Drømmefyren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 12 mar. 2013
  • Status: Igang
Sørgelig

0Likes
0Kommentarer
131Visninger
AA

1. Drømmefyren

Jeg er en pige på 17 år, som her vil fortælle om en meget kedelig aften sammen med min drømmefyr. 

Jeg var næsten lige startet på gymnasiet, og der skulle være en intro-fest for alle på skolen. Allerede de første dage på min nye skole havde jeg forelsket mig vildt i en fyr, som jeg aldrig snakkede med, selvom han gik i min egen klasse. Jeg turde simpelhen ikke snakke med ham, fordi jeg var så bange for at dumme mig. 

Desuden var der kommet en ny pige i klassen som var startet lidt senere end os andre. Jeg syntes hun var en rigtig sød pige, og vi to snakkede meget om ham fyren fra klassen. Men hun fortalte mig inden festen, at hun da syntes jeg skulle gøre noget ved det. Hun havde ham slet ikke i kikkerten, sagde hun. 

Nåh, men klassen mødtes hjemme hos en, hvor vi drak lidt øl og varmede op til festen. Ham fyren var der også. Han gik og kaldte mig en lille frækkert og smilede sådan til mig. Min gode veninde var derimod ikke kommet endnu. Jeg var så vild med ham, men holdte mig alligevel lidt tilbage fra ham, da jeg er meget genert. 

Klassen tog op til festen, hvor der ikke var kommet ret mange endnu. Jeg var ude at danse med fyren i et godt stykke tid, og det hjalp at jeg havde drukket lidt. Så turde jeg pludselig at lægge mine arme på hans skuldre i et kort øjeblik. Han smilede til mig, og jeg til ham. 

Efter et stykke tid gik jeg på toilettet. Da jeg kom ud, var min veninde kommet. Jeg sagde hej til hende, og fortalte hende om mig og fyren. Hun smilede og gik med ned på dansegulvet for at hilse på ham. Hun gav ham en knuser og pludselig var det hende, som dansede med ham. Hun tog fat i ham og kyssede ham så inderligt, mens jeg stod der og kiggede på. Jeg var såret, da de gik væk. 

Lidt efter kom de tilbage, og hun spurgte mig om jeg var sur på hende. Jeg råbte i hovedet på hende, at det var jeg sgu. Fyren stod ved siden af og smilede. Jeg gik min vej. Senere mødte jeg en anden, som fortalte mig, at ham fyen ledte efter mig og gerne ville snakke med mig. Han var ked af, at han havde såret mig så dybt. 

Jeg så ikke mere til dem i et godt stykke tid, men pludselig stod han lige foran mig - kiggede kærligt på mig, og gav mig så et knus. Jeg havde tårer i øjnene, og gik hjem med det samme... Jeg var ked af det...

Om mandagen i skolen vidste alle jo, at jeg var vild med ham fyren. Min veninde fortalte mig, at hun havde snakket med ham hele weekenden i telefonen. De havde aftalt ikke at komme sammen. Da jeg mødte fyrens blik den dag, følte jeg mig meget underlig indeni...

Jeg er stadig meget vild med ham, men taler aldrig med ham. Det er som om, at han ikke vil have noget med mig at gøre. Problemet er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Nu ved han også, at jeg græd over ham den aften...

Om jeg nogensinde får en chance igen, det ved jeg ikke. Nogle gange spekulerer jeg også på, hvad der ville have været sket, hvis den skide veninde ikke var kommet...

Jeg vil aldrig stole på hende 100% mere...

Aldrig!!!!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...