One Direction - Imagines

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg er en pige, der elsker One Direction, og ville derfor elske at skrive imagines til jer. Jeg skriver dem i 2. per. ental (du). Jeg skriver måske ikke så tit. Jeg håber, I nyder mine imagines!
- Laurup
{ P.S. Jeg laver også personlige. Bare spørg! }

8Likes
8Kommentarer
831Visninger
AA

1. The Surprise - Louis

Du lå på sofaen. Dårlig, kvalmende og knust. Du havde ligget der i to dage, og du havde ikke fået det bedre. Du havde bare set dårlige tv-serier og spist pizza. Du gad ikke andet. Du havde det så dårligt. Tænk, at han havde gjort det ved dig, det lede svin. Du var helt nede i kuldkælderen og kunne lige nu ikke se noget lys overhovedet.

Du havde stadigvæk lyst til at græde, men du kunne ikke. Du var simpelt hen løbet tør for tårer.

Du havde lyst til at bande, men du holdt mund, for du vidste, at det ikke ville hjælpe. 

Den værste følelse landede i din mave, da du kom i tanke om, at du troede, I skulle være sammen for altid. En lidt dum tanke, men så forelsket havde du været. Ligesom du var knust over det, han gjorde. Han var et ubeskriveligt svin. 

Du rejste dig for at hente noget at spise. Det eneste, du fandt, var et æble, så det greb du ud efter og tog en bid. Det var ikke lige det, du havde lyst til, men du var sulten, og der var ikke andet. Du smed dig på sofa, og surfede  rundt i kanalerne. Du stoppede ved 'How I Met Your Mother' og lagde fjernbetjeningen ved siden af dig. 

Det hjalp lidt at få grinet, men ikke helt. Du elskede 'How I Met Your Mother', og det hjalp dig altid at se et afsnit. Bare ikke helt i dag. 

"Your phone is riiingiiing. What ever you are doing; drop it and answer the phone. Answer the phone. ANSWER. THE. PHONE. NOW ... Please?" Det var din telefon, der ringede. Din bedsteven havde indtalt en ringetone til din mobiltelefon, der altid fik dig til at smile.

Det var din bedsteven, der ringede. Han havde prøvet at ringe til dig flere gange, men du havde ikke taget telefonen. Du havde fået nok, så du overgav dig.

Du tog telefonen: "Hvaaaaaaaaad?" Du ville understrege, hvor meget du ikke gad snakke med ham. "Hvordan har du det? Jeg kan være der om ti minutter," sagde han støttende. "Nej, du behøver ikke komme. Jeg vil ikke belaste dig med mine sorger," svarede du trist. "Y/N, jeg kommer. Du skal muntres op!" sagde han bestemt. "Louis ... Nej." Du havde virkelig ikke lyst til besøg, men du kunne ikke ombestemme ham. Du lagde på, fordi du ikke orkede mere. 

Du lagde dig til rette på sofaen og begyndte at se et afsnit til. Pludselig gik din dør op og Louis stod i døråbningen. Du tog tæppe over hovedet i håb om, han ikke ville se dig. Hvilket nok var dumt og barnligt. Louis kom hen til dig og hev tæppet af dig.

"Kom lige med mig, smukke," sagde han med et smil. Du kunne slet ikke finde på noget at smile over. "Louis," klagede du og kastede en pude i hovedet på ham. "Kom med," sagde han igen. "Nej ..." klagede du igen. "Kom nu med," sagde han og rakte hånden frem. Du afviste hans hånd. 

Han greb fat i din arm. Han trak dig op af sofaen, men du faldt pladask på gulvet igen, da du ikke ville med. Han trak dig hen ad gulv, men det var ret besværligt  for ham, da du var ret ugidelig. "Louis, hvor skal vi hen?" spurgte du. "Bare vent og se," svarede Louis hemmelighedsfuldt. 

Han skubbede og trak dig hen ad gulvet og ud på gangen, lidt ligesom i komedier. Louis boede i samme lejlighedskompleks som dig, så du var helt sikker på, at han ville slæbe dig op til sig. Han skubbede dig ind i elevatoren, og den begyndte at køre op ad. 

Du opgav at stride imod og rejste dig op i stående position. Du tog håret væk fra ansigt. Du star en grimasse, da lyset blændede dig. Louis begyndte at grine: "Se nu lidt glad ud." Du smilede kort et overdrevet falsk smil til ham. Han grinte igen.  

Elevatoren stoppede, og du trådte lige så stille ud af den. I gik hen til hans dør og stod der lidt. Louis bankede to gange på døren. "Hvorfor banker du på? D bor der jo selv, eller har du glemt nøglerne igen?" spurgte du og hævede et øjenbryn.  "Selvfølgelig har jeg ikke glemt nøglen?" svarede han og trak nøglerne op af lommen. 

Han låste op og skubbede dig først ind. Han tændte lyset.

"Surprise!" 

Flere mennesker hoppede frem fra deres gemmesteder. Alle, der var der, kendte du. Enten gennem Louis, skolen eller arbejdet. 

Du var helt chokket. Du havde hånden for munden for ikke at skrige. Du havde store øjne og stirrede rundt på folk, der slappede lidt mere af. Louis skubbede dig nervøst frem.  Du stod stadig med åben mund og kunne ikke få ét ord frem.

Tænk, at Louis havde arrangeret en fest for dig, så du kunne glemme... Du ville ikke en gang tænke på ham. Louis var den bedsteven, man overhovedet kunne få! 

Du vendte dig om. Du græd glædestårer. Louis smilede uskyldigt til dig. Du udstødte et grin. Hvor så han sød ud. Du trak ham ind i kram og mumlede: "Tusind tak". "Så lidt, søde," svarede han med et smil.

Du trak dig ud af krammet og så på alle de andre. De holdt alle vejret og så på dig og Louis. Så trådte Zayn frem. "Nårh?" sagde han tøvende. "Lad os få den her fest startet!" råbte du og musikken begyndte omgående at spille.

Du havde danset og stod nu og snakkede med en kollega. Du havde fuldstændig glemt din røvsyge ekskæreste og hyggede dig bare. 

Du opdagede, at du ikke kunne se Louis eller de andre drenge. Du havde set dem for fem minutter siden. Nu var de væk. 

Lyset begyndte at blinke og alle kiggede forvirret rundt, også dig. Du så Louis stå ved døren og trykke på kontakten. Nu var alles opmærksomhed på Louis, og han løb hen til et afgrænset område, hvor de andre drenge allerede stod.

"Hvad har han nu gang i?" tænkte du.  De andre gæster begyndte at klappe, og du klappede forvirret med. "Y/N, vi har en sang til dig," begyndte Louis, alt klap stoppede. "Du skal vide, at jeg altid vil være der for dig, og at du altid vil være smuk for mig." 

Musikken begyndte at spille til What makes you beautiful. Alles øjne var vendt mod dig Du rødmede og gemte dit ansigt i hænderne, mens du grinede. Du var helt sikker på, at du havde den bedsteven i hele verden.

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

Det var min første Imagine! Jeg håber, I kunne lide den. 

 - Laurup

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...