Who are you?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 16 apr. 2013
  • Status: Igang
Kate er på vej jeg hjem fra en fest en sen mørk aften, da en mand begynder at følge efter hende, og trænger hende op i en krog. Lige da det ser aller værst ud, kommer der en mystisk dreng og redder hende. Han forsvinder dog hurtigt, inden hun når at få hans navn.
Men Kate føler en stærk trang, til at finde ud af hvem sin redningsmand er, og da hun en dag ser ham igen, bliver hun nødt til at opsøge ham.
Kate får hurtigt stærke følelser for ham, men finder dog også ud af, at han måske ikke er den hun troede, og at hun måske har roddet sig ud i mere, end hun kan håndtere.

27Likes
33Kommentarer
896Visninger
AA

3. Fremmed

Tårerne begyndte at løbe ned af mine kinder, og han tyssede på mig.
"Ikke græde søde. Slap nu bare helt af."
Han førte sine arme rundt om mig, men jeg kæmpede imod og skubbede med alle mine kræfter, for at få ham så langt væk fra mig som muligt.
"Du er nok en vild tøs hva?" sagde han og blev endnu mere voldsom.
Jeg lukkede øjnene og stoppede med at kæmpe imod. Det nyttede alligevel ikke noget. Jeg havde ikke en chance.
"Hvad sker der her?"
Manden stoppede med at rage på mig og kiggede i stedet bagud og over på en fyr som stod i komplet mørke. det var ham som havde snakket.
Jeg kunne slet ikke tro på det, og jeg begyndte næsten at hulke af glæde ved synet af den fremmede.
Manden, som stadig havde fat i mig, snakkede til fyren i mørket med en nedladende og tilsyneladende ligegyldig stemme.
"Det her vedkommer ikke dig mand. Bare smut med dig."
Han vendte igen sin fulde interesse mod mig og ignorerede den anden fyr, som stadig ikke havde bevæget sig ud af skyggerne.
Jeg prøvede at blinke tårerne væk og lagde ikke mærke til fyren, som nu stod lige bag ved manden, som var igang med at hive i min kjole. Han hev ham væk fra mig med et hurtigt ryk. Jeg havde stadig ikke set hans ansigt, for nu havde han ryggen til mig. Fyren holdt fast i mandens krave, og manden så pludselig en smule bange ud. 
"Du rører ikke pigen igen dit klamme svin. Hvis jeg nogensinde ser dig igen, kan du godt regne med, at jeg ikke lader dig gå."
Fyrens stemme var fyldt med en vrede som gav mig kuldegysninger, men jeg følte mig alligvel helt sikker i hans selskab. Min frygt begyndte langsomt at ebbe ud.
Jeg fik et chok og en lyd undslap min mund, da fyren slog en knytnæve lige mod mandens næse, så blodet væltede frem.
Der lød en lyd som når man knækker et stykke knækbrød over, og jeg fik en kvalmende fornemmelse.
"Som sagt, det bliver værst for dig selv."
Han slap grebet i mandens krave og med hænderne op foran ansigtet, flygtede manden væk.
Jeg var alene med min redningsmand.

 

***

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre eller sige. Jeg stod i en akavet position, og lige pludselig lagde jeg mærke til, at jeg ikke havde specielt meget tøj på. 
Han vendte sig om mod mig og for første gang, så jeg hans ansigt. 
Han var solbrændt, hvilket var ret mærkeligt, når man tænkte på, at vi var midt i januar. Måske gik han i solarie? Eller rejste meget? 
Jeg tog mig sammen. Hvad var det for noget sådan at stå og tænke over hans hudfarve, når han lige havde reddet mig fra at blive... Urgh, jeg kunne ikke engang tænke det inden i mig selv. 
Han havde røde fyldige læber, men de var formet som en lige streg, og han bed sig lidt i læben, som om han var nervøs.. eller i hvert fald utilpas ved situationen. Hans øjne var mørke. Sådan virkelig mørke. Jeg vidste ikke, om det var det meget sparsomme lys, som gjorde dem så mørke, eller om det rent faktisk var hans rigtige øjenfarve.
Hans hår var også mørkt, men havde nogle lysere striber i rundt omkring. Igen kunne jeg ikke se, om det var mørket, som spillede mig et puds.
Jeg rømmede mig og skulle lige til at sige noget til ham, da han afbrød mig.
"Pas mere på, og lad være med at gå rundt alene midt om natten. Du behøver ikke at takke mig."
Det var som om, han ville sige noget mere, men han ændrede åbenbart mening. Så drejede han om, og før jeg havde nået så meget som at reagere på hans ord, var han væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...