The new k-pop girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2016
  • Status: Igang
Samantha på 16 år er rejst hele vejen til Seoul for at være en del af SM Entertainment familien, problemet er bare at hun har sceneskræk. Da de virkelig gerne vil have hende finder de en løsning. Hun får en coach.

12Likes
16Kommentarer
1657Visninger
AA

3. En drøm i opfyldelse

Samantha P.O.V

Jonghyun åbner stille hoveddøren og kigger stille ind, inden han gilder ind og hiver mig med ind, han kigger rundt mens jeg tager mine sko af. Jonghyun tager lige en hurtigt runde i huset før han kommer tilbage, " Han er her ikke engang" han surmuler lidt, før han tager fat i min hånd og begynder at trække mig ind på hans værelse og videre ud på hans badeværelse, da han giver slip på min hånd, er mine kinder en lille smule varme. Jonghyun bukker sig ned og roder i nogle skabe, indtil han finder hvad han leder efter, han sætter en rød kasse på den ene side af håndvasken og kigger på mig, jeg kigger uforstående på ham , han laver en bevægelse med hånden , jeg kigger uforstående på ham igen " så hop dog op på bordet" siger eller næsten råber han, jeg kigger hurtigt på bordet, det sidder ret højt oppe og er lavet af granit, hvis jeg overhovedet kommer op bliver det meget koldt, "jeg kan ikke komme op" siger jeg og kigger på ham" Okay stil dig der" han peger overforan bordpladen. Jeg går over og stiller mig, Jonghyun går hen og stiller sig foran mig og tager fat i mig lige over hofter, mine kinder skifter farve da han løfter mig op på bordet og sætter mig der. Hans ansigt er lige ud for mit, mens han roder i kassen indtil han finder et plaster der er stort nok, han giver mig det i hånden, mens han tager klud og vrider op.

I det øjeblik han lægger kluden ned på mit knæ, ryger et stik af smerte op gennem benet, helt uden at vide det sparker jeg ud efter ham, og rammer ham på låret, lige ved siden af skridtet. Han hopper et skridt bagud, men siger ikke noget, han tager et skridt frem mod mig igen, og jeg kan se han halter lidt på benet, " Whao godt ramt" Han humper lidt rundt før han kommer tilbage og stiller sig foran mig igen, godt nok foran det andet ben, han ikke skal rører ved. " Undskyld, jeg skulle nok have advaret dig", han kigger op, " vidste du godt du ville gøre det", " nej jeg vidste det ikke, jeg troede jeg kunne styrer det, men det er bare en handling jeg ikke tænker over, gør noget og jeg ved hvem der er skyld i det, prøver jeg at få det væk, det sker også hos læger", Han retter sig op og kigger på mig med en hånd i siden, " har du slået en læge?" " Nej jeg har ikke ramt dem, men jeg prøver, det står i min rapport at jeg reagere på den måde, så de tager hensyn til det", " det står i din rapport, og så kan jeg ikke engang får en advarsel", jeg kigger lidt ned, " Undskyld" Jonghyun sukker dybt og tager fat under min hage og løfter mit ansigt op så jeg kigger ham lige ind i øjnene, han lukker øjnene lidt " det er helt i orden" Mine øjne er åbne da hans læber let strejfer mine, han løfter sine læber lidt væk fra mine og åbner øjnene. Hans øjne er stadig åbne da han læner sig ind mod mig igen og stille kysser mine læber. Jeg er så fokuseret på hans dejlige øjne og hans dejlige læber, at jeg slet ikke ser ham tage kluden og ligge den stille på mit knæ, et smertestøn finder vej ud af mine læber, Jonghyun ser muligheden og føre sin tunge ind i min mund. At side her og kysse med Jonghyun er som en drøm der er gået i opfyldelse.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...