Who are you?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 16 apr. 2013
  • Status: Igang
Kate er på vej jeg hjem fra en fest en sen mørk aften, da en mand begynder at følge efter hende, og trænger hende op i en krog. Lige da det ser aller værst ud, kommer der en mystisk dreng og redder hende. Han forsvinder dog hurtigt, inden hun når at få hans navn.
Men Kate føler en stærk trang, til at finde ud af hvem sin redningsmand er, og da hun en dag ser ham igen, bliver hun nødt til at opsøge ham.
Kate får hurtigt stærke følelser for ham, men finder dog også ud af, at han måske ikke er den hun troede, og at hun måske har roddet sig ud i mere, end hun kan håndtere.

27Likes
33Kommentarer
962Visninger
AA

5. Håbefuld

 

Den løbetur havde ikke gjort andet, end at jeg nu havde virkelig brug for et bad, havde ondt i benene og et ildrødt og svedigt ansigt.
Klokken var lidt over fire, da jeg gik ud af badet igen. Ren og bedre tilpas, end jeg havde været i lang tid. Jeg fik et chok, da jeg var ved at støde ind i min mor uden for døren.
"Åh, undskyld," sagde vi begge i munden på hinanden. Det var en pinlig situation, og det kunne vi begge mærke.
"Øhh, hvorfor er du vågen?" Spurgte jeg, mens jeg hev lidt ned i håndklædet, som i forvejen ikke var så forfærdeligt stort.
"Jeg kunne spørge dig om det samme. Jeg vågnede, da jeg hørte vandet løbe, og så tænkte jeg, at jeg alligevel godt kunne stå op. Hvad så, hvad laver du oppe så tidligt?"
Hun lod en hånd løbe igennem sit kortklippede lyse hår og gabte morgentræt. 
Jeg kiggede lidt ned i jorden. Jeg kunne jo ikke sige, at jeg var vågnet, fordi jeg ikke kunne lade være med at tænke på den fyr, som havde reddet mig fra et potentielt overgreb. Jeg havde faktisk ikke engang fortalt dem om episoden. Hvorfor vidste jeg ikke. Det var ikke så meget fordi, jeg havde noget imod, at de fik viden om min overfaldsmand. Det var mere min redningsmand, som var hemmeligheden, jeg gerne ville have for mig selv. 
"Jeg kunne ikke rigtigt sove, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne løbe en tur. Jeg tænkte på at vække dig og spørge, om du ville med, men tænkte at du jo nok helst ville sove videre."
Mor smilede.

"Ja, godt du ikke vækkede mig tidligere. Men du kan jo stadig nå at få en smule søvn, før du skal i skole?"
Jeg trak på skuldrene. 
"Nej, det er okay. Jeg er alligevel alt for frisk nu."
Det og så at jeg ikke havde lyst til at falde i søvn igen, for jeg vidste hvem der, med det samme, ville dukke op i mine drømme. 
Mor smilede og gik nedenunder. Formegentlig for at lave morgenmad eller måskeville hun læse i den nye bog, jeg havde givet hende i fødselsdagsgave for et par uger siden. Jeg gik ind på værelset igen og roddede mit skab igennem efter et nogenlunde pænt sæt tøj. Det var så irriterende, at jeg hver morgen havde det samme problem, nemlig at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle tage på. Selvom mit dobbelte klædeskab var fyldt til randen med tøj, så havde jeg det altid på samme måde hver morgen; Der var bare ikke noget at tage på! 
Til en forskel fra mit sædvanlige valg, nemlig et par skinny jeans, en t-shirt og en hættetrøje, valgte jeg en par tykke sorte strømpebukser, en stram sort nederdel og en løs bordeaux-rød striktrøje. Jeg følte mig for en gang skyld lidt modig og anderledes. Jeg gav da også mig selv et hurtigt elevatorblik i spejlet, og jeg så da ikke helt værst ud. 
Mor var for første gang i 100 år i gang med at lave pandekager. Hele huset duftede af dem. Lige pludselig kunne jeg mærke, at jeg var hundesulten. 
Jeg smilede til mor og satte mig over til spisebordet. Der stod allerede en tallerken og en pandekage foran min plads. Jeg hentede sirup i køkkenskabet og overøsede min pandekage med rigeligt af det. 
Helt til kl. syv hyggede vi og lavede pandekager. Indtil far også kom ned og var med. Det var længe siden, at vi havde hygget os så meget, så da det blev tid til at gå i skole, gik jeg ud af døren, for anden gang denne morgen, med et smil på læben. Det skulle nok blive en god dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...