The new k-pop girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2016
  • Status: Igang
Samantha på 16 år er rejst hele vejen til Seoul for at være en del af SM Entertainment familien, problemet er bare at hun har sceneskræk. Da de virkelig gerne vil have hende finder de en løsning. Hun får en coach.

12Likes
16Kommentarer
1649Visninger
AA

5. Spisepinde med Jonghyun

Jonghyun P.O.V

Jeg lagde mine hænder på hendes hofter og trak hende tættere på mig, så jeg stod mellem hendes ben. Jeg strammede mit greb om hende og kyssede hende dybere, indtil hun trak sig væk, " Hva gider du ikke kysse med mig?" jeg kigger såret på hende, " Hvis jeg besvimer af ilt mangel var vi nok nød til cv at stoppe uanset hvad" jeg smiler til hende og flytter mig lidt, hun hopper ned på gulvet og går forbi mig hen mod døren, hun går ud gennem mit værelse. Ude på gangen går jeg bag hende hen til sit værelse, da hun drejer for at åbne døren, giver jeg hende et ordentligt smæk i røven, inden jeg går ud i køkkenet for at finde Key.

Samantha P.O.V

jeg åbner døren og går ind på mit værelse, mine kinder brænder, da jeg stiller mig på den anden side, med ryggen mod døren, jeg lukker øjene og lader mit hoved falde lidt bag ud. Min hjerne arbejder på overtryk, jeg har ingen anelse om hvad det var der lige skete, men jeg nød det, hvert eneste sekund, men det er måske en stor fejl det hele, Jonghyun er meget ældre end mig, hvad skal han med en lille pige som mig.

Jeg går hen og ligger mig på min seng, lidt afslapning hjælper måske på tankerne. Jeg lukker øjnene og prøver at slappe af, men mine tanker flyver hele tiden tilbage på Jonghyun, jeg ser hele tide for mig hvad det var der skete. Jeg sætter mig op i sengen og kigger rundt på mit værelse, stadig det samme og helt upersonligt, jeg står ud af sengen og finder min kuffert, jeg smider den op på sengen og åbner den, jeg har ikke mange ting med, men lidt har jeg da. Jeg begynder at tømme den, stiller ting her og der, hænger et billdede her og der, da kufferten er tom, kigger jeg rundt, nikker tilfreds, nu kan man da se der bor en.
Jeg ligger mig ned på sengen, med min ipod og lytter til lidt musik, da den skifter sang og ender på Waratteta, kan jeg mærke tårenede presse sig på. Sangen minder mig så meget om alt der hjemme, selvom den er Japansk og jeg er dansk, kommer der så mange minder, mig som lille der sidder på gulvet inde i stuen og ser morgen tv sammen med min far og mor de ser måske ikke så meget men det lægger jeg slet ikke mærke til jeg har alt for travlt. Sangen er slut sangen i en serie der hedder Oben Star-Raceres jeg ved ikke engang hvordan den er endt på min ipod. Jeg trykker på repeat knappen og lukker øjnene. Jeg må være faldet i søvn, for da jeg igen åbner øjnene ligger min ipod på bordet ved siden af sengen, og jonghyun ligger i min seng og kigger i et blad.

Jeg vender mig om på siden og lukker øjnene igen, jeg kan mærke Jonghyun rykker på sig, men jeg åbner ikke øjnene for at tjekke, jeg føler mig helt deprimeret og ødelagt, jeg vil bare sove det væk. En hånd lægger sig på min kind og begynder at skubbe mit hår væk fra ansigtet, et par læber stryger hurtigt hen over min kind, for de lægger sig kort på mine læber, " Der er mad" hvisker Jonghyun før han rejser sig fra sengen og går ud af døren. Jeg åbner øjnene og sætter mig op, jeg går stille hen til døren og ud. De sidder i stuen og spiser, jeg sætter mig det samme sted som jeg gjorde i går, jeg kigger rundt på alle fadene og skålene der står på bordet, Key kigger på mig " er der noget du gerne vil have søde?" jeg smiler lidt til ham mens jeg fortsætter med at kigger rundt, " Bare lidt nudler tak" Key tager min tallerken og øser lidt op, " andet?" Jeg trækker lidt på skuldrene og kigger rundt igen, for at se Key tage lidt af alt over min tallerken og sætter den foran mig, " er der noget du ikke kan lide lader du det bare ligge", jeg takker han og kigger ved siden af min tallerken, spisepinde, ingen kniv og gaffel i dag.

Jeg samler stille spisepindene op og kigger på dem, uden at have nogen anelse om hvordan man bruger dem. Jeg kan mærke deres øjne på mig mens jeg sidder og undersøger pindene, " Har du brug for hjælp?" jeg kigger på Onew der sidder på den anden side af mig, der er næsten første gang han siger noget til mig, jeg nikker og kigger over på ham, han holder hånden frem og viser mig hvordan pindende ligger før han lukker sammen og forklare at de ligger på en måde hvor det ikke kræver meget at styre dem, man skal bare bruge pegefingeren. Jeg prøver at holde dem som han viser man skal, han nikker " prøv så at samle noget op" Jeg prøver at samle noget ris op, men det smutter og flyver ud over det hele, Jonghyun skriger af grin men dækker hurtigt sin mund da Key kigger på ham, " prøv igen søde det kan ske for alle" han ligger en hånd på min skulder" jeg kigger over på ham " Må jeg ikke bare få en gaffel",
" nej nu bor du i Sydkorea, så nu skal du spise med pinde" jeg kigger surt ned på min hånd, hvor pindene er og prøver at rette dem tilbage på plads, jeg prøver at samle nogle nudler op, det lykkes først efter flere forsøg, jeg tager hovedet næsten helt ned tallerkenen at frygt for at tabe det ned at mig selv, lidt af det får jeg da ind i munden, resten ender på tallerkenen igen, det her kommer til at tage lang tid.

Da de andre er færdige, er jeg ikke engang nået halvvejs. De andre er begyndt at rejse sig, de skal åbenbart alle sammen nå et eller andet, men Jonghyun bliver siddende og kigger på mig. Da jeg igen samler noget op for at spise det, men taber halvdelen inden det er i munden sukker han dybt og hviler hovedet på bordet, " hvis du ikke gider vente kan du bare give mig en gaffel", Han vender hovedet mod mig " nej det kan jeg ikke for Key er i køkkenet" jeg kigger ned på min mad igen, man kan næsten ikke se jeg har spist, det ligner bare jeg har flyttet lidt rundt på det. " men jeg kunne jo hjælpe dig med at spise" jeg kigger op igen " hvad mener du?" han rejser sig op og går rundt og stiller sig bag ved mig. Han tager den hånd jeg har pindene i, retter lidt på min måde at holde på, før han føre den ned på tallerken og tager noget og giver mig det i munden, uden at smide halvdelen af først. Med hans hjælp er jeg hurtigt færdig, Jonghyun tager min tallerken og går ud i køkkenet, jeg kan hører han snakker med Key. Jonghyun kommer ind i stuen lidt efter og går hen til mig, " de andre taget afsted om lidt, så har vi hele huset for os selv".
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...