Crazy Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 21 mar. 2013
  • Status: Igang
I denne novelle følger vi Lucie Hall Owen gennem hendes ret så specielle liv, Lucie er nemlig ikke som alle andre, nej. Folk ville nok beskrive Lucie som: Udadvendt, skør, ligetil og opmærksomhedskrævende. Men Lucie lader sig ikke gå på af folks meninger, hun er som hun er og det må folk respektere eller lade være. Lucie går på en luksus skole i Florida kun 2 km fra en af Floridas mange lækre strande, hun surfer og hænger ud med sin ene ven i sin fritid, hun er en meget vandglad pige og meget svær at holde fra vandet. Hendes største drøm er at blive prof surfer, Lucie er typen der holder fast i sine drømme, og gør alt for at gøre dem til virkelighed. Derfor tager Lucie på en Surf Camp, bare for at give drømmen et lille skub. Men alt lader sig ikke til at gå som planlagt, da hun møder en helt særlig fyr. Læs Movellaen og find ud af hvad der sker<3 ~Tag evt. et kig på Traileren

0Likes
2Kommentarer
389Visninger
AA

2. That's Unfair

"Nej Keyla, jeg har et liv, det er bare ikke alle der kan se det" Svare jeg ærligt på hendes spørgsmål som lød: "Helt ærligt Lucie, hvis du ikke syntes at han er lækker, er du så mere til sådan nogle punk fyre? helt ærligt få dig dog et liv." Hvis jeg skal være ærlig syntes jeg at hun er kort sagt en irriterende bitch! bare fordi jeg ikke syntes at hendes drømmefyr er lækker, så begynder hun at svine punk guys til. Fuck en klam so man, HUN skulle tage og få sig et liv! Oh ja, jeg elsker at bruge folks ord mod dem, huhu<3

"Så siger vi det" slutter hun vores diskussion og går, jeg står lidt og kigger efter hende da jeg uden videre bryder ud i latter.
Er jeg den eneste der tænker latterlig med ekstra stort L? Jeg kan tydeligt mærke at en masse blikke falder på mig, jeg sender dem alle et sært ansigtsudtryk og skyder begge mine arme i vejret "I behøver ikke at kigge jeg ved godt at jeg er alt for sej" siger jeg alt for selvsikkert og stikker mine hænder i mine lommer og sætter mig ved springvandet der er plantet midt i skolen. Helt alene sidder jeg ved springvandet og leger med det iskolde vand, jeg beundre kort mit spejlbillede da et velkendt ansigt dukker op i vandet. Det er Alice. "Er du klar til stævnet i morgen?" Spørger hun smilende, så jeg er ved at kaste op xD, nej bare for sjov, jeg elske Alice, hun er den eneste her på skolen som jeg kan være i nærheden af uden at have en ond bagtanke om hende. Ja, sådan er jeg så - Typen der hader alt og alle, fordi de ikke kan acceptere at jeg er anderledes, uh ja jeg indrømmer det! jeg er mærkelig.

"Totally ready" Svare jeg og gengælder hendes smil, "Tag plads" siger jeg og gør tegn til at hun kan sætte sig på kanten af springvandet ved siden af mig - Hun adlyder hurtigt og sætter sig ned. Huhu, jeg har hende i min fulde magt nu<3! Stille vender Alice sit blik mod jorden, hun ser lidt trist ud. Noo, min lille gubbi er ked af det :c! Jeg ligger mit hoved hen under hendes og så lidt på skrå så jeg kan se hende i øjnene. "Hvad er der galt muz?" Spørger jeg håbefuldt om at hun vil afsløre hvad der plager hende. Men nej, ikke en lyd stryger gennem hendes fine læber. Nu bliver jeg for alvor bekymret! "Alice, du ved du kan stole på mig, behøver jeg overhovedet at konstatere det?" Prøver jeg igen, denne gange mere håbefuldt end før. Et bredt smil breder sig på hendes læber og hun løfter smilende hovedet, "Nej alting er i den skønneste orden" smiler hun glad - Tydeligvis falsk, jeg kender min pige, og der er noget grusomt galt! Men jeg som person, er bare super ring til at trøste folk og klare disse situationer. Well, hvis hun hellere vil lade som om hun er glad, end at vise at hun er trist, er der vel ikke så meget jeg kan gøre ved det. "Mhm, okay.." Siger jeg en smule mistænksomt og alligevel ikke, jeg rejser mig stille op fra springvandets kant, "Jeg må gå, klokken ringer snart og jeg skal til idræt - Jeg skal bare have en god plads i omklædningsrummet" Siger jeg med et kæmpe smil efterfulgt af et grin, jeg håber bare at det kan smitte lidt af på hende.

 

~¤~#~¤~

 

Hurtig som en panda bevæger jeg mig ud fra omklædningsrummet, i et langsomt tempo lunter jeg stille hen mod fodboldbanen hvor vi har fået besked på at mødes. For det er jo så typisk at vi altid skal spille fodbold i idræt, nogle gange har jeg virkelig bare lyst til at tage den lorte bold og kyle den ud i havet i håb om at en haj vil komme og æde den - Men hvad er chancerne for det? Sukkende smider jeg mig ned på græsset og venter på de andre piger som er ved at klæde om. For lige pt. er det kun mig og drengene, de andre piger er simpelthen så langsomme, man skulle tro at de var ved at spille minigolf. Ellers er jeg bare hurtig, hurtig som en panda - ikke en pander! "Hey, Lucie hva så?" Lyder en velkendt stemme bag mig, Ethan, min eks.  "Ethan smut med dig" Siger jeg irriteret og læner mig tilbage så min ryg lander på det grønne græs, langsomt lukker jeg øjnene i og prøver at nyde solen varme mod min hud, i håb om at få lidt kulør, jeg er faktisk utrolig bleg - Men det kan nok alligevel ikke lade sig gøre at blive brun på så kort tid, jeg er jo ikke specielt tålmodig. "Hey babe, hvorfor så sur?" Siger han med den dér stemme som bare pisser mig off. Pludselig mærker jeg en hvis kulde og mærkeligt nok lyser solen ikke mod mig længere og skaber en dejlig varme på min hud. Jeg åbner derfor øjnene, og får øje på Ethan stå og skygge for min sol :c "Ethan, fatter du da ingenting?" Siger jeg endnu mere irriteret end før, og rejser mig op. Grr, den fyr er da også den mest fat svage dreng i verden. Han tager fat om mit håndled i det jeg vender mig om og er på vej til at gå min vej, "Jeg vil bare sige undskyld" Siger han og kigger følsomt på mig. Mhhmh, de øjne der, stop det! "Mener du det?" Siger jeg og får et bredt smil på læben. "Nej, haha!" Griner han hånende, han klapper mig blidt to gange på skulderen, "Jeg ville da aldrig undskylde for at være charmerende, det troede jeg da at du vidste - Men det skal der jo selvfølgelig også en hjerne til at regne ud" fortsætter han hånende, hans hånd ligger endnu og hviler på min skulder. Urgh, fuck da ham, den skid! "Det sagde du bare ikke..." Siger jeg truende og kigger ham alvorligt ind i øjnene, det her er sku ikke sjov og ballade mere, jeg har fandeme fået nok af ham. "Jo, og hvad vil du gøre ved det, du er lille og svag. Total hjælpeløs. Har du glemt alt om at ingen kan lide dig?" Siger han med et irriterende skævt smil på læben. Langsomt mærker jeg blodet pumpe hurtigere rundt i min krop, blodet stiger mig til hovedet og en hvis vrede siver gennem min krop og dræner mig for alle andre følelser. DET SAGDE HAN BARE IKKE!!! Jeg udbryder et højt skrig enden jeg springer på ham. I det samme jeg hopper på han, falder han om på ryggen, derefter får jeg hurtigt vendt ham rundt, det hele går så hurtigt. Jeg sætter mig på hans ryg og låser hans ben fast ved at vikle mine ben om dem, jeg holder hans hænder fast mod jorden. "Er jeg stadig svag?" Skriger jeg ham op i ansigtet på ham. ihærdigt prøver han at vride sig fri, men jeg har fuldkommen låst ham fast. Drengene fra hans fodboldhold har efterhånden opdaget hvad der er ved at ske og løber derfor mod os. Det er så typisk at han altid skal have drengene til at hjælpe, hvis der er en der er svag, er det sku ham.

Pludselig høre jeg en høj fløjte skære gennem mine øre, og giver mig lyst til at skrige højt af en sådan forfærdelig lyd. "Owen, James, kom her. NU!" Skriger træneren højt med sin sure mandelige stemme. FUCK! Træneren, shit, jeg havde glemt alt om ham... Derfor giver jeg hurtigt slip på mit tag om Ethan, jeg rejser mig hurtigt op og håber inderligt på at han troede vi lavede noget andet. Ethan kommer hurtigt på benene og børster jorden af sine shorts og retter lidt på sin trøje. "Tsh... Gay" Mumler jeg lavt. "Sagde du noget Owen?" Spørger træneren vredt, "Eh, nejnej...?" Svare jeg smilende, men stammer dog lidt. Han nikker bekræftende og gør tegn til at vi skal komme tættere på. Ehh, vi står kun 4 meter fra ham? Hvorfor fuck skal vi tættere på o,o? Tøvende træder jeg længere frem mod træneren, jeg prøver så vidt som muligt at holde mit blik mod ham, men Ethan som bare ikke kan stå stille får min opmærksomhed et par gange. "Hvad tror i lige at i laver?! Ethan du ved da godt vi har en vigtig kamp i aften, du har ikke tid til den slags!" Råber han. Urgh, bare han kunne finde ud af at indføre en samtale uden at råbe... "Træner, det er ikke min skyld, Lucie sprang bare på mig - jeg gjorde altså ingenting" Konstatere Ethan, "Tsh, nej ikke ud over at svine mig for groft til?" Siger jeg og kigger irriteret på Ethan, "jeg har da aldrig svinet dig til, omg, hvorfor lyver du så meget?" prøver han at forsvare sig selv. Jeg skære en dum grimasse af ham som det sidste, jeg har egentlig overhovedet ikke lyst til at diskutere med ham, alene hans ansigt irritere mig. Perfekt til at slå på. "Hør her i to, i får begge en eftersidning, jeg vil ikke se noget vold her på min bane! er det forstået?" Skriger han op i hovedet af os, så spyttet flyver gennem luften og rammer mig i ansigtet. Mhm læx... "Forstået..." Mumler jeg svagt og kigger ned i jorden. "Men træner hvad med kampen, holdet kan jo ikke vinde mod Sea Sharks, uden den nye finte, og jeg er den eneste der kan udføre den" Siger Ethan, med en uretfærdig tone. "Det er korrekt, du kan tage din eftersidning i morgen så, men da der er skoleafslutning  i morgen, bliver den vel udsat til efter sommerferien..." Mumler træneren. a-hvad sagde den klamme franske bulldog lige!? "HVAD?!" Siger jeg uretfærdigt, "Det er da ikke fair, til den tid har du jo glemt alt om det!" Fortsætter jeg. "Sådan er det Owen, NU, op på rektors kontor!" Råber han og peger strengt mod kontoret. Enden jeg går sender jeg Ethan et irriteret ansigts udtryk, og så irriterende som han er smiler han bare flabet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...