Who am I {{One Direction}} 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 8 jul. 2013
  • Status: Igang
Den danske pige, Rose, på kun 18 år har lige afsluttet gymnasiet og har besluttet sig for at opleve en ny verden i et nyt land. Alene flytter hun til London for at arbejde og finde sig selv, ikke mindst for at møde nye udfordringer og oplevelser. Hvad, hun ikke ved, er, at hendes nye arbejde er et kendt sted for de engelske berømtheder, hvem mon dukker op og forhindrer hende i at koncentrere sig om sit arbejde? Vil hun finde sig selv, eller vil hun være som før?

1Likes
2Kommentarer
392Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg vågnede til lyden af fuglesang og en havblå himmel. Jeg smilte for mig selv, sikke et skønt vejr! "Rose! Der er morgenmaaaaaaaad!" råbte en glad stemme. Min far. Han var altid i så godt humør, og det smittede utroligt meget. Jeg strakte mine arme og ben og svang benene ud over kanten af sengen. Jeg kiggede ud af vinduet, blomsterne var sprunget ud, det var endelig ved at være sommer. "Rose!" sang min far, han var nu ikke helt normal. Jeg grinte for mig selv og åbnede døren for at gå ned.

"Så kommer jeg!" sang jeg, ligesom den gang i Bjørne Brødre! Kan I huske den? Der hvor Cody synger "sig til de andre at jeg er på vej" og alt det der? Eller er det kun mig, som har stenet den film så meget? Okay, underligt. Men den er jo sygt god man!

Nå, tilbage til virkeligheden! Min far og hans kone, Julia, sad i køkkenet med et smil på deres læber. "Godmorgen sovetryne! Er du ved at være klar til din store tur?" Spurgte min far. Jeg smilede ved tanken og nikkede hurtigt. "Godmorgen! Er de andre ikke hjemme?" Med de andre mente jeg min bror, Jack, og Julias to børn, Lucy og Frederik. "Nej, de de er lige ude at ordne noget" smilede min far. Jeg nikkede bare som et 'ok' og smilede tilbage. Som du nok har fornemmet, er mine forældre skilt, det har de været siden jeg var 7, så det er et stykke tid siden. Jeg har altid haft et tæt bånd med min mor, men jeg kunne bare ikke bo derhjemme til hverdag, da vi kom op og skændes så let. Det var anderledes hos min far, der tager de ikke tingene så tungt, og de går ikke så meget op i de små detaljer. Der var mange fordele og ulemper ved hele min situation..

Jeg havde altid elsket at rejse, og min store drøm var at rejse over hele verden! Mine forældre havde givet mig muligheden for at leve et nyt sted, da jeg havde valgt at flytte til London, med lidt hjælp fra dem selvfølgelig. Min mor var ikke helt tilfreds med mit valg - men det kom ikke bag på mig. Dengang jeg flyttede ind til min far, for at gå på gymnasiet, reagerede hun på samme måde. Jeg har altid været bange for, om hun er blevet skuffet over mig, fordi jeg gang på gang flytter længere og længere væk fra hende. Men sådan er jeg bare - jeg har brug for udfordringer i livet, og for mig er det at starte forfra og skabe sig et liv. Dengang jeg flyttede ind til min far, havde jeg allerede drømmen om London, men jeg lavede en aftale med mig selv - hvis jeg kunne få et nyt, godt liv stablet på benene med veninder og venner, ja så kunne jeg også klare London. Så, du kan gætte, om jeg klarede den! Nå, nok om det, jeg plaprer ret meget, det skal du nok lige vide. Sådan har jeg altid været, et kæmpe snakkehoved.

Mine kufferter lå på min seng - fuldstændig proppede. Jeg havde pakket alt mit tøj, mine sko, de mest nødvændige ting og de ting jeg ikke kunne undvære, som for eksempel mine egne malerier, jeg havde malet da jeg var 15. Jeg var ret god til at male dengang, og når jeg siger dengang, mener jeg dengang, for nu.. ja, jeg er ikke den bedste mere, det ligner mere et par klatter hist og her, og det er ikke værd at hænge op. Måske fordi jeg er blevet så gammel! Jeg burde da ikke allerede ældes så meget?!

Mit fly havde afgang klokken seks, hvilket ville sige, atjeg havde omkring otte timer endnu. Midt i den dybe stilhed kom pludselig et fløjt fra min telefon - en sms. Jeg havde valgt den sms-tone, hvor det lyder som om, der er en, der fløjter efter dig. Det er så sjovt! Folk ude på gaden vender sig nogle gange for at tjekke, om det var til dem! Det er bare akavet, hvis det er en lækker dreng, og der ikke er andre i nærheden, men ok, ja I forstår vel, hvad jeg mener?
Emily's navn poppede frem på displayet.

#Mus,du får ikke lov til at rejse uden en overraskelse! Åben dit skab! Kys, møs og kram Ems

Hvem putter dog overraskelser i et skab? Jeg låste min telefon og lagde den på mit bord, hvorefter jeg gik hen mod mit store skab. Jeg åbnede den ene dør, og ud sprang Emily. "TADAA! SURPRISE!" Jeg kunne ikke andet end at smile. Hvor længe havde hun dog været derinde? "Hey Ems! Skønt at se dig! Vil du med i kufferten eller hvad?" Spurgte jeg med et grin. Emily omfavnede mig hårdt og mumlede et gladt 'ja'.

"Hvad laver du så her?" Spurgte jeg hende om. Hun kiggede på mig og svarede så: "Fjolle, tror du, jeg ville lade dig rejse uden at sige farvel? Og så skulle jeg give dig den her, så du aldrig glemmer mig!" Jeg kiggede ned på hendes hånd og så, at hun havde rakt en billedramme frem mod mig fyldt med billeder af os - helt fra da vi var små til nu. "Aww, hvor nuttet altså! Tak, det er den bedste gave, du kunne give mig! Jeg glemmer dig aldrig, nej istedet for befaler jeg, at du skal besøge mig mindst 4 gange om året, om jeg så skal slæbe dig!" Jeg tog fat om hendes kinder og nev i dem, så hun skar en grimasse. "Jeg kan da ikke leve uden min Emsebasse!" Hun lyste op i et smil, og det samme gjorde jeg.

"Kom så, lad os finde de sidste ting!" Emily nikkede sig enig med det samme og gik hen mod sengen. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle forlade Emily, men det var min drøm, som jeg måtte udleve - dog uden min bedste veninde, min BFFFE, Best Friend For Fucking Ever. Den havde du nok ikke lige hørt før, hva? Det er da totalt over awesome i forhold til BFF, det lyder så tørt. Best Friend Forever, nej puha!



♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦♦
Så kom første kapitel! Jeg ved godt, at det ikke er så langt, men jeg ville bare lave en hurtig forklaring af hendes liv og personerne i det.  Hvad synes I? Jeg håber, I vil læse med! Det ville betyde meget, hvis I ville putte den på favoritlisten eller smide et like!
 - WhyAnonymous ♥.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...