One Direction - Imagines

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 mar. 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg er en pige, der elsker One Direction, og ville derfor elske at skrive imagines til jer. Jeg skriver dem i 2. per. ental (du). Jeg skriver måske ikke så tit. Jeg håber, I nyder mine imagines!
- Laurup
{ P.S. Jeg laver også personlige. Bare spørg! }

8Likes
8Kommentarer
790Visninger
AA

3. Personlig - Harry

~Personlig til Luna Styles2~

Harry var endelig hjemme til dig og jeres datter, men alligevel var han der ikke. Han var ude med vennerne. Et eller anden sted ville du ønske, du ikke havde sagt 'ja'. Du kunne sagtens have sagt 'nej' og havde haft ham for dig selv nu. Men du skulle bare være så pokkers sød og venlig. "Hans venner har heller ikke set Harry i lang tid," bliver du ved med at minde dig selv om.

Men lige nu var du sur over, at han overhovedet tog afsted. Nu var Harry der endelig, så han kunne være sammen med Darcy. Alligevel brugte han al sin tid med sine venner. Han valgte direkte venner over Darcy og dig.

Klokken var ni, og Darcy sov endelig. Du var udmattet af at være sammen med Darcy 24/7 helt alene. Du lagde dig på sofaen og ventede på, Harry skulle komme hjem, så du kunne snakke med ham. Du var sikker på, han ville komme sent hjem, så du satte en film på og poppede nogle popcorn. 

Da klokken var halv ti, hørte du fordør gå op. Du satte filmen på pause og rejste dig op. Du lagde armen over kors og ventede på, Harry kom ind i stuen. Harry kom frem i døråbning. Harrys smil forvandlede sig til et forvirret udtryk, da han så din attitude.

"Er der noget galt?" spurgte han stille og kom nærmere. "Noget galt? Jeg ved ikke ... måske kunne det være, at du prioritere dine venner højere end mig og Darcy, din familie?!" svarede du hurtigt igen.

"Luna -". "Det er okay, du bruger så meget til tid på bandet, for det er dig, der betaler regninger og for, Darcy kan komme i dagpleje," afbrød du ham. Du kunne mærke, du var kommet op i det røde felt. "Jeg -". Du afbrød ham igen. "Men at du, nu hvor du er hjemme, er sammen med venner og ikke os! Jeg slider røven ud af bukserne på at opfostre Darcy alene." 

"Du opfostrer hende ikke alene," sagde han blidt og lagde en hånd på din kind. Du fjernede den. "Men du er her jo aldrig," svarede du trist. "Det ved jeg, og det var forkert af mig at gå ud med vennerne. Jeg er her nu".

Du kunne ikke lade være med at smile. Han bredte sine arme ud, hvor efter han lagde dem om dig i et beskyttende kram. 

"Hvordan ved jeg, du ikke går igen?" mumler du ind med hans bryst. "Det ved jeg ikke," svarede han over dig, "men det vigtigste er, at jeg er her nu." Han kiggede dig i øjnene og kyssede dig på panden. 

Du trak dig ud af krammet, sukkede og tog fat i hans overarme. "Auch!" Harry trak sig hurtigt tilbage og ømmede sig på sin højre overarm. Du gik nærmere og fjernede Harrys hånd fra hans arm. Du løftede på i hans t-shirts ærme for at se, hvad der var sket. 

"Harry, for fanden!" råbte du. Han havde fået en ny tatovering. En ny, meningsløs tatovering. "Har du fået endnu en meningsløs tatovering?" råbte du i hoved på ham. "Hvem siger, den er meningsløs?" sagde han igen. "Hve - Harry, der er en slange, der snor sig! Hvad betyder det?" råbte dig. Du kunne virkelig ikke forstå, hvorfor han gik ud få en til, når han allerede havde så mange. 

Harry havde intet at sige og kiggede bare undskyldende på dig. Men du havde mere at sige. "Du ved, hvordan jeg har det med tatoveringer. Jeg kan ikke lide, at du får så mange. Én eller to er måske okay, men så mange!" råbte du ophidset, "Darcy får måske den opfattelse af, at det er okay at få tatoveringer, men det er det sgu ikke for mig. De er permanente!"

Du fortsatte: "Jeg ved ikke ... Jeg synes, du er en dårlig indflydelse på Darcy. Jeg- Jeg synes, du skal gå. Du er her jo alligevel ikke, og vi har klaret os fint ud dig." Du holdt en kort pause for at tænke. "Du tager ikke din faderrolle seriøst. Måske var det bare en dårlig ide at få Darcy. Vi var ikke klar til sådan et ansvar, især ikke dig. Jeg - Du - Gå. Jeg vil ikke se dig mere." Du satte dig ned på en stol og gemte dit ansigt i dine hænder. Du græd. Harry prøvede at trøste dig ved at stryge sin hånd op og ned af din ryg, men du afviste ham. 

"Mor. Far". Den søde, lille stemme af din datter ramte dine øre. Hun græd. Hvor meget havde hun hørt? Du rejste dig hurtigt op og gik hen til hende. Du satte dig på hug ved hende i døråbningen. "Hvorfor er du oppe, skat?" spurgte du sødt. 

"Vil I ikke ha' mig?" spurgte hun dig, mens hun gned sig i øjnene og holdt sin bamse tæt ind til sig. "Selvfølgelig ville vi det," svarede du og prøvede at lyde glad. "Men du sagde," græd hun. "Jeg ved, hvad jeg sagde, men jeg sagde det kun, fordi jeg er sur på far," svarede du trøstende og holdt hende på overarmene, "du er lige den, vi ønskede os."

Hun smilede kort. "Far må ikke gå," sagde hun og pegede på Harry. Du kiggede på Harry, der stod lige bag dig, og kiggede tilbage på Darcy. "Det ved jeg, søde," sagde du for at trøste hende, "kom lade os putte dig igen." 

Du løftede hende op på din hofte og gik ind på hendes værelse med hende.Du lagde hende i sengen og løftede dynen over hende. Du sagde godnat og kyssede hende på panden. Hun faldt i søvn med det sammen. 

Du gik ind i stuen til Harry. Du satte dig i sofaen. Harry satte sig ved siden af dig. "Jeg er ked af det hele. Jeg vidste ikke, det var sådan, du havde det," sagde han og så ned i gulvet. Du kiggede på ham. "Må jeg ikke godt blive, eller ...?" spurgte han usikkert.

"Du ... må gerne blive," svarede du med et smil. "Så, du tilgiver mig?" spurgte han igen. Du lagde din pande mod hans. "Ja," svarede du kort. Harry pressede sine læber mod dine. Du gengældte kysset. Du lukkede øjnene.

Alt var godt igen.

______________________________________________________________________________

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive den! Håber, du kan lide den!

- Laurup

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...