Arbejde

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 12 mar. 2013
  • Status: Igang
Hovedpersonen er i skole og bliver spurgt af sine venner, om han skal til festen. Han må dog desværre skuffe, da han skal arbejde. Noget vennerne ikke kan forstå, og det får hovedpersonen til at tænke lidt over hans arbejde.

0Likes
0Kommentarer
189Visninger

1. Arbejde

 

Der er faktisk ikke mange, som ved det, men jeg kan godt lide dansk timerne. Især de sidste to timer her om fredagen. Det er ikke specielt populært at snakke om i min klasse, især ikke når vi nu er en matematisk linje, men der er en dejlig form for frihed i faget. Der er ingen kasser, ingen sort-hvid forestilling om verden og hvordan den hænger sammen, men derimod kan man fortolke teksterne efter ens egen mavefornemmelse. I modsætning til andre fag, hvor man enten har ret eller tager fejl.
Jeg bliver tit spurgt hvad jeg laver på denne linje, når jeg nu ikke kan lide særlig mange af fagene. Både klassekammerrater og lærerne spørger mig, og jeg plejer for det meste at ryste på skuldrene og smile sødt. Man kan jo ikke bruge humanistiske fag til særlig meget. Næ, matematik kan man altid få brug for i denne verden – Det plejer min far i hvert fald af sige, når han en sjælden gang er hjemme. Han har fået meget travlt med jobbet siden mor forlod os, men når han er hjemme, så er han meget interesseret i min skole. ”Du skal jo gerne blive til noget i verden. Læge, advokat eller måske direktør, som jeg.” som han plejer at påpege, og så skal man jo bruge matematikken.

 

”psst! Martin. Sender du ikke lige dine noter?” Jeg blev hevet ud af min trance verden, og opdagede at de andre var nået meget længere med gennemgangen. Jeg vendte mig om og smilte til Rebekka, som smilede igen med sin bøjle, røde hår og fregnede ansigt. ”Jo selvfølgelig.” svarede jeg tilbage. ”Tusind tak! Du er seriøst en skat. Hvad gør du egentlig med festen i aften? Tager du med hjem til Oskar, eller hvordan?” Hun spurgte, mens hun tjekkede hendes mail for mine noter. ”Jeg er ikke sikker. Jeg skal først lige på arbejde, og ved ikke helt hvornår jeg er færdig der. Men ellers mødes jeg jo bare med jer andre til festen.” svarede jeg, mens jeg lod som om, at jeg fulgte med i lærerens gennemgang af tekstens fortællervinkel. ”Dig og dit arbejde. Hvornår holder du fri fra det, så du kan nyde, at du er ung?” Rebekka vrængede ansigt af mig. ”SCHYY!” læreren kiggede ondt på os begge, og vi sendte begge et undskyldende blik tilbage til hende, som fortsatte med gennemgangen.

 

Vinden fløj igennem os, og med rystende hænder prøvede vi at få røget vores sidste cigaret inden, at den sidste dansktime begyndte. Rebekka tog et ordentlig sug, åndede hurtigt ud og kiggede på mig med sammenknebet øjne, inden hun vendte sig om mod Mathias, som stadig kæmpede med at få sin tændt. ”Seriøst Mathias, gider du ikke hjælpe mig med at få Martin overbevidst om, at han ikke skal tage på arbejde, men tage til førfest med os andre?!” Mathias lignede en, som vågnede op i en anden verden end den han kendte. ”Martin, du er den i klassen, som har flest penge. Du kunne altså godt tage en dag fra og få festet lidt med os andre? ” Jeg vendte det hvide ud af øjnene og inden jeg kunne få argumenteret imod, brød Rebekka ind: ”Du skal ikke engang overveje at argumentere imod Martin!” og pegede på min jakke, som jeg lige havde købt. ”Hvad kan jeg sige? Jeg er afhængig af pengene.” svarede jeg og smilte. Vi smed alle vores cigaretter på jorden og gik ind til timen.

 

Da timen var ovre sagde jeg farvel til Rebekka, Mathias og de andre, og gik ned langs stien ved siden af skolen. Den var egentlig en omvej, men det gør ikke så meget. Jeg havde god tid, og af en eller anden grund blev kunderne aldrig sure, hvis man ikke lige var der til tiden. Jeg gik mellem træerne og skolen kom længere og længere væk. Måske burde jeg have taget med de andre til den førfest? Især nu hvor far var på forretningsrejse og ikke kunne brokke sig over alt, og jeg har jo ikke rigtig brug for de penge. Men de er squ rare at have. Selvom min far tjener kassen, og jeg sådan set ikke mangler noget, så får man et kick af den friehd, som ens egne selvtjente penge kan give. Og jeg må også erklære mig misbruger af det kick, som man får, når alle sender en misundelige blikke, fordi man kan komme i skole med nyt mærketøj så ofte, som andre skifter profilbillede på facebook. Folk siger det helst ikke, men det er en menneskelig natur at elske at blive beundret.
Skolen er nu ikke til at se, men stien er nu nået ud til en stor mark, hvor måger flyver rundt over i håbet om at finde føde. Frie, og alligevel afhængige af de små ting. Stien førte væk fra marken og ind i skoven igen.

 

Jeg fik jobbet inden jeg startede gymnasiet. Jeg havde længe overvejet om det mon var nået for mig, og endelig havde jeg lavet en profil på hjemmesiden. Det gik ikke længe inden jeg fik min første ordre, og lønnen var bedre end jeg turde kunne håbe på. Selve arbejdet kunne være bedre, men kickene gør det hele værd, og sammenlignet med mange andre ungdomsarbejde, så kan jeg vel egentlig ikke tillade mig at klage.
Stien kom endelig til ende, og jeg kom op til parkeringspladsen. Der holdte kun en enkelt bil, og jeg kunne se på nummerpladen, at det var min kunde. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg steg ind i bilen. Jeg måtte holde vejret for den hede stank af røg, og jeg kiggede ham bevidst ikke i øjnene. ”Har du pengene?” spurgte jeg ham, mens jeg tjekkede bakspejlet for, om der skulle være andre mennesker i nærheden. Han rakte mig kuverten, og jeg talte pengene. Jeg lagde mærke til, at han virkede nervøs, og han tjekkede selv bakspejlet. Det måtte være hans første gang, og det fik mig til at slappe mere af. Hans ølmave var dækket af en blå kontorskjorte, og jeg kunne se svedmærke under armene. Han havde skægstubbe og fuldmåne, men jeg kunne genkende noget i hans øjne. Lysten til at finde ud af om det var noget for ham. ”De er her alle. Skal vi gå i gang?” spurgte jeg ham, mens jeg prøvede at smile venligt. Jeg lukkede øjnene, og mens jeg kunne mærke kyssene på mig, var mine tanker i luften sammen med mågerne.

_____________________________________________________________________________________________

Jeg håber, at I kan lide min lille historie :-) Det er den seneste, som jeg er i gang med, og jeg vil rigtig gerne høre, hvad folk synes - ros og konstruktivt kritik modtages med kys hånd! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...