The new k-pop girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 23 jan. 2016
  • Status: Igang
Samantha på 16 år er rejst hele vejen til Seoul for at være en del af SM Entertainment familien, problemet er bare at hun har sceneskræk. Da de virkelig gerne vil have hende finder de en løsning. Hun får en coach.

12Likes
16Kommentarer
1828Visninger
AA

10. Elevatoren

Jonghyun P.O.V

 

Jeg ligger hendes arme rundt om min hals, og lader mine hænder løbe ned af hendes ryg, jeg tager fat om hendes hofter og trækker hende så tæt ind til mig som jeg kan. Langsomt begynder jeg at bevæge mine hofter og skubber hendes med. Langsomt bevæger hun dem selv, hendes krop følger min krop. Da jeg sætter trin til, skubber jeg hendes i gang igen indtil hun finder rytmen. Da hun endelig finder rytmen ér det som om vi bliver en person, ikke som i min seng, men som en maskine sammensat af to dele som ikke kan klare sig kun med en. Vi danser flere forskellige ting, bare sammen rundt i salen indtil hun ligger på gulvet og be'r mig om at lade hende slippe. Jeg smiler til hende og sætte mig ned på gulvet samme med hende. Jeg kigger på hende, hun ligger på ryggen med lukkede øjne. Hendes vejrtrækningen er stadig en smule hurtigere end normalt, og hendes kinder er en smule røde. Man kan se hvordan sveden glinser på hendes hals. Mine øjne fortsætter langsomt fra hendes hals ned mod nogle perfekte runde bryster, videre ned mod hendes mave, som bevæger sig stille op og ned med hendes vejrtrækningen, længere ned, hvor hendes ben er samlede i en meget beskyttende stilling, som om hun tror jeg vil gøre noget igen. Vil rigtig gerne, men ikke nu og ikke her, folk kan komme ind af døren når som helst.

 

Jeg rejser mig op og trækker hende med mig. Vi skal begge til møde senere med nogle managere og designere som har fået til opgave at skabe Samanthas nye look. Jeg har hørt lidt sladder på gangene om at hvis hun ikke lever op til Lee so-man's forventninger vil hun blive sat i en gruppe. Vi skilles ved omklædningsrummene, jeg går ind og tager mit tøj af, jeg er svedig og klam med det er ikke kun på grund af træningen. Samantha kan gøre noget ved mig, hun ved det ikke en gang selv. Bare hun er som hun nu er, er nok for mig. Jeg går ind i badet og stiller mig under bruseren, lægger panden mod væggen og trækker vejret dybt, jeg skal virkelig til at tage mig sammen.

 

Da jeg kommer ud på gangen er Samantha stadig ikke færdig, jeg sætter mig op ad væggen og lytter, jeg kan høre hende gå rundt inde bag ved døren. Jeg kigger på klokken, den 12. 45 og vi skal til møde klokken 13.00 og jeg har lovet Key at vi ville være hjemme klokken 15.00 og klar til at shoppe. Jeg rejser mig op og går hen til døren, jeg kan høre hende lige på den anden side, hun er så tæt på. Jeg trækker vejret og puster langsomt ud. "Ya" Råber jeg højt, " Se så at få noget fart på Lille Mus, vi har travlt". Jeg træder væk fra døren, da den bliver revet op og hun går ud og stiller sig foran mig, hun er ikke glad. Jeg skanner hende hurtigt, hendes hår er fugtigt og løst som det falder ned ovre hendes skuldre og indrammer hendes ansigt helt perfekt. Mens jeg står og bedømmer hendes udseende, ændre hendes ansigt dig fra lidt irriteret til forvirret og det går op for mig at jeg står og stirre på hendes ansigt. Jeg smiler til hende og tager hurtigt hendes hånd og trækker hende han af gangen og skubber hende først in i elevatoren.

 

Dørene lukkes og vi står alene sammen, vi er nede i kælderen og skal helt op til 20ende etage. Samantha står helt henne ved døren klar til at springe ud. En ting jeg allerede har lært om hende, hun kan ikke lide elevatorer. Jeg kommer til at smile lidt af hende, hun er så sød, når hun står klar til at springe ud af døren. Elevatoren køre op, mens vi står sammen i stilhed. Der kommer en lyd oppefra og vi kigger begge op, den var lav, men det er ikke en lyd man har lyst til at høre. Pludselig kommer der er brag og elevatoren stopper hårdt op, midt imellem to etager. Samantha står ovre ved siden af døren, hun står og holder fat i gelænderet, mens jeg står midt i rummet. Jeg går hurtigt over til kontrolpanelet og holder alarm knappen i bund. En mand svarer og siger de er på vej, de har lokaliseret problemet og det kan tage noget tid. Bag mig er Samantha begyndt og går frem og tilbage i rummet, hendes vejrtrækning er noget hurtigere end den burde være. Jeg fanger hende i en hurtig bevægelse, da hun er på vej forbi mig for tiende gang, og trækker hende ind til mig. Jeg holder hende ind til mig og nusser hende på ryggen, mens jeg hvisker søde ord i hendes øre. Men vi står der, mumler hun noget ind i min trøje.

"Hvad?" jeg retter mig op, så afstanden, mellem os bliver lidt større.

"jeg hader elevatorer" jeg smiler, ikke at hun kan se det, da hun fortsat kigger ned på mine sko.

"Jeg tror det gælder alle små rum, lad os nu ikke give elevatoren hele skylden". Stille kan jeg mærke hendes hænder der løber om på ryggen af mig og tager fat i min bluse. Det her kunne godt gå galt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...