Sunflower.(Yadong)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 17 sep. 2013
  • Status: Igang
Dongwoo og Hoya har været bedstevenner, siden de var helt små. Dongwoo har altid været den glade og positive type, der lige meget hvad, altid ser ud til at have et smil på læben, hvorimod Hoya altid har været en smule mere reserveret, hvis han altså ikke er sammen med Dongwoo. De er uadskillelige indtil de kommer i gymnasiet, hvor Hoya ser ud til, gang på gang, at træffe de forkerte beslutninger. Dongwoo vil gøre alt for at hjælpe ham på rette vej igen, men det ser ud til at blive sværere og sværere jo mere han prøver, og det hjælper bestemt ikke, at Hoya begynder at opføre sig en smule underligt omkring ham.[Credits til Chokofanten for at have lavet mig sådan et fantastisk cover.]

6Likes
6Kommentarer
899Visninger
AA

3. Kapitel 2

It′s not your fault those hands are freezing. Born from those childish days, you carry the scars.

Hoya og jeg fulgtes ad igennem det meste af vores barndom, lige fra børnehaven til gymnasiet hvor vi nu går. Hoya har altid været en smule mere reserveret end jeg selv. Når vi legede i børnehaven, kunne det tage mig flere timer at overbevise ham om, at vi skulle prøve og lege sammen med de andre. Det var som om, at han ikke stolede på dem, også selvom at han jo bare var et lille barn. Nogle gange når jeg kiggede Hoya i øjnene, så fik jeg sådan en forfærdelig følelse i maven. Man kunne tydeligt se på hans øjne, at den dreng havde set og oplevet ting, som intet barn burde havde. Jeg tror faktisk det var en af grundene, til at jeg begyndte at rende rundt efter ham i børnehaven. Jeg følte på en måde et hvis ansvar, for at den dreng ikke skulle opleve flere forfærdelige ting. Jeg ville vel bare gerne se ham smile ligesom alle de andre børn.

Det lyder måske meget heroisk alt sammen, men jeg havde også andre, mere selviske, grunde til at hænge op ad Hoya konstant. Ligesom Hoya på sin vis behøvede mig, så behøvede jeg også Hoya. Hoya var min klippebrok, som jeg kunne læne mig op af, når de andre holdt mig udenfor. På trods af mit gode humør, så var jeg aldrig rigtig populær i børnehaven, og heller ikke i de første par år af folkeskolen. Hoya var den eneste der ikke syntes at jeg var irriterende. Han beskyttede mig endda da en gruppe drenge i 4. klasse, besluttede sig for, at de havde fået nok af mit grimme fjæs. Det kostede ham et blåt øje, og nogle meget ømme ribben.

Hoya og jeg blev nærmest uadskillelige op gennem 2. og 3. klasse, og sådan fortsatte det med at være indtil vi gik ud af folkeskolen. Jeg tror at det skyldtes. at vi var endt i en rigtig skod klasse. Drengene fra klassen kunne ikke lide mig overhovedet, ligesom det havde været i børnehaven, og eftersom at Hoya fortsatte med at hjælpe mig, så begyndte de også at hade ham. På den måde isolerede vi os fra omverdenen, og stolede ikke rigtig på andre end hinanden. Jeg tror ikke, det har været specielt sundt for os, at vi ikke havde andre venner end hinanden. Derudover så var jeg enebarn og Hoya så ikke længere hans lillebror, så vi havde ikke kontakt med andre børn. Det var kun mig og Hoya mod hele verdenen.

Hoya fortalte mig engang om hans familie. Hans mor skred med hans lillebror, da han var 7, og nu boede han så sammen med hans far, som var alkoholiker. Hans far kom sent hjem, så det var Hoya der måtte stå for alt husarbejde. Efter det begyndte jeg at invitere Hoya over meget oftere. Jeg vidste at han ikke ville have, at jeg skulle havde medlidenhed med ham, så jeg prøvede at hjælpe på andre, mere simple, måder.  Dette resulterede i, at fredag blev vores ”filmaften”. Det betød kort sagt, at vi satte os ned og så alle klassikerne hele natten. Det var alt fra disney-film til Die hard.

Det var da vi startede i gymnasiet at Hoya og jeg begyndte at glide fra hinanden. Jeg tror at Hoya’s far begyndte at blive en smule voldelig, eftersom at Hoya nogle gange kom i skole med nogle kæmpe blå mærker på armene.

Jeg er dog ikke sikker på, at det var Hoyas far der slog ham. Når jeg bragte emnet op, så rystede han bare på hovedet, og sagde så ikke noget før jeg skiftede emne igen. Det irriterede mig en del, når han ikke ville fortælle mig sådan nogle ting. Var vi ikke bedstevenner? Stolede han ikke på mig, efter al den tid?

Hoya og jeg gled mere og mere fra hinanden i takt med at Hoya fik nye venner. Han grinte dog altid af mig, når jeg kaldte dem hans venner. De var da i hvert fald ikke hans venner. Hans eneste ven det var mig, og sådan ville det altid være. Mig og dig mod resten af verdenen, Dongwoo, sagde han. Jeg forstod ikke, hvorfor han blev ved med at påstå, at de ikke var hans venner. Han hang efterhånden mere ud med dem, end med mig. Måske det var det fordi, at de var helt forskellige fra mig?

De fyre som Hoya nu hang ud med, var en smule skumle. For det første så røg de alle sammen, og for det andet så havde andre folk i skolen en mani med at træde til side, når de kom gående ned ad gangen. Alt i alt så var jeg ikke totalt begejstret for Hoyas nye venner. De havde ikke just den mest positive indflydelse på Hoya. Efter at han var begyndt at hænge ud med dem, var han også begyndt at ryge, og det blev hurtigt meget normalt, at han enten kom for sent, eller slet ikke mødte op, i skole.

Jeg blev selvfølgelig bekymret for ham. Ville han måske gerne ende ligesom hans far? Hvad nu hvis han blev smidt ud af gymnasiet? Ville han virkelig gerne ødelægge sit liv på den måde? Jeg forstod det virkelig ikke. Hoya blev mere og mere fjern fra mig, og jeg havde på fornemmelsen at hvis jeg bare overlod ham til sig selv, så ville han blive involveret i nogle seriøse problemer. Jeg blev nød til at snakke med ham, måske endda overbevise ham om at kvitte smøgerne. Jeg vidste godt at det ikke ville blive så nemt, selvfølgelig.

Jeg hoppede næsten en halv meter op i luften, da det ringede på døren, og jeg ufrivilligt blev hevet ud af mine tanker. Jeg samlede lige mig selv, før jeg så rejste mig og gik nedenunder for at åbne døren. Det var et noget uventet syn, der mødte mig, idet jeg åbnede den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...