Skumring

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2013
  • Status: Igang
Det handler om pigen Zoey som bor i et usselt hus med sine mange søskende som hun er ene om at forsørge, da moderen aldrig er hjemme. Zoey kæmper hårdt med at få pengene til at slå til, men så en dag opdager hun at moderen har båret på en dyb hemmelighed..

1Likes
0Kommentarer
276Visninger
AA

1. Skumring

Zoey kiggede ud af vinduet og ned på gaden. Der var helt stille, kun en herreløs kat luskede rundt dernede. Sådan var det altid. Folk blev trætte af at tigge om mad og pudse sko. Når natten faldt på holdt de sig i deres usle små "lejligheder" som egendomsmæglerne tillod sig at kalde dem. Zoey ville gerne tilbage til Danmark, der var hun født, men moderen havde bragt hende herned i en alder af 1 år. Zoey hadede Tyskland - i hvertfald det kvarter, hun levede i. Her var alle fattige. Hvis bare hun kunne flygte.

 

Zoey hørte en lyd ude på gangen, hun blev ikke bange, hun vendte sig ingengang om. De snart 16 år i dette helvede havde gjort hende hård og ligeglad. Nogle gange tænkte hun, at det ville være nemmere at flygte fra det hele. Flygte fra moderen og hendes 7 små  søskende - som alle havde forskellige fædre. Flygte fra at sulte. Flygte fra.. mere nåede hun aldrig at tænke, for så var der en ble der skulle skiftes, og et barn der skulle trøstes. Hun skammede sig over at tænke sådan. Selvfølgelig skulle hun blive her og passe de små, moderen var jo ikke i stand til det. Zoey gad godt vide, hvad moderen lavede hele dagen. Tjene penge gjorde hun i hvertfald ikke. Men noget måtte hun lave, noget der fik hende til at falde om af træthed, når hun kom hjem. Noget der fik hende til at føde et barn hver niende måned næsten. Zoey havde flere gange tryglet hende om ikke at få flere børn, men moderen ville ikke høre, til gengæld fik Zoey en lussing, der gjorde ondt i timer. Om aftenen var Zoey også træt, men alligevel endte hun med at stå i vinduet den halve nat. Her kunne hun tænke. Hun kunne se over markerne og lige skimte " de riges by", det var i hvertfald, hvad hun kaldte den. Dem der boede der, havde råd til mad hver dag, nye sokker, skole og dagpleje. 

 

Zoey hørte nogle små barnefødder bag sig, og blev revet ud af sin tankestrøm. Forsigtigt hev Sofie i Zoeys gamle hullede natkjole. " Zoey jeg fryser" hviskede hun, og var tæt på at græde. Zoey vidste godt, at hun umuligt kune fryse når hun lå mellem de andre børn. Nej, det Sofie egentligt ville var at få lidt trøst, at få af vide at det hele nok skal gå, og at få noget positiv opmærksomhed. De fleste af ungerne var begyndt at slå eller ødelægge de få ejendele de havde, for at Zoey skulle skælde dem ud. Det var nemlig det nærmeste, de kom på at få opmærksomhed. Og jo Zoey ville gerne give dem alle positiv opmærksomhed, men det var der bare ikke tid til. Zoey skulle også tjene penge og vaske tøj og skifte bleer. Zoey tog Sofie op i armene. Sofie puttede sig ind til Zoey, sådan stod de lidt, før Zoey fulgte hende i seng igen. da Sofie var faldet i søvn, stod Zoey lidt og kiggede på de sovende børn. Hun tænkte tilbage på tideligere den dag...

 

"JEG VIL HAVE MAD NU!" skreg Sandie " NU". De andre børn begyndte også at skrige efter mad. Zoey tog sig til hovedet, det dunkede, hun kunne ikke holde smerten ud længere. Hun gik hen til vasken, der stod hun lidt. Det svimlede for hende. Hun havde været ude hele dagen for at pudse sko og tigge, de fleste havde snydt hende, og hun havde derfor kun tjent et par kroner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...