Uendelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2013
  • Status: Igang
En historie om kærlighed. Den perfekte kærlighed. Hovedpersonen er den 17-årige Thora, en ødelagt sjæl, en fortabt pige, der ikke ved hvor hendes plads er i verden. Hun raver - hårdt. Tager stoffer, horer og deler armbånd med stort set alle hun kan komme i nærheden af. Hun lever efter mottoet: "PLUR" (Peace|Love|Unity|Respect). En skæbnesvanger fredag møder hun den italiensk-danske Sebastian, som hun straks begynder at dele en dyb kærlighed til.

5Likes
3Kommentarer
675Visninger
AA

1. PLUR

 

Det var en helt almindelig fredag. Blinkende lys, høj musik, lykkelige mennesker, låst fast i deres egen lille bobbel af lykke, fanget i de kraftige farver, skubbet mod hinanden. Når jeg en sjælden gang åbnede øjnene, var det som om alle skød fyrværkeri ud af deres brystkasse. Det var som om jeg var fanget midt på himlen nytårsaften, alting var bare så perfekt og farverigt. Det skræmte mig. Jeg følte mig som en glad, lyserød kugle af hår der befandt sig i et vægtløst tomrum mellem liv og død. Aldrig havde jeg følt mig så meget i kontakt med mig selv. Men sådan var det. Hver evig, eneste fredag.

Jeg havde taget fire dråber syre sammen med Denise. Hende der introducerede mig til raverkulturen. Hende der forklarede mig om PLUR, med sit blonde hår, hun altid sprayede fyldt med selvlysende farver og glimmer, hun malede sin krop og var nok den mest venligtsindede, åbne person jeg nogensinde havde mødt.

”De siger jeg ikke kan overleve én dag i den virkelige verden. Jeg siger de ikke kan overleve en nat i min,” Det var det mest kyniske hun nogensinde havde sagt – men hun havde ret. Det var skørt. Måden hun levede på. Hun var den pige alle gerne ville være. Hun havde venner, veninder, popularitet, status, udseende. Og det værste var, at hun rent faktisk ikke var en af de piger der i virkeligheden var knust indeni. Hun elskede det. Hun havde intet at være ked af, intet at skule til. Hun var alt det jeg nogensinde havde drømt om at være.

Jeg var selv ødelagt indeni. Jeg var forkert på næsten alle måder – jeg var for tynd, 48 kilo mod mine 162 cm. Mit hår var glansløst, jeg farvede det ikke. Jeg havde været tidligt ude, rent romantisk. Min første kæreste tvang mig til at dyrke sex med ham og hele vores forhold var baseret på hvem af os der kunne holde til mest smerte. Jeg endte på den lukkede på grund af ham. Og ja, siden da havde jeg bare tiltrukket sindssyge mennesker.

Jeg husker aftenen hvor jeg mødte Denise. Det var torsdag eftermiddag. Jeg havde været ude og samle nogle psilocybinsvampe med nogle kammerater, og derefter var vi taget hjem til en af dem for at ryge nogle joints og så gå hver til sit. En almindelig torsdag, dengang. Og da vi ankom til hans lejlighed, sad hun der. Denise. Hendes arme var klædt med farverige, hjemmelavede perlearmbånd i klare farver. Hendes lange, blonde hår var trukket tilbage i en hestehale og hun havde regnbuefarvet øjenskygge på. Med det samme blev jeg draget af det her oprigtigt glade menneske, der virkede som om hun ville alle det bedste. Hun var så accepterende og forstående at det næsten var skræmmende.

Efter de første par joints havde jeg ikke rigtigt snakket med hende, men pludselig sad vi med hendes GameBoy Color og spillede pokémon. Og det udviklede sig til at vi begyndte at snakke om alt og intet på én gang. Hendes latter var smittende og hun var utroligt beroligende at være sammen med. Jeg havde aldrig haft så stærk en trang til at blive venner med en person før. Desværre sluttede aftenen ret hurtigt. Jeg gav hende mit nummer og vi begyndte at sms’e. Der gik et par uger. Jeg lagde mærke til at hun næsten aldrig svarede i weekenden. I hverdagene var hun hurtig til at svare og hun virkede oprigtigt interesseret i mig. Og så skete det – den skæbnesvangre dag hvor jeg blev introduceret til et helt nyt undergrundsmiljø man kun kan drømme om.

Det var fredag. Klokken var cirka halv otte og jeg var på vej ud af døren til en privatfest, da min mobil begyndte at brumme i baglommen på mig. Jeg hev den frem og hendes navn stod på displayet. Jeg tog den selvfølgelig – en behagelig overraskelse.

”Thora!” råbte hun entusiastisk ind i røret. Vi smalltalkede lidt og så spurgte hun ind til hvad jeg skulle bruge min aften på. Jeg forklarede hende om privatfesten Jacob holdte, ham som jeg havde mødt hende hos. Jeg kunne høre på hendes latter at hun var høj – måske på ecstasy eller LSD.

”Glem det! Hør godt efter – du virker skidesød. Men ret død indeni. Jeg vil lære dig at leve rigtigt. Du skal med til rave!” Et sus gik igennem min krop. Et rave! Noget jeg end ikke havde turde drømme om. Hun fortsatte, endnu mere entusiastisk end før: ”Min kammerat skal være DJ ved en megafed fest i aften, og du har bare at komme med. Der kommer mindst 300 mennesker og jeg vil have dig med. Hvad er din adresse?”

Og ti minutter senere stod hun hos mig. Jeg havde aldrig set hende iklædt sådan noget tøj før. Hun bar en skrigende pink top og et par grønne nethandsker, neglene matchede dem perfekt. Hun havde et tylskørt på i neonblå og hendes hår var farvet i røde, gule og orange toner, og man kunne tydeligt se det var med selvlysende maling hun havde gjort det. I ansigtet havde hun grønne streger henover kinderne og på hagen. Hun havde malet en blomst på sin brystkasse. Jeg lukkede hende ind og straks gav hun igang med at vælge hvilket tøj jeg skulle have på – en hvid t-shirt og et par shorts med rødt leopard mønster. Så fandt hun mine converse i bunden af mit skab, dem jeg ikke havde gået med siden jeg var fjorten. Og så var vi på vej.

Væk.

Og det var sådan jeg blev introduceret til det miljø, jeg nu tilbragtehver evig eneste weekend i. Omgivet af fucked up mennesker med farverige armbånd, der levede efter præcis samme kodeks som mig.

PLUR
Peace|Love|Unity|Respect

Du kunne være dig selv. Du kunne give dig selv til andre, uden at bekymre dig om hvad de syntes – I delte bare en fed nat med hinanden. Måske havde I taget samme form for ecstasy, måske røg I samme form for skunk, måske, bare måske, var I sjælepartnere. Det kunne man aldrig vide. Der var så mange ting ved at tage med til det her. Det var så meget dybere end bare at nyde musikken og menneskerne, aromaen af de tusind hænder der blev kastet i vejret på en gang, som DJ’en tiggede os om at skrige på toppen af vores lunger. Det blev en livsstil. Det blev til dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...