Ridser i facaden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om Katherine Capello, som udadtil er skolens ukronede dronning. Alle kender hendes navn, alle respekterer hende. Udadtil er hun cool og dækker alle bekymringsrynker under et tykt lag makeup og stærke drinks. Indeni føler hun sig svigtet, hendes mor er alkoholiker og faren en karrieremand, der vægter arbejde højere end alt andet. Kan Katherine mon opretholde sin hidtil perfekte facade?

0Likes
0Kommentarer
274Visninger
AA

1. Kend din plads køter!

Katherine gør et irriteret kast med hovedet, og hendes lange sorte hår svinger elegant om på ryggen. " Jeg skal nok lave mine lektier når jeg vil!" vrisser hun irriteret. Læren kommer med et opgivende suk, magter ikke at tager kampen igen. Da han igen vender ryggen mod tavlen, sender Katherine et triumferende blik rundt i lokalet. Nogler gengælder hendes blik, og hun tyder respekt i deres øjne. Andre ser ned i bordet, ned i bogen. 

Da klokken endelig ringer svinger hun sin dyre lædertaske om på ryggen, og går hen mod døren. " Er frøkenen nu også for fin til at sætte sin egen stol op?" det er Asger der snakker til hende. Hun sukker højlydt. Alle retter sig normalt efter hende, alle undtagen Asger.  Desværre går hun i klasse med Asger. " Gider du ikke gøre det?" siger Katherine uden så meget som at værdige ham et blik. " Nej, jeg har andet at lave end at servicere dig, prinsesse" Prinsesse, hun hadede når han kaldte hende det. Hun var way over hans standard, han burde tie stille og rette sig efter hende. Hun vendte sig langsomt om, Asger stod og så strengt på hende, men hun ingengang så meget som løftede et øjenbryn ( som i øvrigt var tegnet kulsorte og begge fuldstændig identiske). Fejlfri. Asger var i grunden meget flot, bare ærgerligt at han var så fandens flabet hele tiden. Han havde kort mørkt hår, sjusket sat med lidt voks. Hans øjne var nøddebrune og dybe. Han var høj, men ikke for høj. Han var veltrænet uden at være pumpet. Katherine gik over til ham så de stod ansigt til ansigt. Hun hviskede lavt så læreren, der stadig stod ved tavlen, ikke hørte noget: " kend din plads, køter" Derpå vendte hun sig om, og glemte ikke lige at svinge med håret igen, hun gik med selvsikre lange skridt ud af lokalet, ret ryg og næsen i sky. Hendes grønne øjne ulmede af tilfredshed, da hun hørte døren låse bag hende. Døren var låst. Læreren var ude. Det betød at alle stole var sat op, hun havde fået sin vilje igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...