvad de snakkede om, da resten af klassen endelig begyndte, at snakke igen. Jeg fandt min Ipod frem og puttede høretelefonerne i ørerne og skruede op for musikken, så jeg ikke ville kunne høre andet end Super Juniors ”Sorry sorry”.

Jeg kunne ikke lade vær med, at kigge på Youngmins ryg. Youngmin og jeg var engang bedste venner og ja, det virker ikke sådan nu, men han forandrede sig, da han begyndte, at blive populær. Vi var ellers uadskillelige og hvis der er noget jeg aldrig glemmer, så var det at han lovede mig, at han ville passe på mig uanset hvad. Ja, der gør han jo et godt stykke arbejde, ikke? Det var faktisk først da han sagde det, at jeg forelskede mig i ham. Han var min bedste ven og min første kærlighed, men så blev han jo populær. Det er også kun forståeligt, at han blev populær. Han er venlig overfor alle, undtagen mig, har en stemme som en engel og hvis det ikke skulle være nok, så ligner han også en engel. Hans mørkebrune hår, som altid sidder perfekt på ham, selv hvis han var ude i en storm ville han stadig se godt ud. De store lysebrune øjne, som plejede, at kigge kærligt på mig, kunne altid få mig til at smelte indeni. Hans lyserøde læber, som skjuler hans strålende hvide tænder. Det bedste ved hans udseende er dog helt klart, hans venlige smil. Ikke det han sender til Jessica, men det han plejede at sende til mig. Når han smiler til Jessica, når hans smil ikke øjnene, men det gjorde det, da vi var venner. Alt det er dog forbi nu. Han har ikke smilet til mig i flere år, og når han endelig snakker til mig, så er det med den samme kolde stemme.

Jeg har aldrig fået en forklaring fra ham om hvorfor han pludselig er så kold overfor mig, men på den anden side har jeg heller aldrig spurgt. Jeg er bange for grunden. Tænk, hvis det var noget jeg gjorde eller sagde, som han blev sur over. Så kan jeg bedre lide forklaringen om, at han blev sådan efter populariteten. Jeg kiggede endnu engang på ham, men i stedet for hans ryg fik jeg øjekontakt med ham. Han havde vendt sig om mod mig og sad bare og kiggede på mig. Hans lysebrune øjne, så ikke længere sådan ud. Nej, de så helt sorte og uhyggelige ud. Jeg ville gerne kigge væk, men det var som om jeg var i trance. Jeg ved ikke hvor længe vi bare sad og kiggede hinanden i øjnene, men for mig var det ikke behageligt. De kolde mørke øjne ændredes ikke.

”Hr. Youngmin, kan de så vende deres opmærksomhed mod timen!”. Youngmin vendte sig om og da øjekontakten blev brudt, var det som om jeg endelig kunne styre mig selv igen. Jeg kiggede op mod tavlen, hvor vores lærer, Hr. Kim, stod og kiggede irriteret på Youngmin. Jeg havde slet ikke hørt, at Hr. Kim var kommet ind, men jeg hørte jo også musik, som jeg hurtigt skruede ned for, så ingen hørte det. Jeg så over på Youngmin igen, men så ikke andet end hans ryg og Jessica som kiggede forvirret på ham.

Jeg fandt mine ting frem, som jeg skulle bruge til timen og ville bare lade som om, at det med Youngmin aldrig var sket, selvom jeg ikke kunne glemme de kolde øjne han sendte mig.

 

Jeg elsker frokostpausen, for så betyder det, at halvdelen af dagen er gået. Heldigvis er min engelsk lærer syg, så jeg har faktisk fri om 1 time. Jeg sidder ved min sædvanlige plads, når vi har frokostpause. Jeg sidder ude på toilettet. Det er for koldt til at kunne sidde udenfor, så jeg må nøjes med toilettet. Jeg gider ikke, at spise inde i klassen og alle bordene i kantinen er altid fyldt op. Jeg har intet imod, at sidde på toilettet, da jeg i det mindste kan sidde og spise min mad i fred.

”Han er bare så lækker!”, høre jeg en pige stemme sige, som kommer inde fra båsen ved siden af min.

”De er alle sammen lækre! Jeg troede, virkelig ikke, at der fandtes så lækre fyre, men der tog jeg godt nok fejl”, var der en anden pige, der svarede. Jeg kunne ikke genkende stemmerne, men nu er det jo også en stor skole.

”Ja, jeg giver dig ret i, at de alle er lækre, men der er bare et eller andet ved Minwoo”, sagde pige stemme nummer 1. Ja, det er sådan jeg holder styr på, hvad pigerne her på toilettet siger. Jeg giver dem numre. Der blev skyllet ud og døren åbnede inde ved stemme nummer 1.

”Hey, vent lige. Jeg skal lige vaske fingre”, sagde pige nummer 1. Jeg kunne godt høre, at den anden pige var gået over og åbnet for døren ud til gangen. Jeg kunne nemlig høre stemmerne fra gangen meget tydeligere end før. Pigen fik vist vasket fingre og de gik, og jeg sad igen alene ude på toilettet. Jeg ved udmærket godt, hvem de snakkede om. Selvfølgelig, hvem ville ikke vide hvem de er? Youngmin er selvfølgelig ikke den eneste lækre dreng på skolen. Youngmin er 1 ud af de 6 medlemmer af gruppen, som pigerne på skolen kalder for ”Boyfriend”. Spørg mig ikke, hvorfor de bliver kaldt det. Ingen af dem har en kæreste, men det er måske hele pointen? Eller også, så er det fordi, at de er alle pigernes drømmefyre? Gruppen består af, Donghyun, som vist er ”lederen” af gruppen, Hyunseong, Jeongmin, Minwoo, Kwangmin og Youngmin. Og ja, Youngmin og Kwangmin er nemlig i familie. Faktisk så er de tvillinger. Jeg var skam også venner med Kwangmin, men bare ikke så gode venner, som Youngmin og jeg var. De 6 drenge er de lækreste og populæreste drenge på hele skolen og så er de bedste venner. Jeg kender ikke så meget til de 4 andre. Jeg kender jo kun Youngmin og Kwangmin. Eller det gjorde jeg. Jeg har dog matematik med Minwoo, men jeg har aldrig snakket med ham.

Jeg sukkede opgivende, da jeg ikke kunne få mig selv til at spise min madpakke. Jeg vil gerne tabbe mig, så jeg spiser ikke så meget for tiden. Jeg pakkede min madpakke ned i tasken og ud af båsen. Jeg gik over til vasken og tog mine briller af, så jeg kunne plaske lidt vand i hovedet på mig selv.

Jeg tørrede mit våde ansigt, tog mine briller på og undersøgte om de sad ordentlig på i spejlet. Jeg har mørkebrune øjne, som ser helt store ud med de store briller, som jeg går med. Jeg har tyks mørkebrunt, næsten sort, hår, som jeg har opgivet at prøve at sætte op. Det eneste jeg orker, at gøre ved mit er at lave 2 meget lavtsiddende rottehaler, så håret ikke irriterer i timerne. Jeg er tynd, men jeg vil gerne være tyndere, da jeg har fået en lille delle. Mit tøj er stort og gammeldags. Meget af mit tøj er noget min mor engang gik med for flere år siden. Vi har skam råd til tøj, da begge mine forældre arbejder som advokater, men de er meget nærige. Især min mor, som jo er den der burde forstå mit problem, når jeg prøver, at snakke om nyt tøj med hende. Hun vil ikke have at hendes datter skal være en af de piger, der går rundt og køber nyt frækt tøj hver dag, så drengene vil ligge mærke til hende. Det er nu ikke derfor jeg vil have nyt tøj og jeg helt ærligt, så ved jeg, at der skal mere til end nyt tøj, før at drenge vil ligge mærke til mig.

Endelig ringede klokken ind til time. Jeg tog mine ting og gik ud af toilettet og gik over mod klasselokalet. Jeg ville dog ikke skynde mig, for jo længere tid, det tager mig, at komme ind i lokalet, jo mindre tid skal jeg bruge derinde.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...